Kronprinsparret i spidsen for erhvervsfremstød til Rom i november 2018
14.5.2018 09:59:38 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Den italienske økonomi er eurozonens tredjestørste, og landet er et af Danmarks største eksportmarkeder. I 2017 var Danmarks eksport til Italien på lidt over DKK 16 mia. og Danmark importerede italienske varer og services for DKK 21 mia. De to lande er blandt EU’s største fortalere for frihandel, og Italien er en vigtig handelspartner for Danmark.
Erhvervsfremstødet vil fokusere på, hvordan man i dag kan finde løsninger på udfordringer inden for sundhed, klimaforandringer, vand- og energi, urbanisering og bæredygtig fødevareproduktion, som ikke kun er aktuelle i Italien og Danmark, men i store dele af verden. De fælles udfordringer skaber rum for innovation, nye muligheder og nye partnerskaber på tværs af landegrænser.
I 2018 fylder Rom 2.771 år, og siden Romerrigets start har innovation og videnskab været en integreret del af det italienske samfund og erhvervsliv. Allerede i antikken byggede romerne et vandsystem, der forsynede byens bade og fontæner med vand, og (ruinerne af) verdens første hospital findes på Tiber-øen i Tiberfloden i Rom.
Italien står dog i dag – ligesom Danmark – over for en række udviklingsmæssige udfordringer med industriel omstilling kombineret med en voksende ældre befolkning, opretholdelse af velfungerende sundhedssystemer og bæredygtig samfundsudvikling. Menneske og miljø er centrale omdrejningspunkter for den omstilling og udvikling, som begge lande skal forholde sig til. Det er samtidig en omstilling, hvor Danmark og Italien kan lære af hinanden.
Under erhvervsfremstødet vil Kronprinsparret deltage i en række erhvervsaktiviteter som har til formål at styrke relationerne imellem Danmark og Italien og understøtte danske virksomheders position i Italien.
Du kan læse mere på erhvervsfremstødets officielle hjemmeside:
https://danishroyalvisit.dk/italy2018/
Det fulde program for besøget offentliggøres senere.
Yderligere oplysninger kan rettes til:
Kongehuset:
Lene Balleby, kommunikationschef, tlf.: 33402529, mail: lb@kongehuset.dk
Udenrigsministeriet:
Janina Graae, journalist, tlf.: 33920251 / 40838937, mail: jangra@um.dk
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
