Dansk El-Forbund

DEF Østjylland og Teknik Aarhus: Aarhus-byggerier må ikke løbe fra socialt ansvar

Del
Løb ikke fra Jeres sociale ansvar for lokale håndværkere og praktikpladser. Sådan lyder opfordring til bygherrer i Aarhus-området fra Dansk El-Forbund Østjylland og Tekniq-El-Aarhus

Der er gang i byggerierne i Aarhus for tiden. Aarhus Universitetshospital Skejby er blandt de største byggeopgaver.

Tekniq El-Aarhus og Dansk El-Forbund opfordrer til, at projekterne udbydes i passende fag-entrepriser, så lokale danske el-virksomheder har en chance for at byde ind på arbejdet.

- Vi ser også gerne, at der via de store byggeopgaver skabes flere praktikpladser i el-faget, således at 85 procent af alle unge kan påbegynde en erhvervsuddannelse, da vi mangler tilgang til el-uddannelsen, meddeler Ervind F. Poulsen, afdelingsformand Dansk El-Forbund Østjylland, og Poul-Henning Vietz, formand Tekniq-El-Aarhus/Installatørernes brancheforening, samstemmende.

Tekniq-El-Aarhus og Dansk El-Forbund Østjylland frygter, at udenlandske håndværkere overtager de byggeopgaver, der er på vej i Aarhus-området – herunder arbejdet på Aarhus Universitetshospital Skejby.

Vi frygter endvidere, at udenlandske håndværkere via under-entrepenører vil florere i Aarhus-området. Vi håber ikke, Regionen og hermed Universitetshospitalet løber fra det sociale ansvar, lyder det fra formændene fra de to organisationer.

De to formænd kritiserer blandt andre Aarhus Universitetshospital Skejby for at udbyde licitationer i halvmilliards-etaper og mener, det er en stor fejl, da det afskærer mange lokale virksomheder fra at byde ind på arbejdet.

- Vi håber ikke, at Regionen fralægger sig sit ansvar ved at overlade det til entreprenører, der så igen entrerer med under-entreprenører og herved lader aben gå videre, så bygherrernes sociale ansvar på den måde fortoner sig, siger de to formænd.

- Der er masser af byggeri på vej i Aarhus-området. Vi vil gerne benytte anledningen til at gøre regionens politikere opmærksom på, at de udbud og det arbejde, der udbydes her i området, skal foregå under ordentlige og lige vilkår. Vi ser desuden gerne, at man udvælger danske virksomheder til opgaverne, virksomheder der tager del i det sociale ansvar omkring uddannelse, siger Ervind F. Poulsen og Poul-Henning Vietz.

- Vi påpeger det her for at modgå ulige konkurrence. Ud over at tage arbejde fra ledige elektrikere her i området, koster det samfundet og lokalområdet skattekroner, idet der kommer arbejdere fra andre områder/landsdele, der ikke betaler skat på lige fod med lokale/danske håndværkere. Det går i sidste ende ud over økonomien her i landet, slår Poul-Henning Vietz og Ervind F. Poulsen fast.

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye