
Mikonomi.dk vinder titlen som Danmarks Sundeste Arbejdsplads 2018 i Region Hovedstaden

Den 22. maj 2018 blev AWM Network, som driver sammenligningstjenesten Mikonomi.dk, kåret som Danmarks sundeste arbejdsplads 2018 i Region Hovedstaden. Efter en tæt kamp med 2. pladsen, IIH Nordic, blev det altså AWM Network, der løb med titlen i regionen. De deltog i konkurrencen med deres uambitiøse løbeklub, som de kalder TURC. TURC står for The Unambitious Running Club og blev blandt andet dannet med ambitionen om, at alle, uanset niveau, skulle kunne være med.
“TURC blev stiftet for at støtte det sociale på arbejdspladsen og for at få bragt motion ind som en naturlig del af arbejdsugen. Det er nemlig vigtigt for os at skabe en arbejdsplads, hvor vi på alle måder prøver at skabe glade, sunde og motiverede kollegaer”, fortæller Glen Michaelsen, der er medstifter af TURC.
Bedre socialt samvær og mere energi i hverdagen
Der er ingen tvivl om, at initiativet har skabt en masse fordele for virksomheden og dets medarbejdere. Medarbejderne kan blandt andet nikke genkendende til, at der er kommet et stærkere socialt sammenhold og mere energi i hverdagen.
“Det er meget tydeligt, at det sociale samvær er blevet stærkere, efter vi har startet denne løbeklub. Det er skønt at være sammen med sine kollegaer på en anden måde, end vi er hver dag på kontoret. Derudover har flere af løberne gentagne gange nævnt, at de føler større overskud i hverdagen, efter at konditionen er blevet forbedret”, fortæller Rasmus Hultquist, der er Organic Performance Manager hos AWM Network og medlem af den uambitiøse løbeklub.
Den 29. maj kåres landsvinderen
AWM Network, LINAK, Sirena, Tridan/Quickparts og Center for Handicap i Lolland Kommune blev de 5 regionsvindere, der skal kæmpe videre om den endelige titel som Danmarks sundeste arbejdsplads 2018. Den helt store vinder af konkurrencen findes og kåres tirsdag den 29. maj.
Bag denne store konkurrence står Falck Healthcare, Forsikring & Pension, Dansk Erhverv og Dansk Firmaidræts Forbund. De ønsker med konkurrencen at sætte fokus på de gode initiativer, som danske arbejdspladser tager for at skabe et bedre og sundere arbejdsmiljø for medarbejderne.
Nøgleord
Kontakter
Camilla KruuseKommunikationsansvarlig
Tlf:+45 38 41 03 08ck@mikonomi.dkBilleder
Links
Information om Mikonomi.dk
Mikonomi.dk sammenligner priser på finansielle ydelser som lån, forsikringer og a-kasser. Mikonomi.dks formål er at give forbrugeren overblik over de billigste alternativer, så brugeren dermed sparer flest muligt penge. Det gøres opmærksom på, at Mikonomi.dk ikke har interesse i at fremme nogle af de nævnte aktører i denne historie.
Følg pressemeddelelser fra Mikonomi.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mikonomi.dk
Se kortet: Her er danskerne med mest gæld27.2.2020 08:59:53 CET | Pressemeddelelse
I en ny undersøgelse, udarbejdet af Mikonomi.dk, belyses gældsfaktoren for beboerne i de danske kommuner. Beboerne i Gentofte og Dragør topper listen med landets højeste gældsfaktor, hvor Brøndbys beboere har landets laveste gældsfaktor. Der er en tendens, der viser en sammenhæng mellem en høj indkomst og en høj gæld.
Få overblik over Black Friday-tilbud hos Mikonomi.dk25.11.2019 15:15:36 CET | Pressemeddelelse
På fredag den 29. november 2019 løber en af Danmarks største shoppingdage af stablen. Denne dag er bedre kendt som Black Friday, hvor mange butikker lokker forbrugerne med tilbud, besparelser og udsalg. Mikonomi.dk har i denne anledning samlet mere end 55 butikker og webshops, der fører Black Friday-tilbud i 2019. Formålet er at give forbrugerne en overskueligt oversigt
Det koster i gennemsnit 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark30.10.2019 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sammenligningstjenesten Mikonomi.dk har undersøgt, hvad det koster at bo i de forskellige kommuner. Undersøgelsen viser, at det i gennemsnit koster 11.240 kr. om måneden at bo i hus i Danmark. Det dyreste sted at bo er i Frederiksberg Kommune, hvor husejere har månedlige udgifter på mere end 30.000 kr. Den billigste kommune er derimod Lolland med udgifter på rundt regnet 5.000 kr. om måneden.
Benzin, diesel eller el - hvilken biltype er den mest økonomiske?19.9.2019 09:51:40 CEST | Pressemeddelelse
Mikonomi har foretaget en økonomisk sammenligning af de mest solgte biler i Danmark i 2019. Bilerne bliver undersøgt med udgangspunkt i fem forskellige punkter, og allerede fra start ligger elbilerne sig i front med en føring, som selv forhøjede afgifter og afviklede fradrag ikke kan ændre meget ved. Det eneste, der kan sætte en stopper for elbilerne nu, er distancen til den nærmeste ladestander.
Mere end 25.000 danskere brugte det blå sygesikringskort: Husk at forny kortet inden sommerferien18.6.2019 09:27:02 CEST | Pressemeddelelse
I 2017 benyttede i alt 25.287 danskere sig af det blå sygesikringskort. 82,5% af disse er anmodninger fra udlandet om betaling, fordi en dansk borger er blevet behandlet i udlandet uden selv at betale regningen, også kaldet en E125 form. De resterende 17,5% består derimod af E126 anmodninger, som er ansøgninger om refusion til Styrelsen for Patientsikkerhed fra en dansk borger, der er blevet behandlet i udlandet og selv har betalt.