Rejsegilde for udvidelsen af Kongehøj-klinikken
Det går faktisk så stærkt, at der allerede fredag holdes rejsegilde for byggeriet, der forventes at stå færdig i slutningen af august og koster 5,75 millioner kroner.
Markeringen finder sted fredag den 14. marts klokken 13.00 på Tøndervej 90 i Aabenraa, hvor formand for Social- og Sundhedsudvalget i Aabenraa Kommune, Povl Kylling Petersen og teamleder for team-midt i Tandplejen Thomas Nissen vil give den nye bygning og de fremmødte et par ord med på vejen.
Bedre forhold
Udbygningen af den nye klinik er led i en større omstrukturering af Tandplejen i Aabenraa Kommune.
Når den nye klinik står færdig om fem måneder lukkes tandklinikken på Kongehøjskolens afdeling på Ladegårdsvej i Aabenraa, og de elever, der tidligere er blevet behandlet der, skal nu have tænderne kigget efter på Tøndervej i stedet.
- Udbygningen af klinikken betyder, at Tandplejen i Aabenraa Kommune får bedre vilkår. Klinikken vil have nye og moderne faciliteter blandt andet en speciel lift til behandling af handicappede, fortæller Povl Kylling Petersen.
Thomas Nissen, der er leder af team-midt i Tandplejen, som den nye klinik hører under, ser frem til at tage den nye klinik i brug.
- Vi glæder os over de forbedrede muligheder, vi får, når vi skal behandle handicappede i klinikken, men også over, at vi som personale får nye omklædningsfaciliteter og et nyt personalerum, siger Thomas Nissen
Fakta om byggeriet
Der tilbygges i alt 304 m² i en etage, tilbygningen indeholder blandt andet fem klinikker samt et personalerum.
I den eksisterende klinik ombygges cirka 160 m², ombygningen involverer venteværelse, toiletter, reception med videre.
Den samlede bevilling til tilbygning og ombygning er på 5,75 millioner kroner, og det forventes, at den ny klinik er færdigbygget i slutningen af august 2014.
Byggeriet er udbudt som en del af den igangværende udbygning af Kongehøjskolen. Det er Aarhus-firmaet Arkitema, der er rådgiver på projektet. Entreprenørvirksomheden Kjæhr og Trillingsgaard udfører arbejdet.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Aabenraa Kommune udpeget som lokation for national industripark28.10.2025 09:38:55 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Danmarksdemokraterne og SF har i dag offentliggjort de 11 lokationer, hvor de nationalt udpegede industriparker skal ligge. Et af stederne er Kassø i Aabenraa Kommune, hvor et af Danmarks største erhvervsområder for grøn omstilling etableres i øjeblikket.
Landbrug, natur og kommuner går sammen om grøn omlægning27.10.2025 12:54:24 CET | Pressemeddelelse
Parterne i Den Lokale Trepart for Vidå-Kruså har i dag underskrevet en omlægningsplan, som lever op til Regeringens aftale om ”Et Grønt Danmark”. I aftalen er der især fokus på at reducere klimabelastningen og på at skabe større, sammenhængende naturområder.
Aabenraa Kommune har valgt arkitekt til nyt bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro16.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en spændende budrunde har Aabenraa Kommune valgt holdet bestående af Transform, Pax Architects, Vega Landskab og Niras til at stå i spidsen for skabelsen af det nye bibliotek, kultur- og hærvejshotspot i Rødekro.
Der er nu åbent for ansøgninger til CSR-mærke 202615.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder i Aabenraa Kommune kan fra 15. oktober til og med 15. december ansøge om at få tildelt CSR-mærke Aabenraa for 2026. Det er 10. gang, at Aabenraa Kommune uddeler mærket.
21 kandidater stiller op til Seniorrådsvalg i Aabenraa Kommune6.10.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stor interesse for at præge seniorlivet betyder, at det bliver et kampvalg 18. november 2025, der for første gang også er et kombineret fremmøde valg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
