
37 skoler parat til nyt samarbejde med læreruddannelse på UCC
En undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut viste for nylig, at hver anden nye lærer har svært ved at håndtere konflikter, lede klassen og differentiere undervisningen. Det fik bl.a. Lærerstuderendes Landskreds til at efterlyse mere sammenhæng mellem læreruddannelsen og den praktiske virkelighed. En af landets største læreruddannelser, UCC' s læreruddannelse Blaagaard/KDAS, stopper nu det bratte skift fra læreruddannelsens teori til folkeskolens praktiske virkelighed.
På Læreruddannelsen Blaagaard/KDAS skal nye lærerstuderende efter sommerferien bruge hele 20 procent af deres studietid på såkaldt skoletilknytning. I konkrete samarbejder med folkeskolen om fx trainee-ordninger, tosprogsundervisning, temauger eller skole-hjemsamarbejde skal virkeligheden blive en integreret del af uddannelsen til lærer, fortæller uddannelseschef Tove Hvid:
"Før hed det, at læreruddannelsen bestod af teori og praktik. Nu består den af teori, praktik og skoletilknytning. Skoletilknytningsprojekterne bliver et centralt element i ambitionen om at styrke og udvikle læreruddannelsen som en professionsrettet uddannelse."
37 skoler parat
Samarbejdet om skoletilknytning er ud over den almindelige praktik og foregår gennem uddannelsens fire år i alle fag og discipliner.
37 skoler har allerede budt ind med en lang række forskellige ideer til aktiviteter, de kunne tænke sig at samarbejde med læreruddannelsen om.
"For eksempel kunne det være relevant at lave et fælles projekt omkring natur/teknik og fysik/kemi. Flere voksne i klasseværelset ville give muligheder for at lave mere avancerede forsøg og feltarbejde og på den måde løfte niveauet fagligt. Det ville give de studerende unikke muligheder for at øve og arbejde didaktisk."
Skoletilknytning er ud over almindelig praktik og begynder for nye lærerstuderende på Blaagaard/KDAS efter sommerferien 2011.
Kontakt
:
Uddannelseschef Tove Hvid 41 89 74 83,
thp@ucc.dk
Kommunikationschef Søren Jensen, 41 89 70 60,
soje@ucc.dk
Information om Professionshøjskolen UCC
Følg pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Professionshøjskolen UCC
Professionshøjskolen UCC i København etablerer ny uddannelsescampus på Carlsberg7.12.2012 17:03:20 CET | Pressemeddelelse
UCC og Udviklingsselskabet Carlsberg Byen PS har indgået et offentligt privat partnerskab om opførelsen af et nyt stort uddannelsesbyggeri i Carlsberg Byen i København på mere end 55.000 kvadratmeter i Carlsberg Byen i København.
Stor succes med landsdækkende sprogindsats for børn21.11.2012 11:57:18 CET | Pressemeddelelse
Stort set alle kommuner deltog i projekt ’Sprogpakken’, der bl.a. har efteruddannet knap 7.000 pædagoger, som skal styrke børns sprog i daginstitutionen og familien. Både deltagere og parter bag Sprogpakken udtrykker stor tilfredshed, og indsatsen fortsætter lokalt, viser evalueringen af det netop afsluttede projekt.
Campus Nordsjælland åbner - nyt tidspunkt!30.8.2012 14:31:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Campus Nordsjælland åbner30.8.2012 09:00:11 CEST | Pressemeddelelse
Fredag d. 31. august indvier UCC Campus Nordsjælland i Hillerød og samler dermed fem professionsuddannelser under ét tag. Den nye campus skal skabe rammen for et attraktivt studiemiljø og tiltrække flere studerende til uddannelserne.
Flere søger UCCs velfærdsuddannelser5.7.2012 14:41:41 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCC's uddannelser oplever igen i år en klar fremgang i ansøgertallet – tallene et døgn før ansøgningsfristen viser en samlet stigning på 6 % i forhold til 2011.