Bliv dus med din nye foreningsportal - Aabenraa Kommune indfører IT-systemet Conventus.
8.7.2014 00:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune klæder jer på til at bruge Conventus. Mød derfor op til informationsmødet om Conventus og kommunens planer med systemet. Informationsmødet afholdes den 26. august 2014 kl. 18.30 i Tinglev Fritidscenter. I kan se programmet samt tilmelde jer herunder.
Kultur & Fritid stiller en PRO-version af systemet gratis til rådighed for folkeoplysende og kulturelle foreninger/aktører frem til og med 2016.
Vi stiller som krav, at I
- registrerer jeres stamoplysninger i systemet (adresse, cvr-nummer,
oplysninger om formand og kasserer mv.), og - booker lokaler i haller, aktivitetshuse og skoler via Conventus fra 1. december 2014.
Systemet kan dog meget mere, og vi vil opfordre jer til at I også benytter mulighederne for at
- få jeres medlemmer tilmeldt til hold og aktiviteter online
- kommunikere med ledere og medlemmer via mail
- håndtere jeres regnskab, mødeindkaldelser og referater i systemet
Erfaringerne fra andre kommuner er, at brugen af Conventus letter såvel bestyrelsens som kassererens arbejde betydeligt. Mulighederne ovenfor står til rådighed uden omkostninger for jer. Skal jeres medlemmer kunne betale med dankort, eller ønsker I andre tilkøb, som f.eks. sms-modul, kan I få det mod betaling.
Kultur, Plan og Fritid forventer at indførelsen af Conventus vil være til gavn og glæde for alle parter. Vi glæder os til at samarbejde med jer omkring Conventus.
Informationsmøde om Conventus
Tirsdag den 26. august kl. 18.30 til ca. 20.30 i Tinglev Fritidscenter, Nørremarken 44, Tinglev
Program:
- Velkomst v/ formand for Kultur- og fritidsudvalget Tim Wulff
- Hvorfor skal vi have Conventus i Aabenraa Kommune? v/ Fritidskonsulent Lone Fiil
- Hvad kan systemet hjælpe med? v/ Jimmy Damgaard, Conventus
- Conventus set med lokale briller
Kirsten Billund fra Varnæs-Bovrup Idrætsforening fortæller om erfaringerne med systemet - Bliv dus med Conventus: Kurser og support v/ DGI
- Spørgsmål fra deltagerne
Kultur & Fritid er værter ved vand og frugt.
Tilmelding til informationsmødet skal ske på https://aabenraa.nemtilmeld.dk/18/at-0CnYO8ef/
senest den 24. august 2014.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Klar til næste skridt i trepartssamarbejdet: 2026 bliver året, hvor arbejdet med at omsætte omlægningsplanen begynder26.3.2026 13:37:09 CET | Pressemeddelelse
Lokal Trepart Vidå‑Kruså har nu afholdt årets første møde og er officielt konstitueret. Samarbejdet mellem landbruget, Danmarks Naturfredningsforening, Naturstyrelsen Sønderjylland og kommunerne Haderslev, Tønder, Sønderborg og Aabenraa fortsætter med samme brede opbakning som hidtil.
Aabenraa Kommune fortsætter med at skabe Det Gode Liv26.3.2026 10:10:02 CET | Pressemeddelelse
Et enstemmigt Byråd har onsdag aften vedtaget Aabenraa Kommunes kommuneplanstrategi – Det Gode Liv 2039. Strategien forfølger muligheder, der udspringer af Aabenraa Kommunes førerposition i den grønne omstilling, ambitioner om at blive en endnu bedre bosætningskommune og ikke mindst fortsat udnyttelse af vores infrastruktur og placering som Danmarks port til Europa.
Aabenraa Kommunes borgmester indtræder i KL’s bestyrelse16.3.2026 14:36:32 CET | Pressemeddelelse
På KL’s topmøde 2026 er Aabenraa Kommunes borgmester, Jan Riber Jakobsen, blevet valgt ind i KL’s bestyrelse for valgperioden 2026-2030.
Flere forbedringer i sundheden blandt borgere i Aabenraa Kommune6.3.2026 08:37:55 CET | Pressemeddelelse
Flere borgere i Aabenraa Kommune lever sundere. Det fremgår af sundhedsprofilen ”Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark”, som netop er offentliggjort. Der er, i lighed med resten af regionen, også udpeget nogle udfordringer i sundheden blandt Aabenraa Kommunes borgere.
Aabenraa Kommune tager historisk skridt i den grønne omstilling26.2.2026 13:36:34 CET | Pressemeddelelse
Byrådet i Aabenraa Kommune besluttede i går at anmode Arwos Holding A/S om at etablere et nyt anpartsselskab til Teknisk Vand. Samtidig vedtog Byrådet at indskyde 20 millioner kroner til selskabet. Teknisk Vand er en forudsætning for at lykkes med den grønne omstilling, og det er samtidig en nyskabende måde at udnytte blandt andet spildevandet på og samtidig beskytte grundvandet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
