Ishøj får to nye læger
30.5.2018 09:30:27 CEST | Ishøj Kommune | Pressemeddelelse
Tirsdag eftermiddag den 29. maj 2018 underskrev to nye kvindelige læger en lejekontrakt med Ishøj Kommune på borgmesterens kontor. Manglen på praktiserende læger har længe været et stort problem i Ishøj, og derfor var det en meget glad borgmester, der tirsdag kunne give håndslag på et nyt læge-samarbejde.
”Så lykkedes det endelig. Det har taget nogle år, men nu er vi kommet et pænt skridt nærmere den målstreg, hvor alle borgere kan få en læge i Ishøj,” siger Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp. 8000 Ishøj-borgerne har i dag ikke mulighed for at vælge en læge i Ishøj, da kommunens otte læger alle har lukket for tilgang. Med to nye læger får 3200 Ishøj-borgere, der i dag har en læge udenfor Ishøj, mulighed for at få en læge i egen kommune.
”Som borgere i Danmark har vi en forventning om, at vores praktiserende læge er placeret i vores bopælskommune, og at vi kan få en tid hos vores læge, når vi har behov for det. Derfor har vi i byrådet længe kæmpet for at få flere læger til Ishøj. Ansvaret for lægedækningen i Ishøj ligger på regionens skuldre, men vi har gjort alt, hvad vi kunne for at gøre det attraktivt at være læge i Ishøj, og det er positivt, at vi nu endelig kan se et resultat og kan tage en del af presset væk fra de eksisterende læger,” siger Ishøjs borgmester.
Nyt læge- og sundhedshus
Ishøj Kommune tilbyder blandt andet de nye læger at lave sundhedstjek af udsatte borgere og en fast kontaktperson i kommunen, så indgangen til det kommunale system bliver så nemt som muligt. Kommunen har også hjulpet lægerne med at finde egnede lokaler til deres nye fælles praksis ’Familielægerne Ishøj’. Valget er faldet på etage 5 Nord i Ishøj By Center – i bygningen modsat rådhuset. Her kommer de to nye læger til at bo i et nyt læge – og sundhedshus sammen med Region Hovedstadens distriktspsykiatri og de kommunale sundhedstilbud sundhedstjek, inkontinensklinik og sygeplejeklinik.
Dermed får kommunen endnu et læge- sundhedscenter, da der i dag allerede findes et af slagsen på etage 2 i bycentret. Udgiften til renoveringen af lokalerne, hvor lægerne skal bo, bliver betalt af Sundhedsministeriets pulje til etablering eller renovering af lokaler til brug for læge- og sundhedshuse. Her har Ishøj fået 11,5 millioner kroner til opgaven.
Forventningen er, at lokalerne er klar til, at det nye læge- og sundhedshus kan åbne i november 2018.
Kontakter
Ole BjørstorpBorgmester i Ishøj Kommune
Tlf:51 20 35 11obj@ishoj.dkBilleder
Information om Ishøj Kommune
Følg pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ishøj Kommune
Virksomheder roser Ishøj Jobcenter i ny tilfredshedsmåling9.3.2026 13:53:51 CET | Pressemeddelelse
I en ny tilfredshedsmåling svarer 88 procent af virksomhederne i Ishøj, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den service, som Ishøj Jobcenter giver til virksomheder
Fællesskab og kreativitet på Ishøj Kulturskole8.12.2025 11:24:41 CET | Pressemeddelelse
Over 100 elever deltog den 15. november til årets Kulturskoledag, som blev en stor succes med musik, dans, kreativitet og masser af fællesskab
Ny skoleleder på Strandgårdskolen i Ishøj21.11.2025 12:06:47 CET | Pressemeddelelse
Strandgårdskolen i Ishøj får ny skoleleder. Et kendt ansigt. Valget er nemlig faldet på Lea Tøttrup Christiansen, som tidligere har været viceskoleleder på skolen
Prisbelønnet socialt initiativ skaber jobs lokalt27.10.2025 09:26:35 CET | Pressemeddelelse
Hans Majestæt Kongen besøgte i august Code of Care på Bredekærgård i Ishøj i anledning af, at organisationen modtager Kongeparrets Socialpris
Ishøj har fået et nyt seniorråd ved fredsvalg21.10.2025 13:12:03 CEST | Pressemeddelelse
Alle interesserede Ishøj-borgere, der havde meldt sig som kandidat til Ishøj Seniorråd er nu automatisk valgt uden afstemning ved et fredsvalg. Derfor bliver der ikke valg til Ishøj Seniorråd den 18. november
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
