Antropologer og designere skal udvikle biblioteket
Bibliotekets ansatte, kommunens borgere, antropologer og designere skal deltage i udviklingsprojektet Folkets Bibliotek, der skal gøre biblioteket til et endnu bedre tilbud.
Udviklingsprojektet er landsdækkende. Det går i gang 15. februar og slutter i juni 2014. Blot otte kommuners biblioteker medvirker, og Aabenraa Bibliotekerne er altså blandt de udvalgte.
Projekt Folkets Bibliotek er opdelt i to faser. I første feltfase vil antropologer indsamle viden om Aabenraa Bibliotekerne. Det sker ved at tage i felten for at lære om biblioteksmedarbejdere og brugere. I anden fase vender man tilbage til Aabenraa Bibliotekerne i tre uger. Med sig har antropologerne og designerne såkaldte prototyper til nye løsningskoncepter, der skal afprøves af medarbejderne i samarbejde med projektteamet. I udviklingsprojektet indgår der også workshops og seminarer.
Formand for Kultur- og Fritidsudvalget Tim Wulff er stolt af, at Aabenraa Bibliotekerne er et af de otte biblioteker, der med i Folkets Bibliotek.
- Vi får en enestående mulighed for at få nye indsigter og nye konkrete erfaringer med vores biblioteker i kommunen. Samtidig er vi med til at udvikle, præge og sætte retning for fremtidens folkebiblioteker. Alt sammen til glæde både for kommunens og resten af landets borgere, pointerer Tim Wulff.
Vækst- og udviklingschef Morten Fogh, der også er chef for Aabenraa Bibliotekerne, påpeger, at biblioteket som et public service kulturtilbud hele tiden skal udvikle og teste sine tilbud:
- Det er vigtigt og nødvendigt, fordi det samfund, biblioteket er en del af, hele tiden forandrer sig. Jeg er derfor meget glad for, at vi nu er med i et topprofessionelt udviklingsprojekt sammen med Kulturstyrelsen. Det forventer jeg mig rigtig meget af, siger Morten Fogh.
Fakta om Folkets Bibliotek
Folkets Bibliotek er et projektsamarbejde mellem Kulturstyrelsen, Tænketanken Fremtidens Biblioteker og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Formålet er at få dyb kvalitativ viden om folkebibliotekernes identitet og virke og at omsætte denne viden til nye løsninger, der imødekommer nogle af bibliotekernes væsentligste udfordringer.
Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Kaj Glochau bliver ny formand for Arwos Holding A/S12.12.2025 12:54:10 CET | Pressemeddelelse
På en ekstraordinær generalforsamling i Arwos Holding A/S blev Kaj Glochau valgt som ny formand for Arwos Holding A/S pr. 1. januar 2026. På generalforsamlingen blev vedtægtsændringerne, som Byrådet anbefalede på byrådsmødet i november, godkendt.
Nyt Seniorråd i Aabenraa Kommune har konstitueret sig9.12.2025 14:46:03 CET | Pressemeddelelse
Det nyvalgte Seniorråd er trådt sammen og har konstitueret sig efter et valg, der for første gang siden 2017 blev afholdt som egentlig afstemning – og som samtidig blev gennemført digitalt.
Gasværksvej åbnet for trafik5.12.2025 12:59:09 CET | Pressemeddelelse
Ny lysregulering ved Kilen er nu åbnet – en vigtig milepæl i udviklingen af Aabenraas fremtidige trafikstruktur og i aflastningen af H.P. Hanssens Gade.
Beboerne på plejehjem i Aabenraa Kommune har en høj tilfredshed5.12.2025 08:38:30 CET | Pressemeddelelse
En landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse blandt plejehjemsbeboere i Danmark viser, at beboerne på Aabenraa Kommunes plejehjem har en høj grad af tilfredshed med livet, plejen og kontakten til medarbejderne på kommunens plejehjem. Det er Ældreministeriet, der har fået udarbejdet undersøgelsen.
Aabenraa Kommunes nye byråd er konstitueret3.12.2025 18:50:22 CET | Pressemeddelelse
Onsdag aften afviklede Aabenraa Kommunes nye byråd det konstituerende byrådsmøde. Her blev der udpeget borgmester og viceborgmestre. På de konstituerende udvalgsmøder blev formands- og næstformandsposter i de politiske udvalg fordelt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
