Felsted fejrer indvielsen af Damms Gård 3. maj
16.4.2014 00:00:00 CEST | Aabenraa Kommune | Pressemeddelelse
For to år siden overtog Aabenraa Kommune de nedslidte bygninger, og med hjælp fra borgere, politikere, arkitekter, håndværkere og ikke mindst A. P. Møller Fonden er den gamle smedje fra 1696 nu omdannet til et smukt, attraktivt og velindrettet samlingspunkt for byen.
- Det har været en fornøjelse at se det engagement, der er blevet lagt i smedjens omdannelse til medborgerhus. Det er vi både stolte over og taknemmelige for nu, hvor vi kan markere indvielsen af huset, som er en vigtig brik i hele udviklingsplanen for Felsted, siger formand for Vækst- og Udviklingsudvalget Philip Tietje.
Lørdag overrækker Philip Tietje huset til formand for Kultur- og Fritidsudvalget Tim Wulff, men der følger ikke nøgler med. Alle kommunens borgere kan lukke sig selv ind fra kl. 7 morgen til 22 aften. Siden februar har Felsted Bibliotek nemlig haft til huse i bygningerne, og her - som på alle Aabenraa Bibliotekerne - skal man blot køre sit sundhedskort igennem ved indgangen for at komme ind.
- Vi samler mange gode ting under ét tag her: bibliotek, møde- og kursusfaciliteter. Men vigtigst af alt samler vi engagementet om Felsted som et aktivt lokalsamfund. Vi kan allerede se det med biblioteket, og med de attraktive rammer, der bliver til rådighed her og de mange aktive mennesker omkring huset, bliver der run på i Felsted, siger Tim Wulff.
Der bliver plads til 130 gæster i salen, der er indrettet i den gamle rejsestald. Udover biblioteket og salen er der et mindre mødelokale og et anretterkøkken i huset. Booking af lokaler og den daglige drift varetages af leden af Rødekro Borgerhus Carl Erik Callesen, mens det er bestyrelsen for medborgerhuset, der tegner husets profil og samler de lokale aktørers opbakning.
I anledning af indvielsen udkommer der er skrift, der blandt andet samler billeder før- og efter indretningen af Damms Gård til medborgerhus.
Etableringen af medborgerhuset er en del af projektet Områdefornyelse i Felsted. Områdefornyelsen får støtte fra LAG gennem Landdistriktspuljen og byfornyelsesmidler, der administreres af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Indvielse af motorvejsbro ved Padborg søndag 28. juni1.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag 28. juni kl. 11.00 indvies den nye motorvejsbro ved Padborg. Motorvejsbroen forbinder erhvervsområdet Padborg Vest med erhvervsområdet øst for broen. Indvielsen omfatter både en officiel del og et broløb, hvor man kan løbe, cykle eller gå over den nye bro.
Aabenraa Kommune sætter demensvenlig sundhed på dagsordenen i uge 1930.4.2026 12:41:49 CEST | Pressemeddelelse
Fra 4.-11. maj markerer Aabenraa Kommune Demensugen 2026 med temaet ’Demensvenlig sundhed’. Aabenraa Kommune sætter fokus på forebyggelse og udbredelse af viden om demens. Ambitionen er at gøre mødet og dialogen mellem borgere, pårørende og fagpersoner mere tryg.
Aabenraa Kommune vedtager strategi for Power-to-X30.4.2026 08:18:50 CEST | Pressemeddelelse
På onsdagens byrådsmøde vedtog et enigt Byråd strategi for Power-to-X og følgeeffekter for 2026-2035.
Kliplev er årets landsby i Aabenraa Kommune 202625.4.2026 18:19:23 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag blev Kliplev kåret som årets landsby i Aabenraa Kommune. De får prisen på baggrund af deres flotte udvikling og fremdrift inden for både bosætning, erhverv og byliv. Prisen blev uddelt ved en stor byfest, hvor blandt andet Trinbrættet, en del af områdefornyelsen i byen, blev indviet.
Aabenraa Kalder igen unge til ringridning – denne gang med fællesspisning20.4.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lørdag under Ringriderfesten inviterer Aabenraa Kalder unge mellem 25 og 35 år til en særlig VIP-fest, hvor gensyn, netværk og oplevelser smelter sammen i uformelle rammer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
