Julemærkemarchen

Gå en tur og støt børn på Julemærkehjem

Del
Søndag den 4. december er det igen tid for årets Julemærkemarch. Landet over kan du gå fem eller ti kilometer, og alt overskud går til hjælpearbejdet på de fire danske Julemærkehjem.

Så er det nu krydset i kalenderen skal sættes. Årets Julemærkemarch løber som sædvanlig af staben den første søndag i december, i år den 4. december.  Og at det er en landsdækkende begivenhed er der ingen tvivl om. Med 62 startsteder landet over, er der ingen undskyldning for ikke at bruge en søndag på en rask gåtur, som samtidig giver et vigtigt bidrag til børn på Julemærkehjem.

Over tusind frivillige

At et arrangement som Julemærkemarchen nu på 35. år kan løbe af staben, skyldes ene og alene de mange frivillige, der hvert år gør et stort stykke arbejde. Julemærkemarchens mangeårige formand, Ingolf Romlund, vurderer, at der er mellem 1000 og 1300 frivillige hjælpere landet over, og mange kommer fra lokale foreninger som bl.a. Dansk Motions Forbund, Dansk Firmaidræt, Postens Idræt og Fritid og borgerforeninger.

- Julemærkemarchen er en helt igennem frivillig forening, hvor alle fra bestyrelse til hjælpere på startstederne, gør en frivillig indsats, siger Ingolf Romlund og fortsætter:

- Vi er mange, men vi kan sagtens være flere. Selvom vi efterhånden har 62 startsteder, er der plads til at starte nye op flere steder i landet, så længe de ikke kollidere med de nuværende. Bestyrelsen følger løbende udviklingen, og alle henvendelser vedrørende nye startsteder vil blive drøftet nærmere, til gavn for Julemærkesagen.

Grev Ingolf går forrest

I Kolding er startstedet i år flyttet til Hotel Kolding Fjord. Anledningen er at Kolding Fjord, der blev opført for de første indtægter fra salg af Julemærker, i år kan fejre sit 100-års jubilæum. Kolding Fjord var frem til 1960 sanatorium for lungesyge børn. Her vil Julemærkemarchens protektorer, grev Ingolf og grevinde Sussie af Rosenborg i år åbne marchen.

Største enkeltindsamling

Sidste år trodsede 19.000 vintervejret, og gik Julemærkemarch. Det indbragte ikke mindre end 950.000 kroner til arbejdet på Julemærkehjemmene.

Siden Julemærkemarchens start i 1977 har man samlet over 12,4 mio. kroner ind til det gode formål. Det blevet en tradition at Julemærkemarchen, udover det flotte beløb fra selve marchen, samler donationer ind til to af hjemmene. Sidste år var det Julemærkehjemmet Kildemose og Fjordmark der blev betænkt med 40.000 kroner. Pengene er brugt til gulvbelægning og udsugningsanlæg i værkstedet. Derudover blev der overrakt 8.000 kroner til hvert af hjemmene. I alt kunne Julemærkemarchen efter sidste års march overrække ikke mindre end 1.022.000 kroner til Julemærkehjemmene. Julemærkemarchen bidrager med det største beløb, der samles ind til Julemærkehjemmene på en enkelt dag.

Julemærkehjemmene er under pres

Bidraget til Julemærkehjemmene falder på et tørt sted. Lige nu venter over 500 børn på at få hjælp på et Julemærkehjem, og ventetiden er op til et år.

- Jeg ville ønske, vi havde økonomi til at hjælpe alle lige nu og her, siger Julemærkefondens direktør, Søren Ravn Jensen, men desværre har vi været ramt af økonomisk nedgang de senere år, primært på grund af faldende salg af Julemærker. Vi er glade og dybt taknemmelige over det store arbejde og vigtige bidrag, som Julemærkemarchen hvert år donerer til Julemærkefonden. Det betyder konkret hjælp til en lang række børn.

Hvert år får knap 700 børn i alderen seks til 14 år hjælp på et af de fire Julemærkehjem i Danmark.

Spar penge - tilmeld dig inden 15. november

Årets Julemærkemarch er i år søndag den 4. december. Der startes mellem klokken 9 og 11, og du kan se en oversigt over samtlige startsteder og tidspunkter på www.julemaerkemarchen.dk. Ved tilmelding inden den 15. november kan du spare 15 kroner på startkort med medalje, og fem kroner på startgebyr med diplom.

Gå med den første søndag i december - for din egen sundheds skyld, og ikke mindst for de mange børn på Julemærkehjem, der har brug for alt den hjælp, de kan få. Måske bliver det startskuddet til en sund og dejlig juletradition...

Faktaboks Julemærkemarchen 2011

  Starttid                             

Søndag den 4. december 2011

Oversigt over startsteder og tidspunkter på www.julemaerkemarchen.dk

Distancer                           

5 og 10 kilometer

Pris                                    

Medalje-startkort 55 kr. (Spar 15 kr. ved tilmelding inden 15. nov.)

Diplom-startkort 25 kr. (Spar 5 kr. ved tilmelding inden 15. Nov.)

Startkort uden medalje/diplom 15 kr. (kan kun købes på startstedet)

Tilmelding                         

Danske Bank reg.nr.: 1551 konto 9308342

Netbank: korttype 01 konto: 9308342 (kvittering medbringes)

Undgå fejl, udfyld tilmeldingsformularen på hjemmesiden (navn på tilmelder og indbetaler skal være samme person, for at undgå fejl ved tilmeldingen og derved fejl fra vores side). HUSK startstedets nummer på tilmeldingen. Tilmelding efter 15. november KUN PÅ STARTSTEDET.

Hold                                   

Minimum 10 deltagere. Skal være tilmeldt senest 15. november. Husk at påføre navn på hold og indbetaler.

Holdpræmier                    

3 største hold, 3 største postale hold og 3 største ungdomshold modtager pokal.

Alle hold modtager Julemærkemarchens holdplakette.

Marchregler                      

Vis hensyn. Deltagelse sker på eget ansvar, og færdselsreglerne skal

overholdes. Husdyr er velkomne, men skal holdes i snor. Godt humør

medbringes.

Sluttid                             

Alle deltagere skal være i mål kl. 13.30

Oplysninger                                            

www.julemaerkemarchen.dk - email: julemaerkemarchen@pc.dk - tlf. 86 27 65 45 eller 20 48 65 45 .

Julemærkemarchen - en god sag at gå for - motionstur for hele familien

Faktaboks Julemærkehjemmene

  • Der findes fire Julemærkehjem i Danmark
  • Hjemmene ligger i Skælskør, Ølsted, Kollund og Hobro
  • Hvert år får ca. 700 børn hjælp til et bedre liv på et Julemærkehjem
  • Børn på Julemærkehjem er mellem seks og 14 år
  • På et Julemærkehjem får børn mod på livet igen
  • I dag er de fleste børn på Julemærkehjem overvægtige, men man behøver ikke være overvægtig for at søge om et ophold
  • Overvægtige børn har ofte dårlig livskvalitet, og angiver selv ensomhed og isolation som deres største problem
  • Læs mere om Julemærkehjemmene på www.julemaerket.dk

Billeder

Trods snevejret blev alle Julemærkemarcher afviklet sidste år. Her er det fra Viborg, hvor alle aldre var repræsenteret.
Trods snevejret blev alle Julemærkemarcher afviklet sidste år. Her er det fra Viborg, hvor alle aldre var repræsenteret.
Download
På mange startsteder er der musik og lidt at varme sig på både før og efter start. Her fra Sønderborg, hvor den megen sne sidste år var til glæde for børnene.
På mange startsteder er der musik og lidt at varme sig på både før og efter start. Her fra Sønderborg, hvor den megen sne sidste år var til glæde for børnene.
Download

Vedhæftede filer

Information om Julemærkemarchen

Julemærkemarchen
Julemærkemarchen
Brolæggerstræde
1211 København K

http://www.julemaerkemarchen.dk/

Følg pressemeddelelser fra Julemærkemarchen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Julemærkemarchen

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye