
Samtale er nøglen til tosprogede elevers succes
Mindst 95 procent af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Men hvis den politiske målsætning skal lykkes er det vigtigt, at fokusere målrettet på et konstruktivt samarbejde mellem skole og forældre. I en ny håndbog udarbejdet af UCC's teori- og metodecenter på vegne af Social- og Integrationsministeriet er der gode råd at hente om, hvordan makkerskabet styrkes mellem de nydanske forældre og folkeskolen. Publikationen er baseret på en række skole-hjemvejlederes egne erfaringer. Lisbeth Hansen, forsker hos UCC, har sammen med Line Balvig-Philips indsamlet materialet. Hun mener, at opskriften på succes hos de tosprogede børn i folkeskolen er enkel: en god og konstruktiv relation mellem skole og familie.
De små ting gør forskellen
For at opnå sådan en relation peger Lisbeth Hansen på værktøjer som forældreintranet med informationer, forældrecafeer, hvor både børn og forældre kan komme i uformelle omgivelser og kurser om eksempelvis 2.b's matematikundervisning. Men ofte er det de helt små ting, der gør forskellen, som for eksempel at ringe til forældrene og sikre, at de kommer til et forældremøde.
- På den måde viser skolen en interesse for forældrene, og det er et bevis på, at man faktisk interesserer sig for, om Shakinas mor dukker op. Det kan jo være, hun har svært ved at læse de beskeder klasselæreren har sendt hjem, men hun kan godt forstå læreren i telefonen. Telefonopringningerne gør ofte, at langt flere dukker op, forklarer Lisbeth Hansen.
Skolerne skal se indad
Hun understreger, at et vellykket samarbejde kræver vilje fra begge parter.
- Skolen skal også være villig til at se grundigt på egen praksis og måske få an-lagt en mere åben og anerkendende stil. Man er nået langt, når man som lærer begynder at forstå, at når Ibrahim ikke har madpakke og gymnastiktøj med, så skyldes det faktisk ikke, at hans forældre er ligeglade, men måske i virkeligheden at de er traumatiserede flygtninge, der ikke kan overskue den slags. Eller måske kan de ikke læse dansk. Så kan man pludselig hjælpe dem, i stedet for at de og Ibrahim bliver et problem og hele tiden mødes med negative forventninger.
Hent ny håndbog
Håndbogen "Skole-hjemsamarbejdet i praksis" kan downloades på: www.sm.dk/data/Lists/Publikationer/Attachments/530/Skole-hjemsamarbejde.pdf
Kontakt
Forsker Lisbeth Hansen på 41 89 72 63 eller e-mail: liha@ucc.dk
Vedhæftede filer
Information om Professionshøjskolen UCC
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg7.12.2012 17:03:20 CET | Pressemeddelelse
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.
Stor succes med landsdækkende sprogindsats for børn21.11.2012 11:57:18 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner deltog i projekt ’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddannet knap 7.000 pædagoger, som skal styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Både deltagere og parter bag Sprogpakken udtrykker stor tilfredshed, og indsatsen fortsætter lokalt, viser evalueringen af det netop afsluttede projekt.
Campus Nordsjælland åbner - nyt tidspunkt!30.8.2012 14:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Campus Nordsjælland åbner30.8.2012 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Flere søger UCCs velfærdsuddannelser5.7.2012 14:41:41 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.