Sikkerhedsstyrelsen

Gasvarmeovne undersøges i hele Norden

Del
Sikkerhedsstyrelsen har taget førertrøjen i en samlet nordisk indsats, hvor sikkerheden i de populære gasvarmeovne testes. Det skyldes en risikovurdering.

Gasvarmeovne undersøges i hele Norden

Sikkerhedsstyrelsen har taget førertrøjen i en samlet nordisk indsats, hvor sikkerheden i de populære gasvarmeovne testes. Det skyldes en risikovurdering.

Hver tiende danske hjem har en transportabel gasvarmeovn til flaskegas. Enten i udestuen, sommerhuset, kolonihaven eller i forteltet til campingvognen.

Transportable gasvarmeovne som er kombineret med el-tilslutning udgør en stigende markedsandel. Sikkerhedsstyrelsen har derfor valgt at gennemføre en større markedskontrol på området. Det sker på baggrund af kombinationen af gas og el i samme produkt. Det har ved en tidligere test placeret produkttypen i en højere risikogruppe end de tidligere kendte gasvarmeovne uden el-tilslutning.

- I en konkret sag blev gasvarmeovnen trukket tilbage fra markedet, og vi vil på den baggrund undersøge, om der generelt er sikkerhedsmæssige problemer med den her type ovne, siger Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen.

Sikkerhedsstyrelsen står i spidsen for en fælles nordisk indsats, hvor sikkerheden ved gasvarmeovne med el-tilslutning undersøges. I øjeblikket udtager myndighederne i Norge, Finland, Sverige og Danmark gasvarmeovnene til kontrol. I Danmark sendes de forskellige gasvarmeovne til test hos akkrediterede laboratorier.

- De testes for, om de kan give kulilteforgiftning og om de kan give elektrisk stød. Med et fælles nordisk samarbejde kan vi udveksle erfaringer og få en bredere viden om gasvarmeovnene, som er et relativt nyt produkt, forklarer Mette Cramon.

Der kontrolleres også for mærkning af ovnene, idet det har vist sig, at denne ofte er mangelfuld og medfører at sikkerheden forringes.

Sikkerhedsstyrelsen forventer at have resultaterne af den fælles nordiske overvågningsindsats i slutningen af tredje kvartal.

Faktaboks:

Gode råd om sikker brug af gasvarmeovn:

1. Sørg altid for, at regulatoren er sat rigtigt på efter flaskeskift.

2. Opstillingsrummet skal være mindst 15 m3 og må ikke have karakter af soverum.

3. Overhold altid fabrikantens anvisninger om afstandskrav til brandbare genstande.

4. Få gasslange, forbindelser til slangen og regulator kontrolleret mindst hvert 2. eller 3. år

5. Såvel slange som regulator skal være DG-mærket og godkendt, hvis dette følger som ”løst” sæt. Hvis slange og regulator er påsat fra fabrikanten, kan dette være med i CE-godkendelsen.

Ønskes yderligere oplysninger, så kontakt gerne Mette Cramon, kommunikationskonsulent i Sikkerhedsstyrelsen på telefon 25431653

Information om Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen
Sikkerhedsstyrelsen
Esbjerg Brygge 30
6700 Esbjerg

3373 2000http://www.sik.dk

Sikkerhedsstyrelsens pressetelefon: 22 38 44 51

Følg pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Sikkerhedsstyrelsen

Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed øger fokus på den grønne omstilling23.1.2025 09:51:04 CET | Pressemeddelelse

Den grønne omstilling af energisektoren i Danmark foregår i et hastigt tempo, og det kræver stadigt nye politiske og lovmæssige tiltag, for at omstillingen kan ske sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Dermed er der også brug for rådgivning og faglig sparring for erhvervsministeren. Det er baggrunden for, at Rådet for El- og Gasteknisk Sikkerhed fra 1. januar 2025 får en ny sammensætning og fremover skal have fokus på at løfte de konkrete og komplekse rådgivningsopgaver, som samtiden måtte kræve.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye