International atletik-topdyst på Østerbro Stadion

De har mødt hinanden mange gange, blandt andet i OL-finalen i 2016, hvor Sara Slott Petersen vandt sølv, mens Zuzana Hejnová blandt andet har vundet VM to gange. Sara Slott Petersen og Zuzana Hejnová tilhører med andre ord begge den absolutte verdenselite, når det drejer sig om kvindernes 400 meter hækkeløb, og den 26. juni mødes de ved Copenhagen Athletics Games (CAG) på Østerbro Stadion.
"Vi er utrolig glade for, at vi kan præsentere danskerne for atletik på absolut internationalt topniveau. Når Sara og Zuzana er i form, så tilhører de begge top 10 i verden, og de kan til august meget vel blande sig i top 3 ved EM. Så det er en dyst, vi virkelig ser frem til i et i forvejen meget stærkt besat stævne, som blandt andet også byder på en 19 årig sydafrikaner, der i år har løbet 10,18 sekunder på 100 meter," siger Henrik Paulsen, som er sportschef i Sparta Atletik & Motion, der arrangerer CAG.
Jagten på EM kvalifikation
Ud over den meget spændende dyst på kvindernes 400 meter hæk, så byder CAG også på en lang række af dansk atletiks allerstørste navne. På programmet er blandt andet Ole Hesselbjerg, som deltog ved OL i 2016 og så Andreas Martinsen, som jagter EM kvalifikationen på 110 meter hæk.
"Sidste år satte jeg dansk rekord ved CAG, så jeg har rigtig gode minder fra netop dette stævne, og I år håber jeg på, at jeg kan klare kvalifikationskravet til EM, hvilket kræver, at jeg løber under 13,70 sekunder," siger Andreas Martinsen som tidligere har været i finalen ved EM, og hvis danske rekord lyder på 13,50 sekunder.
Copenhagen Athletics Games afvikles på Østerbro Stadion i København den 26. juni fra klokken 18.00 - 21.00. Dørene åbnes kl 15.45, hvor Danmarks kamp ved VM mod Frankrig vises på storskærm.
Billeder

Information om Sparta Atletik og Løb
Sparta Atletik og Løb er Danmarks førende løbe- og atletikklub med 1500 medlemmer og en af Europas største løbsarrangører af events som CPH Half, CPH Marathon, DHL Stafetten København og Copenhagen Athletics Games.
Vi står desuden for den tekniske afvikling af store events såsom Royal Run, Tour de France Grand Départ og VM Halvmaraton i 2014.
Sparta Atletik og Løb er baseret ved Østerbro Stadion. Her driver vi Danmarks største atletiklub båret af et passionerede trænerstab og et inspirerende træningsmiljø fra børnenes sandkassehold til det højeste internationale eliteniveau.
I vores løbeafdeling tilbyder vi daglig løbetræning på mere end 20 forskellige træningshold. Her mødes, trænes og inspireres løbere på alle distancer og alle niveauer – fra nybegynderen og den sociale motionsløber til Danmarks allerhurtigste løbere.
Følg pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sparta Atletik og Løb
Det er fællesskabet med kollegerne, der samler os i Fælledparken18.8.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er især fællesskabet og samværet med kollegerne, der samler 160.000 mennesker til den nu udsolgte DHL Stafetten i København.
Zalando bliver officiel sponsor af Copenhagen Half Marathon: Klar til at løfte stemningen og styrke fællesskabet18.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når mere end 30.000 løbere indtager Københavns gader i september, er Zalando med som officiel partner for Copenhagen Half Marathon – klar til at bidrage med en helt særlig energi og et stærkt fokus på fællesskab til Danmarks største løbefest. Partnerskabet vil byde på aktiviteter, der løfter fællesskabet og oplevelsen for både løbere og tilskuere på ruten og i Runners Area.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag7.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
Royal motionsfest i hovedstaden 2. pinsedag29.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Royal Run endnu en gang kommer til København og Frederiksberg i pinsen, mandag den 9. juni, giver det både trafikale påvirkninger og gode muligheder for at tage del i festen sammen med de mange tusinde deltagere.
New record: 23,000 Marathon entries sold in just 23 hours28.5.2025 09:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Copenhagen Marathon 2026 is sold out within the first day of the opening. According to the organizers, the success is largely due to the city of Copenhagen and its residents.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum