
Medicinrådet anbefaler OCREVUS® til behandling af attakvis multipel sclerose

Medicinrådet anbefalede på sit møde i går OCREVUS® (ocrelizumab) til behandling af patienter med attakvis multipel sclerose (også kaldet recidiverende multipel sclerose, RMS) som har sygdomsaktivitet under deres første behandling, herunder også RMS-patienter med særlig høj sygdomsaktivitet, som ikke tidligere har været i behandling.
Læs Medicinrådets anbefaling af OCREVUS® til behandling af attakvis multipel sclerose her: http://www.medicinraadet.dk/media/9277/medicinraadets-anbefaling-vedr-ocrelizumab-rms-vers-10.pdf
OCREVUS® gives som intravenøs infusion hver 6. måned og kræver ingen løbende laboratorietests mellem infusionerne.
Rammer mange danskere
Ca. 700.000 mennesker i Europa lever med multipel sclerose, og omkring 14.500 danskere har sygdommen.Attakvis multipel sclerose rammer cirka 85 % af patienterne1,2. Attakvis multipel sclerose er kendetegnet ved at patienten får attakker med mellemrum. Et attak eller sygdomsangreb medfører nye symptomer eller forværring af eksisterende symptomer3. Et attak kan vare fra nogle få dage til flere uger eller nogle gange måneder, og derefter forsvinder symptomerne igen helt eller delvist.
Godkendelsen af OCREVUS® til attakvis multipel sclerose
Anbefalingen fra Medicinrådet er baseret på data fra to identiske fase III-studier (OPERA I og OPERA II). Studierne viste, at OCREVUS® havde signifikant effekt idet ca. 80 % af patienterne var attakfri og havde signifikant langsommere progression af sygdommen sammenlignet med højdosis interferon beta-1a (Rebif ®) over den toårige kontrollerede behandlingsperiode.
OCREVUS® øgede også signifikant chancen for, at patienterne oplevede færre tegn på sygdomsaktivitet (ingen attakker, handicapudvikling, nye/forstørrede eller opladende læsioner på MR-scanning) med 64 % i OPERA I og 89 % i OPERA II sammenlignet med højdosis interferon beta-1a.4
OCREVUS® er godkendt i mere end 60 lande i Nord- og Sydamerika, Mellemøsten, Østeuropa samt i Schweiz og EU
Kilder:
- http://www.medicinraadet.dk/media/6493/protokol-10-ocrelizumab-rms.pdf
- https://scleroseforeningen.dk/viden-og-nyt/hvad-er-sclerose/sclerose-i-tal
- National Multiple Sclerosis Society. Managing Relapses. http://www.nationammssociety.org/Treating-MS/Managing-Relapses.
- Hauser et al. New Engl Journal of Medicine; 376:221-234. January 19, 2017
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst
Mia Riise Hansen, kommunikationschef, Roche, mobil: 42 14 29 58.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Roche a/s
Roche Pharmaceuticals udvikler lægemidler til patienter, så de kan leve et længere og bedre liv. Vi er en af de største leverandører af lægemidler til danske hospitaler. Vi fokuserer blandt andet på sygdomsområder som kræft, multipel sclerose og blødersygdom.
Roche Pharmaceuticals er en del af Roche Danmark. Roche Danmark er det danske datterselskab af den globale koncern F. Hoffmann-La Roche, som er verdens største lægemiddel- og diagnostik virksomhed.
Følg pressemeddelelser fra Roche a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roche a/s
Medicinrådet anbefaler for første gang immunterapi til behandling af brystkræft23.1.2020 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske patienter med såkaldt metastatisk triple-negativ brystkræft kan nu blive behandlet med immunterapi.
Brystkræft: Perjeta reducerer risiko for tilbagefald12.12.2019 10:06:39 CET | Pressemeddelelse
Nye opfølgende data fra det kliniske studie, Aphinity, bekræfter, at kvinder med tidlig HER2-positiv brystkræft, som får adjuverende behandling med antistofferne Perjeta (pertuzumab) og Herceptin (trastuzumab) i kombination med kemoterapi, har en reduceret risiko for tilbagefald. Størst effekt ses blandt kvinder med spredning til lymfeknuderne. Resultaterne bør give anledning til ændring af vores kliniske praksis, vurderer dansk overlæge.
Roche Pharmaceuticals er Danmarks bedste arbejdsplads 201913.11.2019 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
Roche Pharmaceuticals a/s er kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads 2019 af den internationale konsulent- og rådgivningsvirksomhed, Great Place to Work. Førstepladsen kommer i kølvandet på den hidtil største organisationsændring hos Roche. Den nye organisation er skabt af medarbejderne, og grundelementerne er: Fleksibilitet og selvledelse.
Ny forskning: Immunterapi øger overlevelsen hos patienter med ikke-småcellet lungekræft28.9.2019 09:17:40 CEST | Pressemeddelelse
Den mediane overlevelse forlænges med godt 7 måneder, når patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft behandles med immunterapien Tecentriq. Det viser resultater fra IMpower110-studiet, der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO, sent fredag eftermiddag. Resultaterne er meget positive, siger overlæge Jens Benn Sørensen, Rigshospitalet.
Fremskridt i behandling af patienter med lungesygdommen idiopatisk pulmonal fibrose18.9.2019 09:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere opsporing og diagnostik af lungesygdommen idiopatisk pulmonal fibrose, kombineret med nye medicinske behandlinger, har bidraget til et betydeligt kvalitetsløft af opsporing og behandling, viser en ny undersøgelse. Resultaterne er opmuntrende, men vi er endnu ikke i mål, siger overlæge Elisabeth Bendstrup, Lungesygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital.