Nettos pant-poser virker og medvirker til mere genbrug

Det er sjældent, at en butikskæde glæder sig over et faldende salg. Men det er ikke desto mindre tilfældet i Netto, der som de første i Danmark har indført pant på plastikposer.
Her viser de første erfaringer fra den nu to måneder lange test på Fyn nemlig, at pant på poserne faktisk medvirker til, at forbrugerne benytter deres poser flere gange og forbruger mindre plastik. Således er faldet af plastikposerne faldet med over 10 procent, hvilket er præcis det, som har været hensigten med pantposerne.
– Vi kan se et ganske markant fald i salget af vores plastikposer, hvilket er meget glædeligt. Det indikerer, at forbrugerne har forstået og i endnu højere grad genbruger de poser, de køber hos os. I Netto er det er vores klare og langsigtede mål, at vi vil medvirke til at minimere den plast, der er for meget af, og vi er kommet godt fra land, siger Michael Løve, direktør i Netto.
Faldet i salget af plastikposerne sker samtidig med, at Netto-butikkerne i testperioden har fastholdt omsætningen. Derfor kan effekten af pant-poserne for så vidt isoleres.
– Panten skal sikre øget genbrug og bedre genanvendelse, og vi opfordrer alle vores kunder til at bruge deres poser igen og igen. Når vi analyserer forbruget på Fyn, virker det til, at kunderne bakker klart op om det, og det er vi meget glade for, uddyber Michael Løve.
WWF Verdensnaturfonden: Sender klart signal
Testen og hele den ambitiøse plast-ambition, Netto og Salling Group har lanceret, sker i tæt samarbejde med WWF Verdensnaturfonden, og Bo Øksnebjerg, generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden, er også meget tilfreds med de foreløbige resultater:
– Danskerne sender et klart signal om, at vi vil gå forrest i kampen mod al den unødvendige plastik, der kvæler naturen omkring os. Nu køber vi kun poserne, når vi virkelig har brug for dem. Og vi genbruger dem mange gange, før de er så slidte, at vi leverer dem tilbage igen. Færre poser i omløb, betyder færre poser i naturen. Så WWF’s og Nettos pantposer tegner til at blive en succes. Det er en god dag for verdens dyreliv.
Flere poser kommer forhåbentlig retur
I testperioden har kunderne betalt en pant på 50 øre for hver købt pose. Og når poserne returneres til kasseassistenten, får kunderne 1 kr. retur. Derfor har Netto også set på antallet af pant-poserne, som er kommet retur. Her er den foreløbige konklusion, at andelen endnu er forholdsvis lav, men støt stigende dag for dag:
– Vi kan se, at flere og flere kommer retur med poserne. Tendensen er stigende, og det skulle også gerne kun gå en vej. Vi kan endnu ikke se, at alle kommer retur med deres poser, men i og med at vi netop opfordrer til, at poserne bruges så mange gange som muligt, og at kunderne først afleverer poserne, når de er slidt op, glæder vi også over det billede, vi ser, fortæller Michael Løve.
Testen forsætter i de næste måneder på Fyn og på Bornholm, som testen også er blevet udvidet til. Planen er fortsat, at hvis initiativet fungerer, udbredes pantordningen til samtlige Nettos næsten 500 butikker i Danmark samt i udlandet, hvor Netto driver flere end 800 butikker fordelt over Sverige, Polen og Tyskland.
- - - - -
Pant på plastikposer
- Netto indledte den 16. april en test af pant på specialdesignede plastikposer i alle de fynske Netto-butikker. Og udvidede denne til Bornholm den 4. juni.
- I testperioden betaler kunderne en pant på 50 øre for hver købt pose.
- Netto tager imod alle slags plastikposer og sender dem til genanvendelse, men man får kun pant retur for Nettos egen pose.
- Poserne kan returneres til kasseassistenten, hvorefter kunden får 1 kr. retur.
- Forskellen betales af Netto.
- Poser, der bliver afleveret, bliver indsamlet og afleveret til genanvendelse.
Vælger man ikke at pante posen, går pantoverskuddet fra Netto til WWF - Verdensnaturfonden, som Salling Group og Netto samarbejder med gennem et fælles partnerskab om plast.
- Netto ser den nye pantordning som en investering, hvor udgifterne går til et godt formål – nemlig at mindske plastforurening.
Om Salling Group og WWF Verdensnaturfondens partnerskab
Salling Groups commitment:
Vi vil kæmpe for, at plastik fra vores varer, butikker og logistik ikke ender i naturen
Salling Groups ambition:
Vi vil:
Bruge mindre plast og andre emballagetyper
Sikre bedre genbrug af plastik
Give mere information og flere valgmuligheder til vores kunder omkring plastik og emballage generelt
Salling Groups målsætning:
Al plast brugt til transport af vores varer vil blive genbrugt eller genanvendt inden 2020
Al emballage på egne varemærker skal være 100% genanvendeligt inden 2023
Al engangsplastik udfases senest i løbet af 2021
Bevidst brug af mikroplastik i egne varer udfases
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Salling Fondene anerkender medarbejdere med millionbeløb20.6.2025 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Igen i år kan 15.000 medarbejdere i Danmark, Tyskland og Polen se frem til en ekstra udbetaling på deres juni-lønseddel, når Salling Fondene uddeler mere end 16 millioner kroner.
føtex sætter ambitiøse sundhedsmål for 203011.6.2025 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Med fokus på Nøglehulsmærkede varer samt mindre sukker og fedt i det samlede varesortiment vil føtex gøre det lettere for kunderne at træffe et sundere valg.
Erfaren detailprofil skal styrke Netto i Tyskland10.6.2025 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er en erfaren leder med erfaring fra både dagligvarebranchen og den internationale scene, der får ansvaret for at styrke udviklingen af Salling Groups tyske forretning, Netto.
Salling Group gør klar til Danmarks største firmafest med rekordmange deltagere6.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
25.000 Salling Group-medarbejdere sætter søndag 8. juni kurs mod hovedkontoret i Aarhus, hvor der henover hele dagen holdes fest med nogle af landets største kunstnere til allin25.
Salling Groups opkøb af Rimi Baltic gennemført2.6.2025 12:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekoncern har netop gennemført virksomhedens største opkøb nogensinde, efter ejerskabet over Rimi Baltic i dag har skiftet hænder. Det betyder, at Salling Group per dags dato vil være tilstede i seks europæiske lande.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum