Aabenraa Kommune

Dragoner og kanoner ved Brundlund Slot

Del
Mandag den 30. juni først på eftermiddagen ankommer en kanon fra 1864 til Brundlund Slot i Aabenraa.

Præcis som ved de danske troppers tilbagetrækningen efter nederlaget på Dybbøl Banke, bliver kanonen trukket af et seksspand store stærke jyske heste. Omkring sig har de soldater i datidens uniformer og en stivvogn med et forspand af belgierheste.

Hele flokken har været med til at genopføre Slaget ved Als i weekenden. De slår lejr for natten uden for slottet, hestene får velfortjent vanding og græsning, mens Aabenraa Svømme- og Idrætscenter byder soldaterne på et bad, og Folkehjem disker op med aftensmad og brøtort efter den strabadserende tur.

- Jeg ser frem til et besøg med historisk vingesus og glæder mig over, at alle involverede straks bakkede op om ideen, så vi kan tage godt imod både soldater, heste og kanon, siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Tim Wulff.

Ruten for turen går fra Als over Gråsten og Bøffelkobbel, før det bliver Aabenraas tur til at få besøg. Herefter går turen over Christiansfeld til Haderslev og videre over Koldinghus til Fredericia.

Der er 25 mand med på turen, som bliver fulgt af TV2, som laver en udsendelse om turen.

Information om Aabenraa Kommune

Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa

7376 7676https://www.aabenraa.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune

Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye