13 millioner kroner fra Norlys Vækstpulje til nationale og lokale projekter
15.9.2021 12:10:36 CEST | Norlys | Pressemeddelelse

Norlys Vækstpulje uddeler hvert år 50 millioner kroner til projekter og initiativer, der kommer energi- og telekoncernen Norlys’ godt 735.000 andelshavere til gavn i den såkaldte ejergeografi – altså i det jyske, hvor andelshaverne bor. Samtidig bakker vækstpuljen også gerne op om initiativer uden for området, hvis de fremmer digitalisering og grøn omstilling i et bredere perspektiv.
- Vi har hidtil ikke modtaget så mange ansøgninger fra projekter uden for vores område, som matcher vores ambition om at understøtte den grønne og digitale udvikling. I den seneste runde har vi haft tre spændende projekter, som absolut har potentiale til at gøre en forskel på flere niveauer. Derfor er godt 400.000 kr. af vækstpuljens midler denne gang gået til dem, siger Jens Erik Platz, som er bestyrelsesformand i Norlys a.m.b.a.
Udvikling i vindmølleindustrien og bæredygtigt friluftsliv
Iværksættervirksomheden Reblade i Bjerringbro udvikler en reparationsdrone, som kan reparere en vindmølle på kun 90 minutter. Det er dermed den første løsning, der kan nå mere end én vindmølle på en enkelt dag og kan være en game-changer på hele markedet for forkantsreparation. Projektet har allerede fået midler til udviklingen af den første prototype hos Innobooster, og 60.000 kr. fra Norlys Vækstpulje skal støtte virksomhedens patentansøgning og dermed sikre de immaterielle rettigheder til teknologien.
Kitex i Roskilde udvikler en ny portabel vindmølle med fokus på pris, tilgængelighed og lavt støjniveau, så den bliver attraktiv for en lang række af brugere og eksempelvis vil kunne sikre strøm til huse uden for elnettet, vandre- eller campingture. Iværksættervirksomheden har arbejdet på vindmøllen gennem det sidste år og har nu udviklet og bygget fem prototyper. Næste skridt er at arbejde på møllens driftssikkerhed, og 250.000 kr. fra Norlys Vækstpulje skal bringe den til et stadie, hvor virksomheden kan få investorer med ombord.
Med 92.000 kr. fra Norlys Vækstpulje vil virksomheden INDU Nordic fra Søborg færdigudvikle et nyt batteridrevet og bæredygtigt system til at lave mad i naturen uden brug af gas og sprit. Målet er at gøre det nemt for alle at komme ud og nyde naturen uden at være nødt til at bruge kul, gas eller sprit for at tilberede mad. Kogeren INDU Stove har et langt lavere klimaaftryk end konkurrerende kogere og er samtidig billigere efter at have været brugt 20 gange.
Næste ansøgningsrunde i fuld gang
Årets tredje og sidste ansøgningsrunde til Norlys Vækstpulje er i fuld gang, og ansøgningsfristen er den 1. oktober.
Nøgleord
Kontakter
Anne BrandborgKommunikationspartner
Tlf:+45 20250830annbra@norlys.dkBilleder
Links
Information om Norlys
Norlys er Danmarks største integrerede energi- og telekoncern. Vi leverer energi, ladestandere, internet og tv til 1,7 millioner kundeforhold og har 3.500 medarbejdere i blandt andet Silkeborg, Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København. Norlys er ejet af 800.000 andelshavere.
Vi arbejder for grøn omstilling og digitalisering. Ud over vores kunderettede aktiviteter ejer vi landets største elnet og landets største fibernet. Derudover er vi delejere af Norlys Energy Trading, som handler med energi og Eurowind Energy, der er en førende udvikler af solcelle- og vindmølleparker.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
Elprisen topper i aften, men ekstremt høje priser er stadig en sjældenhed22.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elprisen tager igen i aften et markant hop, men forbrugerne bør se på årets samlede prisbillede frem for ganske få dyre timer. For der er faktisk langt flere timer med negative elpriser end med de ekstremt dyre.
Dyr gas sender elprisen over én krone i gennemsnit for første gang siden energikrisen15.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Halvvejs gennem september ligger den gennemsnitlige elpris over én krone per kilowatt-time for første gang i knap fire år. Hvis priserne fortsætter på samme niveau, tegner september til at blive en dyr måned for de danske elkunder.
Norlys’ kundeselskab henter erfaren teleprofil til bestyrelsen11.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Helbo, der er teknologidirektør i hollandske VodafoneZiggo, er indtrådt i bestyrelsen hos Norlys’ kundeselskab. Han kommer med stor international erfaring fra telebranchen og et stærkt fokus på teknologi, automatisering og kundeoplevelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

