Glasvægsproducent og -montør modtager Ishøj Erhvervspris
Ishøj Erhvervsforening fejrede 30. maj 2018 Lafuco A/S, da de uddelte Ishøj Erhvervspris 2018 til virksomheden, som med succes producerer og monterer glasvægge. Ishøj Erhvervspris bliver hvert år overrakt til en virksomhed i Ishøj, som fortjener særskilt anerkendelse. Ved Ishøj Erhvervsforenings Årsmøde blev virksomheden med Ole Kjeldgård Madsen i spidsen hædret.
Prisoverrækkelsen
Borgmester Ole Bjørstorp forestod dette års prisoverrækkelse og fremhævede bevæggrunden for overrækkelsen af Ishøj Erhvervspris 2018:
”Med et forbilledligt fokus på medarbejdernes udvikling og trivsel, og med et vellykket generationsskifte bag sig, står Lafuco A/S i dag som en moderne drevet virksomhed. Firmaet engagerer sig i lokalområdet og er et aktivt medlem i Ishøj Erhvervsforening,” sagde borgmester Ole Bjørstorp.
Prisen blev overrakt af sidste års prismodtager, Jan Beyer fra Beyer Teknik ApS. Ud over en buket blomster og en plakette, bestod prisen i år af et stort og dekorativt fad fra kunstneren Kirsten Hørsman. Kunstneren var selv til stede og bemærkede, at fadet var stort nok til en frugtordning for alle medarbejdere. Lafuco A/S er drevet med en flad ledelsesstruktur med medarbejderansvar og trivsel i højsædet.
Erhvervsforeningens årsmøde med lokalt kendskab i fokus
Der var en festlig stemning til Ishøj Erhvervsforenings årsmøde. Det gode vejr gjorde det muligt at udnytte faciliteterne både ude og inde hos Beyer Teknik ApS på Baldersbækvej, hvor årsmødet fandt sted.
Flere lokale virksomheder havde taget udstyr og gode tilbud med til deres nabovirksomheder. Interessen samlede sig om tilbud fra Circle K, de store lastbiler fra Scania Danmark, flotte møbler fra DC Kontormøbler, spændende hybridbiler fra Car Special. Rigtigt mange af de fremmødte flokkedes om droneoperatørfirmaet SkyHawk, der havde et par droner med. Også Coffee Breaks stand med deres espressokaffemaskine var populær.
Generalforsamling med kampvalg
For første gang oplevede bestyrelsen kampvalg til suppleantpladserne, da der skulle vælges nye som del af generalforsamlingen. Ishøj Erhvervsforenings bestyrelse byder velkommen til Sara Grodal fra Grodal Regnskab og Annelise Madsen fra Psykoterapeutisk Klinik. Det blev samtidig et farvel og med stor tak for indsatsen til de tidligere suppleanter Leon Hammerup fra Activ Låse og Alarm og Dennis Elmgaard Hansen fra EH Sikring & Låse ApS. Den øvrige bestyrelse kan du se på www.ishojerhverv.dk
Årsmødet gav rig mulighed for netværk mellem de over 60 fremmødte, der nød godt af flot anrettet mad fra Café Wiulff i deres nye foodtruck. Arrangementet blev afsluttet med et underholdende og motiverende foredrag om at have en positiv indstilling af Søren Holmgren, eks-topatlet og efterspurgt foredragsholder for erhvervslivet.
Fakta Ishøj Erhvervspris
Ishøj Erhvervspris uddeles af Ishøj Erhvervsforening og er med til at hædre en lokal virksomhed for sin indsats i lokalområdet, hvad enten det er i form af forskønnelse, skabelse af arbejdspladser eller lokalt engagement.
Kontakter
Anja Vorm Andersen, turist- og erhvervschef i Center for Byudvikling, tlf. 43 57 72 08 eller ava@ishoj.dk
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Kulturium præsenterer nyt musikalsk koncept: Roots & Hybrids16.9.2025 08:23:21 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 26. september 2025 kan du opleve den første Roots & Hybrids-koncert i Kulturium Musikteater i Ishøj, hvor den kurdiske sangerinde Mizgin og den maliske guitarist Samba Touré åbner konceptet
Danmarks største børneteater står som forvandlet5.9.2025 11:59:35 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Teaters nye bygning står nu færdig og klar til indvielse den 11. september. Teatret glæder sig til at skabe eventyr og magi i de nye smukke og moderne rammer for børn fra Ishøj og det øvrige Sjælland
Ishøj stormer frem i ny erhvervsundersøgelse5.9.2025 09:08:51 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Kommune hopper 30 pladser op i Dansk Industris måling af erhvervsvenlighed og lander på en flot 29. plads. Siden 2022 er kommunen rykket over 50 pladser op ad listen
Bøger bygger bro: Ishøj Bibliotek får Danmarks første bogsamling på nepalesisk25.8.2025 08:30:53 CEST | Pressemeddelelse
Ishøj Bibliotek har i samarbejde med lokale frivillige etableret en stor bogsamling på nepalesisk, som alle borgere i Danmark kan få glæde af
Ishøj Jobcenter og Borgerservice flytter ind i Brohuset22.8.2025 09:36:08 CEST | Pressemeddelelse
Fra sidst i september skal du besøge Brohuset på Vejlebrovej 45, hvis du har en aftale i borgerservice eller jobcentret i Ishøj
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum