
Mange praktikpladser og praktikgaranti sikrer uddannelse til alle
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at der er indgået 32.291 praktikpladsaftaler de seneste 12 mdr. på erhvervsuddannelserne eksklusiv social- og sundhedsuddannelserne. Derved ligger antallet af praktikpladser på årsbasis - på trods af finanskrisen - fortsat på et historisk højt niveau på over 32.000 praktikpladser.
"Det er glædeligt, at virksomhederne - på trods af krisen - fortsat tager mange elever i praktik. Vi befinder os stadig på et højt nieavu sammenlignet med tidligere år", siger chefkonsulent i Dansk Arbejdsgiverforening Simon Neergaard-Holm.
Mellem 1993 og 2003 faldt antallet af praktikpladser. Der var tale om fald fra 39.600 på det højeste niveau til 29.000 i 2001. Fra 2003 knækkede kurven, da skolepraktik blev ændret, så flere elever valgte virksomhedspraktik. Endvidere blev det praktikpladsopsøgende arbejde forstærket, og der blev indført nye typer uddannelsesaftaler, der passede til virksomhedernes behov.
Ved udgangen af 2007 var antallet af praktikpladser på 36.900 svarende en stigning på 22 pct. i forhold til 2001. Væksten i praktikpladsaftaler blev imidlertid bremset af finanskrisen i 2008, men i løbet af 2010 blev strømmen vendt selv om krisen fortsat kradsede i mange praktikvirksomheder, der havde været igennem store afskedigelsesrunder og derfor ikke havde opgaver til elever.
De godt 9000 elever, der i øjeblikket søger praktikplads, kan fortsætte uddannelsen i skolepraktik. "Regeringen har oprettet skolepraktikpladser til de elever, der aktuelt ikke har en praktikplads og har styrket det praktikpladsopsøgende arbejde på erhvervsskolerne. Derudover har regeringen indført en tilskudsordning til virksomheder, der tager elever", siger Simon Neergaard-Holm.
96,5 pct. af af de praktikpladssøgende kan umiddelbart fortsætte i skolepraktik, mens de venter på praktikplads. De resterende 3,5 pct. kan fortsætte deres uddannelse i skolepraktik i en beslægtet uddannelse, hvis de ønsker det.
"De gode praktikpladstal skyldes, at regeringen og forligparterne i Folketinget i samarbejde med DA og LO løbende samarbejder om at understøtte praktikpladsområdet", siger Simon Neergaard-Holm.
Information om DA

Vester Voldgade
1790 København V
Følg pressemeddelelser fra DA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DA
Nyt Folketing med reformflertal16.9.2011 07:18:04 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver en kæmpeopgave for nyt Folketing og ny regering at sikre Danmark som hjemsted for et erhvervsliv i hård global konkurrence, mener DA.
S-SF’s arbejdsmiljøskat vil koste arbejdspladser8.9.2011 13:07:04 CEST | Pressemeddelelse
Der gemmer sig ekstra omkostninger til virksomhederne i S-SF’s sundhedsudspil.
S-SF's fanatiprojekt til 4-6 mia4.9.2011 15:49:04 CEST | Pressemeddelelse
Den model til forlængelse af dagpengeperioden , som S-SF nu foreslår, risikerer at forøge antallet af langtidsledige og koste statskassen 4-6 mia.
Signalforvirring til kommunerne2.9.2011 13:50:04 CEST | Pressemeddelelse
Kolding kommunes brug af vikarer til afgørelse af sygedagpengessager underkendt af Ankestyrelsen, oplyser kommunen.
AE-rådet i håbløs kamp 1.9.2011 16:53:04 CEST | Pressemeddelelse
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forsøger at stille sig til dommer for hvilke regeringer, der har formået at nedbringe ledigheden mest.