
Premier Is og Thisted Bryghus bag ny øl-is fra Thy

Når flere end 10.000 ølelskerer fejrer det danske øl ved Danske Ølentusiasters Ølfestival i København fra i dag, er Thisted Bryghus - Årets Danske Bryggeri 2015-2016-2017 – og Premier Is fra Thisted klar med en gedigen nyhed. En øl-is.
- vi ønskede at udvide vores Mejerigaarden serie med lokale råvarer og ingredienser fra Thy og vi har altid haft en fantastisk relation med Thisted Bryghus, så det var naturligt at tage kontakt til dem. Vi har sammen udviklet og testet ideen gennem nogen tid, og vi er nu så langt, at vi godt tør love, at Danmark får en velsmagende øl-is på markedet til efteråret, fortæller Kommerciel Direktør Christian Brink fra Premier Is/Mejerigården.
For Brygmester på Thisted Bryghus, Antoni Aagaard Madsen, har udviklingen af den nye is også været en spændende proces.
- vi har taget udgangspunkt i vores Thagaard-øl fra bryghusets Nationalpark serie, hvor smagen kommer fra birkeblade fra Thagaards Plantage i Nationalpark Thy, sammen med ekstrakt af forårets friske skud af gran og fyr. Det giver en frisk aromatisk smag, som vi har fået overført til den nye is, fortæller brygmesteren.
Thisted Bryghus og Premier IS tager et par tusinde smagsprøver af den nye is-øl med til Ølfestivalen i København, der afvikles torsdag til lørdag i Lokomotivværkstedet ved Fisketorvet i København.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere informationer hos:
Brygmester Antoni Aagaard Madsen, tlf. 2494 9883
Kommerciel Direktør/CCO Christian Brink, tlf. 224 8346
Billeder
Information om Thisted Bryghus
A/S Thisted Bryghus har vundet prisen som Årets Bryggeri i 2015, 2016 og 2017.
A/S Thisted Bryghus blev i 1902 stiftet på baggrund af det fallerede Thisted Aktiebryggeri.
Som aktieselskab afholder bryghuset hvert år generalforsamling, hvilket kaldes "Den 4. højtid" i Thy. Mere end 1000 aktionærer samles hvert år i Thy Hallen, til en orientering om årets gang på det lokale bryghus. Et arrangement der bl.a. gør Thisted Bryghus aktier ekstremt attraktive.
Følg pressemeddelelser fra Thisted Bryghus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Thisted Bryghus
Thisted Bryghus indvier nyt bryghus med folkefest28.11.2019 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det prisvindende nordvestjyske bryggeri klar til at indvie nyt byggeri til 30 mio. kroner, og skruer op for udviklingen af nye specialøl til danskerne.
Ølbil fra Thisted Bryghus endte på villavej i Greve7.11.2019 07:14:29 CET | Pressemeddelelse
Der var glæde hos familien Hartz i Greve, da de onsdag eftermiddag fik overrakt førstepræmien i den store Limfjordsporter konkurrence, der markerer øllens 30 års jubilæum hos Thisted Bryghus.
Thisted Bryghus : Bil på højkant i fejring af Limfjordsporteren29.8.2019 09:41:31 CEST | Pressemeddelelse
Øl-flagskibet Limfjordsporteren fra Thisted Bryghus kan i år fejre 30 års fødselsdag, og det fejres med en kæmpe konkurrence for øl-elskere. Man kan blandt andet vinde en bil - udsmykket som en Limfjordsporter og et års forbrug af Limfjordsporter.
Rejsegilde på udvidelse af Thisted Bryghus29.5.2019 14:21:06 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Bryghus holdt onsdag rejsegilde på bryggeriets 30 mio. kroner dyre nybygning, der blandt andet skal rumme den fremtidige brygning af øl.
Tusinder fejrede Limfjordsporteren på Ølfestivalen25.5.2019 19:53:44 CEST | Pressemeddelelse
Thisted Bryghus har haft 30 mand i sving på festivalen, hvor bryggeriet præsenterede ikke færre end 38 forskellige øl samt flere specialprodukter blandt andet Limfjordsporter Barrel Aged Bourbon og Limfjrodsporter Barrel Aged Thy Whiskey fra Gyrup Gård i Snedsted.