Dansk Metal

Læger svigter arbejdsskader

Del
Dansk Metal kræver bedre regler og en strammere kurs over for læger, som ikke overholder deres pligt til at anmelde arbejdsskader efter udsættelse for kviksølv.

Dansk Metal kræver bedre regler og en strammere kurs over for læger, som ikke overholder deres pligt til at anmelde arbejdsskader efter udsættelse for kviksølv.

På et åbent samråd med beskæftigelsesminister, Inger Støjberg (V), i sidste uge, kom det frem, at lægerne aldrig har anmeldt alvorlige kviksølvskader hos tidligere medarbejdere på Grindstedværket og andre kviksølvfabrikker. Og det selvom medarbejderne blev udsat for kviksølv langt over grænseværdierne. 

Stram op!
Derfor vil Dansk Metal have, at beskæftigelsesministeren strammer op på lægernes pligter.

"Vi frygter, at lægernes manglende interesse for det arbejdsmedicinske område også har ramt de tidligere kviksølvarbejdere, som stadig døjer med helbredsproblemer fra dengang. Derfor skal vi have strammet op over for lægerne, så de vågner op," siger Jan Toft Rasmussen, arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Metal. 

Umuligt at tjekke læger
Læger har allerede nu pligt til at anmelde arbejdsskader, bare de har en mistanke om, at sygdommen stammer fra arbejde. De kan få en bøde, hvis de ikke følger reglerne. Men i praksis er det, ifølge Jan Toft Rasmussen, stort set umuligt at eftertjekke lægernes metode.

"Vi vil have lavet reglerne om, så det fremgår af den enkelte patients journal, hvordan lægen har undersøgt, om sygdommen kan skyldes arbejde. Her skal lægerne i det mindste have pligt til at tjekke Arbejdsskadestyrelsens liste over erhvervssygdomme," udtaler Peter Poulsen faglig sekretær i Dansk Metal.

Mere uddannelse i arbejdsmedicin
Dansk Metal foreslår, at de arbejdsmedicinske klinikker skal varetage noget af lægernes efteruddannelse.

"Vi skal have rådet bod på lægernes manglende viden og interesse i det arbejdsmedicinske område og på, at mange læger tror, at de kan klare sig med bare at skrive en recept. De har også et ansvar for, at deres patienter får erstatning, så de kan fastholde en tålelig tilværelse," siger Jan Toft Rasmussen. 

Yderligere kontakt:

Jan Toft Rasmussen
Faglig sekretær Dansk Metal
Tlf: 3363 2216 / 2329 6947

Kasper hyllested
Pressemedarbejder, Dansk Metal
Tlf.: 3363 2204 / 2299 3349

Information om Dansk Metal

Dansk Metal
Dansk Metal
Molestien 7
2450 København SV

33 63 20 00https://www.danskmetal.dk/

Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.

Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye