Middelfart Sparekasse er Europas fjerdebedste arbejdsplads
15.6.2018 07:00:00 CEST | Middelfart Sparekasse | Pressemeddelelse

I konkurrence med 2.800 arbejdspladser fra hele Europa blev det akkurat ikke til en podieplads til Middelfart Sparekasse, da konsulent- og rådgivningsvirksomheden Great Place to Work torsdag aften offentliggjorde Europas Bedste arbejdspladser ved en gallafest i Athen. Sparekassen fik nemlig en fjerdeplads i konkurrencen.
Arbejdspladserne er inddelt i fire kategorier: mindre arbejdspladser, mellemstore arbejdspladser, store arbejdspladser og multinationale arbejdspladser. Middelfart Sparekasse hører hjemme i kategorien ”mellemstore arbejdspladser”, der er for virksomheder med mellem 50 og 500 medarbejdere. I den kategori er sparekassen den bedst placerede danske virksomhed.
- Vi har i mange år arbejdet med medarbejdertilfredshed og har som en af meget få virksomheder været på listen over de bedste arbejdspladser i Europa 16 år i træk. Det er vi naturligvis stolte af, og vi tager det som et bevis på, at få arbejder så fokuseret som os med trivsel på arbejdspladsen, siger adm. direktør Martin Baltser.
En vigtig del af sparekassens vækst
Selv om medarbejdertilfredsheden er i fokus, så er sparekassens største fokus at gøre kunderne tilfredse. I den sammenhæng er det afgørende, at medarbejderne har det godt.
- Kunderne kan godt se koblingen – at tilfredse medarbejdere giver den bedste service. Derfor er tilfredse medarbejdere en vigtig årsag til de seneste års vækst i sparekassen, siger Martin Baltser og tilføjer, at det også er en fordel, når der skal rekrutteres nye kolleger.
- Vi har altid mange kvalificerede kandidater at vælge mellem, for det er selvfølgelig også attraktivt at arbejde på en god arbejdsplads, siger Martin Baltser.
Kontakter
Bjarne JacobsenKommunikationschef
Tlf:2790664bja@midspar.dkBilleder

Information om Middelfart Sparekasse
”Til fælles bedste.” Det var udgangspunktet, da Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853, og den sætning har vi levet efter lige siden. For Sparekassen handler til fælles bedste om at gøre en positiv forskel for kunder, medarbejdere og de lokalsamfund, vi er en del af.
Følg pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Middelfart Sparekasse
Vild acceleration: Vækst af elbillån fortsætter30.10.2026 13:44:47 CET | Pressemeddelelse
Hos Middelfart Sparekasse er antallet af elbillån steget med 354 procent på to år og følger dermed tendensen på landsplan. Rådgiver Trine Boldt bekræfter øget aktivitet – ikke mindst ved afgiftsændringer eller høje benzin- og dieselpriser.
Profileret aktie-ekspert får nyt job på hjemmebanen1.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Jacob Pedersen er pr. 1. september 2026 ansat som investeringsstrateg i Middelfart Sparekasse.
Fire unge kvinder løb med den kvarte million kroner28.8.2026 15:09:40 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasse kårede i samarbejde med GF Forsikring for syvende gang Årets Klimaiværksætter, der blev 250.000 kroner rigere på årets Klimafolkemøde i Middelfart. Der blev ligeledes uddelt en publikumspris på 75.000 kroner.
Halvår i fusioners tegn er talmæssigt tilfredsstillende27.8.2026 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Middelfart Sparekasses overskud i første halvår 2026 er på 137 mio. kr. før skat på koncernniveau.
Tre klima-finalister skal nu kæmpe om to priser10.7.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Deltagerne på Klimafolkemødet får en aktiv rolle, når Middelfart Sparekasse og GF Forsikring kårer Årets Klimaiværksætter. Ud over hovedpræmien på 250.000 kr. indstiftes nu også en publikumspris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
