Danske Miild lancerer verdens første svanemærkede mascara
11.6.2018 05:55:00 CEST | Miljømærkning Danmark | Pressemeddelelse

For et år siden lancerede det danske brand Miild den første svanemærkede makeup-kollektion med bl.a. pudder, øjenskygge og concealer. Nu følger Miild op med nye produkter i kollektionen.
- Mere end hver 5. danske kvinde har ifølge en YouGov-undersøgelse allerede kendskab til, at man kan få svanemærket makeup – og det er endda målt mindre end et år efter lanceringen af de første makeup-produkter. Det understreger i høj grad, at forbrugerne har ventet på at kunne få samme tryghed, når de køber makeup, som når de køber andre plejeprodukter, fortæller Charlotte Rajsager, chef for marketing og kommunikation hos Miljømærkning Danmark og fortsætter:
- Derfor er det en rigtig god nyhed, at der nu kommer endnu et produkt i serien – og vi er ikke i tvivl om, at mange kvinder har glædet sig til også at kunne se efter Svanemærket på mascara.
Også hos Miild har man oplevet stor efterspørgsel på netop mascara:
- Vi er virkelig glade for nu også at kunne lancere en svanemærket mascara, for det er det produkt, vi har oplevet størst efterspørgsel på. I gennemsnit har vi fået 25-30 henvendelser om dagen på netop mascara, hvilket understreger, at det er et meget vigtigt produkt for forbrugeren. Det har vi også kunne se i omtalen af en undersøgelse fra Dansk Erhverv og SPT, som kom for nogle år siden – den viste, at næsten 70 % af kvinder mellem 18 og 35 år helst ikke går nogen steder uden mascara, og at det dermed er det mest brugte makeup-produkt, siger Tanja Gregersen, som er en af stifterne bag Miild.
- Vi grundlagde Miild, fordi vi havde en mission at forene kreativitet, bæredygtighed og brugertryghed indenfor skønhedens univers. Og vi er stolte over, at vi nu har bevist, at det godt kan lade sig gøre at udvikle lækker holdbar makeup, der tager hensyn til miljøet, og som er uden skadelig kemi, tilføjer Tine Emilie Svendsen, den anden stifter af Miild.
For at få make-up certificeret med Svanemærket skal produkterne leve op til skrappe kemikaliekrav. Det betyder bl.a., at den hverken må indeholde ingredienser, der er på EU´s liste over stoffer, som er mistænkte for at være hormonforstyrrende, eller konserveringsmidler, der er klassificeret som allergifremkaldende.
De nye mascaraer fra Miild er sort og findes i de to varianter ”Volumen” og ”Length”. De forhandles indtil videre i Matas og på miild.dk. Prisen er kr. 180.
YouGov-undersøgelsen: Der er i alt gennemført 1008 CAWI-interview med danskere i alderen 15-74 år, i perioden 24-10-2017 - 29-10-2017.
|
SVANEMÆRKETS KRAV TIL MAKEUP:
|
|
KORT OM MIILD Miild er stiftet af makeupartisterne Tine Svendsen og Tanja Gregersen, der begge har oplevet allergi ved at bruge makeup – og som derfor har arbejdet målrettet på at udvikle certificeret makeup. Den svanemærkede kollektion fra Miild er nu oppe på 20 produkter fordelt på 7 kategorier, bl.a. mascara, pudder, øjenskygge og concealer. Fælles for alle produkterne er en høj kvalitet – og få og rene ingredienser. Kollektionen bærer præg af multifunktionelle produkter og en naturlig farvepalette. Miilds produkter forhandles i bl.a. Matas, Helsam, Naturskøn og på www.miild.dk. |
Nøgleord
Kontakter
Miild: Tanja Gregersen, tlf. 28 56 25 97 / tg@miild.dk og Tine Svendsen tlf. 26 82 63 03 / ts@miild.dk
Miljømærkning Danmark: Nina Vindel, pressekonsulent, tlf.: 61 92 82 24/ nvi@ds.dk
Billeder



Links
Information om Miljømærkning Danmark
Miljømærkning Danmark har ansvaret for Svanemærket og EU-Blomsten i Danmark og fungerer som uafhængig kontrolinstans i forhold til de officielle miljømærker. Miljømærkning Danmark er en selvstændig enhed hos Dansk Standard.
Svanemærket
Svanemærket er det officielle nordiske miljømærke, som gør det enkelt for forbrugere, virksomheder og det offentlige at bidrage til den grønne omstilling. Læs mere på www.svanemaerket.dk.
EU Ecolabel
EU Ecolabel (EU-Blomsten) er EU’s officielle miljømærke. EU Ecolabel blev etableret i 1992 af EU-Kommissionen for at bidrage til mere bæredygtig produktion og forbrug. Læs mere på www.eublomsten.dk.
Følg pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljømærkning Danmark
Dansk Overshoot Day rammer 20. marts – så stort er danskernes overforbrug18.3.2026 06:20:00 CET | Pressemeddelelse
En ny trøje, et par ekstra sko, nyt køkken og den seneste mobil. Danskerne forbruger som om, vi havde flere jordkloder til rådighed. Nu minder Overshoot Day os om at være mere kritiske forbrugere.
Hver fjerde vil stemme på grønne frontløbere11.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse viser, at det er vigtigt for 25 pct. af danskerne, at det parti, de stemmer på, er frontløbere på grøn politik. Samtidig vurderer 39 pct. af danskerne, at miljø og klima er blandt landets største udfordringer – kun overgået af forsvarssituationen.
Ved du heller ikke, om der er skadelig kemi i de produkter, du bruger?5.3.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Hele 8 ud af 10 danskere har svært ved at gennemskue indholdet af potentiel skadelig kemi i de produkter, de køber, viser en ny undersøgelse. Samtidig svarer hver fjerde, at de ikke har tillid til, at myndighederne har forbudt produkter, der indeholder skadelige stoffer.
Nu kan sportshaller også opnå Svanemærket19.2.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på svanemærket byggeri betyder, at det nu også er muligt at få certificeret sports- og idrætsbygninger med det officielle nordiske miljømærke.
Officielt miljømærke i markant vækst27.1.2026 06:25:00 CET | Pressemeddelelse
På blot fem år er antallet af produkter på det danske marked med det officielle europæiske miljømærke, EU Ecolabel, fordoblet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
