Aabenraa Kommune skal forske i behandling af unge stofmisbrugere
Det er kun hver fjerde unge stofmisbruger, der er blevet stoffri, seks måneder efter at have endt sin misbrugsbehandling. Det er en af begrundelserne for, at Socialministeriet har afsat 26 millioner kroner til et omfattende misbrugsprojekt. Projektet skal undersøge effekten af en mere systematisk brug af behandlingsmetoder på misbrugere mellem 15 og 25 år i ni danske kommuner, herunder Aabenraa. Målgruppen er unge med et behandlingskrævende misbrug af hash eller andre centralstimulerende stoffer som amfetamin, ecstasy og kokain, og det er meningen, at erfaringer fra forsøgsprojektet efterfølgende skal udbredes til landets andre kommuner.
- Jeg er rigtig glad for, at Aabenraa Kommune er blevet udvalgt af Socialministeriet til sammen med otte andre kommuner at gå forrest og afprøve de metoder, der har vist sig at virke andre steder, siger formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Povl Kylling Petersen.
Nye incitamenter
Metoderne i forsøgsprojektet er en kombination af individuel kognitiv adfærdsterapi, Motivational Interviewing og så incitamenter i form af for eksempel små gavekort til tøj, biografture eller cafebesøg til de unge, der overholder aftaler og fastholder deres stoffrihed. Denne fremgangsmåde har været en succes i andre lande.
Ikke alle unge, der kommer under projektet, vil modtage gavekort. Men en kontrolgruppe vil løbende kunne motiveres med blandt andet gavekort, så man kan sammenligne og måle, om den form for incitamenter har en effekt.
- Når man ser på resultaterne af de metoder, vi har brugt i Danmark hidtil, er de ikke prangende, derfor er vi nu med til at afprøve, om der kan skabes incitamenter, der understøtter fastholdelsen af stoffrihed, siger Povl Kylling Petersen.
Projektet starter i september 2014 og løber i fire år. Metodeprogram er fastsat af ministeriet og målet er at lave en effektmåling, hvor kommunerne skal holde sig til metoden og rapportere til Center for Rusmiddelforskning. Økonomisk kompenseres kommunerne for de udgifter, de har til projektet og dermed det forskningsarbejde, de udfører for ministeriet.
- Vi kan ikke bare sidde på hænderne og gøre ingenting, hvis vi vil skabe rammerne om en sund opvækst i Aabenraa Kommune. Derfor ser jeg frem til, at vi kommer i gang med projektet, der uden tvivl også vil kaste en masse værdifulde erfaringer af sig, som vi kan bruge fremover, siger Povl Kylling Petersen.
I alt har Aabenraa Kommune fået tilsagn om 3,9 millioner kroner indtil 2018.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Tina glæder sig til at videreudvikle Fjordskolen som et specialpædagogisk fyrtårn19.6.2025 12:03:29 CEST | Pressemeddelelse
45-årige Tina Mätzke er Fjordskolens nye skoleleder. Hun tiltræder i rollen efter fire måneder som konstitueret leder og med seks år som afdelingsleder på Fjordskolen i rygsækken.
Aabenraa Kommune samler Grænsetrekanten: Fokus på grøn udvikling og grænseoverskridende dialog19.6.2025 12:02:43 CEST | Pressemeddelelse
Grænsetrekanten samlet i Aabenraa: Fokus på grøn udvikling og styrket grænseoverskridende dialog om grøn udvikling, mobilitet og Flensborg Fjord
Aabenraa Kalder – fælles initiativ mellem kommune og erhvervsliv skal vinde de unge tilbage18.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan bevarer man kontakten til unge, der er flyttet fra hjemstavnen for at studere, arbejde eller prøve noget nyt? Og hvordan får man unge, der pendler ind til virksomhederne i kommunen til at blive og slå sig ned? De spørgsmål har Aabenraa Kommune, Business Aabenraa og en række lokale virksomheder stillet sig – og svaret er en fælles indsats for at styrke relationen til de unge voksne og minde dem om, hvad området kan gøre for dem.
5,4 mio. kr. fra Nordea-fonden skal styrke Padborg som startpunkt for Hærvejen17.6.2025 15:19:16 CEST | Pressemeddelelse
Med 5,4 mio. kr. i støtte fra Nordea-fonden er vejen banet for en ambitiøs forvandling af Padborg til startpunkt for Hærvejen – hvor Grænselandets Have og Told- og Grænsemuseet bliver både fysisk ankomstpunkt for vandrere og cyklister samt centrum for formidlingen af Hærvejens og grænselandets historie.
Ferieophold for mennesker med demens lynhurtigt fuldt booket – over 40 på venteliste4.6.2025 15:24:20 CEST | Pressemeddelelse
På blot få timer var der udsolgt til det nye ferieforløb for mennesker med demens og deres pårørende i Aabenraa Kommune. Interessen overgår alle forventninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum