Pressebriefing den 22. juni om Ukraine-Reformkonferencen i København i næste uge
20.6.2018 09:02:21 CEST | Udenrigsministeriet | Presseinvitation
Reformer er Ukraines bedste modsvar til Ruslands aggression. Ukraine står på frontlinjen – både i forsvaret mod den militære aggression, men også i kampen om reformer og opgøret med den sovjetiske fortid. Danmark og Europa har en strategisk interesse i, at Ukraines reformproces lykkes.
I Ukraine pågår en kamp mellem på den ene side det ”gamle Ukraine” med autoritær styreform, kleptokrati, stagnation og politisk og økonomisk orientering mod øst og på den anden side ”det nye Ukraine” med demokrati, liberale værdier, reformiver og globalt udsyn, der var drivende for det folkelige Maidan-oprør i 2014. Ukraine har siden 2014 gjort større reformfremskridt end på noget andet tidspunkt siden landets uafhængighed. Vigtige reformer inden for banksektoren, energi, decentralisering, retsvæsenet, politiet, sundhedssektoren, privatisering og pensioner er med til at skabe rammerne for fremgang. Økonomien viser positive takter og samhandelen med EU er i stor vækst.
Den internationale Ukraine Reform Conference – ’A Driver for Change’ i København den 27. juni handler om at styrke ”det nye Ukraines” partnerskab med vesten og fremvise resultater af de mange reformtiltag. Men også at presse på for flere reformer og et opgør med korruptionen.
Udenrigsminister Anders Samuelsen er sammen med den ukrainske udenrigsminister Pavlo Klimkin vært for konferencen. Der ventes deltagelse fra en række udenrigsministre, fra EU's udenrigsrepræsentant Mogherini, EU’s udvidelseskommissær Hahn og over 40 delegationer fra EU-, NATO- og G7-lande samt repræsentanter for internationale organisationer. Yderligere deltager repræsentanter fra det ukrainske civilsamfund og privatsektor. Den ukrainske delegation inkluderer 6-8 ministre og ledes af den ukrainske premiereminister, Volodymyr Groysman. Konferencen åbnes af statsminister Lars Løkke Rasmussen.
Briefingen for journalister finder sted fredag den 22. juni kl 12:00 til 13:00 i Salon A i Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, 1448 København K. Briefingen vil foregå på engelsk. Gyldigt pressekort skal medbringes.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Situationen i Mellemøsten påvirker levering af brevstemmer til folketingsvalget og lagtingsvalget på Færøerne6.3.2026 15:00:00 CET | Pressemeddelelse
Levering af post fra og via Mellemøsten er aktuelt ramt af store forsinkelser, og visse steder indstillet, som følge af situationen i regionen.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn27.2.2026 11:04:21 CET | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 27. februar kl. 13.00.
Joint Statement24.2.2026 14:44:38 CET | Pressemeddelelse
We, the Foreign Ministers of the Federative Republic of Brazil, the French Republic, the Kingdom of Denmark, the Republic of Finland, the Republic of Iceland, the Republic of Indonesia, Ireland, the Arab Republic of Egypt, the Hashemite Kingdom of Jordan, the Grand Duchy of Luxembourg, the Kingdom of Norway, the State of Palestine, the Portuguese Republic, the State of Qatar, the Kingdom of Saudi Arabia, the Republic of Slovenia, the Kingdom of Spain, the Kingdom of Sweden, the Republic of Türkiye, and the Secretary Generals of the League of Arab States and the Organization of Islamic Cooperation, condemn in the strongest terms a series of recent Israeli decisions that introduce sweeping extensions to unlawful Israeli control over the West Bank. Changes are wide-ranging, reclassifying Palestinian land as so-called Israeli ‘state land’, accelerating illegal settlement activity, and further entrenching Israeli administration. We are clear that Israel’s illegal settlements, and decisions
Danmark sender humanitært bidrag til vinterkoldt Ukraine24.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmark bidrager med yderligere 190 millioner kroner i humanitær støtte til ukrainerne.
Ny evaluering: Styrk kapacitet, sammenhæng og nærhed til partnerne19.2.2026 16:44:11 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering “Evaluation of Management of Danish Development Cooperation – 20 Years after Decentralisation” ser på, hvordan det danske udviklingssamarbejde er blevet forvaltet de seneste to årtier, i lyset af en ny global virkelighed præget af klimakrise, krig, migration og geopolitiske udfordringer. Evalueringen peger bl.a. på behovet for at styrke kapacitet, overblik og lokal forankring, hvis Danmark skal levere effektiv og synlig bistand i en mere kompleks verden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
