
Samtalefestivalen Copenhagen Talks inviterer til dialog med Manu Sareen, Alfred Josefsen og Helle Degn
Som led i samtalefestivalen Copenhagen Talks er der på Arkitektskolen i København fredag d. 23. september kl. 16 -18 paneldebat om betydningen af den anerkendende samtale med politiker Manu Sareen, adm. direktør for Irma Alfred Josefsen og Formand for Mandela Center Danmark Helle Degn, der alle er frivillige ambassadører for Copenhagen Talks.
Festivalens temaer spænder vidt fra samtaler om tvivl og tabuer til visioner for byudvikling på Nørrebro, og samtalerne gennemføres på så forskellige steder som bl.a. Rigshospitalets kirke, i Carlsbergbyen og i buslinje 3A.
Sådan får Københavnerne i løbet af Copenhagen Talks mulighed for at opleve, hvordan man kan skabe en positiv forandring ved at være indstillet på en samtale, hvor man anerkender den andens holdninger. Også selv om man ikke er enig.
Det sker ofte, at forskelligheder bliver en forhindring. Vi glemmer at lytte og anerkende, at den anden har en holdning, der er forskellig fra vores egen og at det er helt okay, siger Jens Kristian Pedersen, der er initiativtager til Copenhagen Talks.
Det er min drøm, at så mange som muligt opdager den styrke, der ligger i at bruge positiv energi frem for negativ, når de taler sammen. Vi skal være nysgerrige på den fede måde og stille sprgsmål, der gør, at vi selv og andre kommer til at se nye muligheder, siger Jens Kristian Pedersen.
Den anerkendende metode, som berigende samtaler bygger på, bliver anvendt mange steder i verden. Den har vist sig at være et godt redskab ved fx konfliktløsning samt, når man skal opbygge og værne om fællesskaber i både store og små grupper.
Om Copenhagen Talks
Samtalefestivalen Copenhagen Talks er et apolitisk initiativ, som ulønnede frivillige gennemfører med støtte fra partnere, der sympatiserer med hele ideen. Copenhagen Talks, der er verdens første samtalefestival, blev gennemført første gang i København i 2010. I 2012 forventer folkene bag festivalen at gennemfre Cape Town Talks.
Yderligere information
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Initiativtager Jens Kristian Pedersen, tlf. 23 99 14 04, e-mail: jenskristian@cphtalks.dk
Communications Manager Kenneth Hansen, tlf. 38 32 22 34, e-mail: kenneth@cphtalks.dk
Se det fulde program for samtalefestivalen p www.cphtalks.dk .
Vedhæftede filer
Information om Copenhagen Talks
Følg pressemeddelelser fra Copenhagen Talks
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Copenhagen Talks
Samtalefestivalen Copenhagen Talks inviterer til dialog med Manu Sareen, Alfred Josefsen og Helle Degn19.9.2011 17:39:34 CEST | Pressemeddelelse
Så mange som muligt skal opleve, hvordan man gennem berigende samtaler, kan finde veje til at leve bedre sammen. Sådan lyder målet for samtalefestivalen Copenhagen Talks, der i år finder sted i København for anden gang fra d. 23.‐24. september. Det er gratis for alle at deltage.
Copenhagen Talks - verdens første samtalefestival i København13.9.2010 10:37:52 CEST | Pressemeddelelse
Så mange som muligt skal opleve, hvordan man gennem berigende samtaler, kan finde veje til at leve bedre og bedre sammen. Sådan lyder målet for Copenhagen Talks, verdens første såkaldte samtalefestival, der finder sted i København fra 23.-25. september. Man kan ikke købe armbånd til hverken en, to eller tre dage – for det er gratis for alle at deltage.