
Medicinrådet anbefaler ny behandling til bløderpatienter

- Medicinrådet vurderer, at Hemlibra® til forebyggende behandling af patienter med hæmofili A med inhibitor giver en vigtig klinisk merværdi sammenlignet med nuværende standardbehandling.
- Medicinrådet vurderer, at Hemlibra® for en gruppe af hæmofili A-patienter med inhibitor vil være det eneste reelle forebyggende behandlingstilbud.
- Hemlibra® er det første humane antistof udviklet og godkendt til behandling af hæmofili A med inhibitor.
Læs Medicinrådets anbefaling af Hemlibra® til behandling af patienter med hæmofili A med inhibitor: http://www.medicinraadet.dk/media/9281/medicinraadets-anbefaling-vedr-emicizumab-bloedersygdom-10.pdf
Reduktion af blødninger
Det er første gang i 20 år, at mennesker med hæmofili A med inhibitor har fået en ny måde at behandle deres sygdom på.
Behandlingen blev i februar måned godkendt i Europa, baseret på data fra to store fase III-studier med voksne, unge og børn med svær hæmofili A med inhibitor. Studierne viser, at behandling med Hemlibra® giver 87 % færre blødninger ved forebyggende behandling af voksne og unge (over 12 år) patienter sammenlignet med behandling kun givet efter behov. Og sammenlignet med forebyggende behandling reduceres blødningerne med 79 %.
Resultaterne fra behandlingen af voksne blødere viser desuden en tydelig forbedring af patienternes generelle sundhedsrelaterede livskvalitet.
Behandlingen gives én gang om ugen via et stik i huden, fx maveskindet, modsat tidligere behandlinger, der kræver infusionsbehandlinger op til flere gange ugentligt.1
OM HÆMOFILI A
Hæmofili A er den mest almindelige blødersygdom, og den påvirker omkring 320.000 mennesker på verdensplan1,2 I Danmark lever omkring 400 mennesker med hæmofili A.3
Omkring 45 % af disse mennesker har hæmofili A i svær grad.3
Uden behandling kan mennesker med hæmofili lide af:
- Hyppige blå mærker
- Gentagne blødninger i muskler og led, som kan føre til invaliditet på langt sigt eller ledsygdomme4
- Spontane blødninger, der kan være livstruende, hvis blødningen opstår i vitale organer, som for eksempel hjernen
- Vedvarende og ukontrollerbare blødninger efter skader eller operationer5,6
Hæmofili A er en alvorlig arvelig blødersygdom, hvor blodet ikke størkner tilstrækkeligt. Det medfører ukontrollerede blødninger, som kan komme spontant eller fx ved fald. Mennesker med hæmofili A har enten slet ikke eller ikke i tilstrækkelig grad den koagulationsfaktor i blodet, der hedder faktor 8. Det betyder, at blodet ikke er i stand til at størkne tilstrækkeligt. Ved traditionel bløderbehandling tilfører man derfor patienten faktor 8 via indsprøjtninger op til flere gange ugentligt.
OM HÆMOFILI A MED INHIBITOR
1 ud af 4 (25-30 %) mennesker med svær hæmofili A udvikler det, der kaldes inhibitor over for faktor 8-behandling.7 Inhibitor er antistoffer, der angriber og ødelægger det erstattede faktor 8, fordi det bliver opfattet som fremmed.8 Mange mennesker med hæmofili A lever med en frygt for at udvikle inhibitor, fordi det udgør en alvorlig komplikation i forhold til behandling af hæmofilien.9
Blødere med inhibitor har 70 % højere risiko for at dø af deres sygdom end dem, der ikke har inhibitor.10
Kilder
1. WFH. Guidelines for the management of hemophilia. 2012. Sidst besøgt d. 24. maj 2017: http://www1.wfh.org/publications/files/pdf-1472.pdf
2. Berntorp E, Shapiro AD. Modern haemophilia care. The Lancet 2012; 370:1447-1456.
3. http://nordhemophilia.org/library/Files/PDF-skjol/NordicGuidelinesCongenitalHaemophilia_2017.pdf
4. Young G. New challenges in hemophilia: long-term outcomes and complications. Hematology Am Soc Hematol Educ Program 2012; 2012: 362–8.
5. Zanon E, Iorio A, Rocino A, et al. Intracranial haemorrhage in the Italian population of haemophilia patients with and without inhibitors. Haemophilia 2012; 18: 39–45.
6. Elder-Lissai A, Hou Q, Krishnan S. The Changing Costs of Caring for Hemophilia Patients in the U.S.: Insurers’ and Patients’ Perspectives. Presented at: American Society of Hematology Annual Meeting; December 6-9, 2014; San Francisco, CA. Abstract # 199.
7. Whelan SF, et al. Distinct characteristics of antibody responses against factor VIII in healthy individuals and in different cohorts of hemophilia A patients. Blood 2013; 121: 1039–48.
8. Astermark J. Overview of Inhibitors. Semin Hematol 2006; 43 (suppl 4):S3-S7.
9. Rocino A, et al. Immune tolerance induction in patients with haemophilia a and inhibitors: effectiveness and cost analysis in an European Cohort (The ITER Study). Haemophilia 2015: 10.
10. www.cdc.gov/ncbddd/hemophilia/features/inhibitor-severe-hemophilia-a.html
Nøgleord
Kontakter
For yderligere information, kontakt venligst
Mia Riise Hansen, kommunikationschef, Roche, mobil 42 14 29 58.
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Roche a/s
Roche Pharmaceuticals udvikler lægemidler til patienter, så de kan leve et længere og bedre liv. Vi er en af de største leverandører af lægemidler til danske hospitaler. Vi fokuserer blandt andet på sygdomsområder som kræft, multipel sclerose og blødersygdom.
Roche Pharmaceuticals er en del af Roche Danmark. Roche Danmark er det danske datterselskab af den globale koncern F. Hoffmann-La Roche, som er verdens største lægemiddel- og diagnostik virksomhed.
Følg pressemeddelelser fra Roche a/s
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Roche a/s
Medicinrådet anbefaler for første gang immunterapi til behandling af brystkræft23.1.2020 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danske patienter med såkaldt metastatisk triple-negativ brystkræft kan nu blive behandlet med immunterapi.
Brystkræft: Perjeta reducerer risiko for tilbagefald12.12.2019 10:06:39 CET | Pressemeddelelse
Nye opfølgende data fra det kliniske studie, Aphinity, bekræfter, at kvinder med tidlig HER2-positiv brystkræft, som får adjuverende behandling med antistofferne Perjeta (pertuzumab) og Herceptin (trastuzumab) i kombination med kemoterapi, har en reduceret risiko for tilbagefald. Størst effekt ses blandt kvinder med spredning til lymfeknuderne. Resultaterne bør give anledning til ændring af vores kliniske praksis, vurderer dansk overlæge.
Roche Pharmaceuticals er Danmarks bedste arbejdsplads 201913.11.2019 07:12:52 CET | Pressemeddelelse
Roche Pharmaceuticals a/s er kåret som Danmarks Bedste Arbejdsplads 2019 af den internationale konsulent- og rådgivningsvirksomhed, Great Place to Work. Førstepladsen kommer i kølvandet på den hidtil største organisationsændring hos Roche. Den nye organisation er skabt af medarbejderne, og grundelementerne er: Fleksibilitet og selvledelse.
Ny forskning: Immunterapi øger overlevelsen hos patienter med ikke-småcellet lungekræft28.9.2019 09:17:40 CEST | Pressemeddelelse
Den mediane overlevelse forlænges med godt 7 måneder, når patienter med uhelbredelig ikke-småcellet lungekræft behandles med immunterapien Tecentriq. Det viser resultater fra IMpower110-studiet, der blev præsenteret på den europæiske kræftkongres, ESMO, sent fredag eftermiddag. Resultaterne er meget positive, siger overlæge Jens Benn Sørensen, Rigshospitalet.
Fremskridt i behandling af patienter med lungesygdommen idiopatisk pulmonal fibrose18.9.2019 09:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Tidligere opsporing og diagnostik af lungesygdommen idiopatisk pulmonal fibrose, kombineret med nye medicinske behandlinger, har bidraget til et betydeligt kvalitetsløft af opsporing og behandling, viser en ny undersøgelse. Resultaterne er opmuntrende, men vi er endnu ikke i mål, siger overlæge Elisabeth Bendstrup, Lungesygdomme Klinik, Aarhus Universitetshospital.