Fremtiden for Enstedværkets skorsten nærmer sig

Det store arbejde med at nedrive Enstedværkets blok 3 er Rimeco i fuld gang med, så grunden kan blive klar til overtagelse af Aabenraa Kommune og blive udlagt til et af de mest attraktive erhvervsområder.
Et af de næste store skridt på vejen er, hvad der skal ske med værkets skorsten på cirka 184 meter. Beslutningen, om skorstenen skal nedrives eller bevares, behandler Aabenraa Kommunes Økonomiudvalg nemlig 19. juni, når den er på dagsordenen.
- Når vi i Aabenraa Kommune har fået vedtaget den endelige plan for skorstenen, så kommer vi et skridt nærmere vores langsigtede plan om at tiltrække flere virksomheder til kommunen, siger borgmester Thomas Andresen og uddyber:
- Grunden er et af Vestdanmarks mest attraktive erhvervsområder. Arealet ligger tæt på både motorvej og havn med stor vanddybde samtidig med, at de nødvendige tilladelser til at drive virksomhed på området er til stede. Det vil blive et stort aktiv for hele Aabenraa Kommune.
Borgmesteren gør det dog klart, at pilen peger mod, at det ender med en nedrivning, da der ikke for nuværende er blevet præsenteret projektforslag for en bevarelse, der økonomisk set er realistiske.
Rimeco er klar
Hvis det kommer til en beslutning om at nedrive Enstedværkets skorsten, så er Rimeco klar med en plan for de tekniske muligheder vedrørende én af Danmarks største nedrivninger, hvis det kommer så vidt.
- Vi har siden årsskiftet foretaget adskillige detaljerede undersøgelser for nedrivningen af skorstenen. På grund af skorstenens højde samt tid og vejrmæssige forhold er det vores vurdering, at skorstenens omtrent øverste 2/3 skal sprænges, hvorefter cirka den sidste 1/3 af skorstenen maskinelt skal nedtages i bider, siger Klaus Peter Riggelsen, administrerende direktør Rimeco, og gør opmærksom på, at der ikke er taget en endelig beslutning vedrørende dette.
Retableringen af arealet, der har en størrelse på 134.000 kvadratmeter, til ibrugtagen forventes afsluttet i 2020.
Kontakter
Borgmester, Thomas Andresen, tlf.: 40 15 45 50; e-mail: tand@aabenraa.dk
Administrerende direktør Rimeco, Klaus Peter Riggelsen, tlf.: 40 11 28 82; e-mail: kpr@rimeco.dk
Erhvervskonsulent Aabenraa Kommune, Poul Bruun, tlf.: 22 67 71 40; e-mail: pbru@aabenraa.dk
Kommunikationskonsulent, Claus Bøge Jensen, tlf.: 24 91 79 28; e-mail: cbje@aabenraa.dk
Billeder

Information om Aabenraa Kommune
Følg pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aabenraa Kommune
Ny skoleleder på Hovslund Børneunivers: “Et lille sted med nærvær og stærke fællesskaber”5.5.2025 12:06:35 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. juni tiltræder Ina Stentoft Christiansen som ny skoleleder på Hovslund Børneunivers. Den 40-årige skoleleder kommer med solid ledelseserfaring og en stærk værdi omkring fællesskab – både i arbejdslivet og i fritiden.
Unikt samarbejde danner rammen for at forbedre sundhedsvæsnet30.4.2025 14:32:55 CEST | Pressemeddelelse
'Sammen på Tværs' er et nyt initiativ, der skal forbedre adgangen til sundhedsydelser for socialt udsatte borgere og styrke det tværgående samarbejde mellem Aabenraa Kommune og Sygehus Sønderjylland.
Aabenraa Kommune sætter fokus på demens i uge 1929.4.2025 14:31:14 CEST | Pressemeddelelse
Aabenraa Kommune arbejder målrettet på at være en demensvenlig kommune og byder i forbindelse med Demensugen 2025 på et omfattende program med temadag, debatarrangementer og aktiviteter fordelt over hele kommunen.
80-året for Danmarks befrielse markeres i Frøslevlejren 4. maj 202528.4.2025 14:44:50 CEST | Pressemeddelelse
80-året for Danmarks befrielse markeres 4. maj i Frøslevlejren med frihedsbudskab, kransenedlæggelse, mindeandagt, fællessang og jazzkoncert. Forud for mindehøjtideligheden er der åbnet i hele lejren.
Aabenraa Kommune anker ikke erstatningssag om Tinglev Mose23.4.2025 13:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Aabenraa Kommune har besluttet ikke at anke afgørelsen til landsretten om erstatning til en lodsejer efter et naturgenopretningsprojekt i Tinglev Mose.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum