Digital Hub Denmark er nu skudt i gang
Udviklingen inden for kunstig intelligens, Internet of Things og Big Data går rigtig stærkt i disse år, og mange lande i både Europa og Asien investerer kraftigt i udviklingen af digitale vækstmiljøer, som kan styrke digital innovation i virksomheder og tiltrække talenter og investeringer. Der er behov for en ambitiøs dansk indsats, hvis danske virksomheder skal følge med deres udenlandske konkurrenter, og hvis Danmark skal kunne tiltrække investeringer og virksomheder, som ønsker at udnytte mulighederne.
Digital Hub Denmark er en opfølgning på regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst. Hubben skal styrke virksomhedernes adgang til kompetencer og muligheder for udvikling af digitale produkter og nye forretningsmodeller. Initiativet skal endvidere styrke samarbejdet mellem erhvervsliv og universiteter og markedsføre Danmark internationalt som et digitalt foregangsland med henblik på at tiltrække investeringer og digital viden og talent til Danmark.
Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
”Danmarks fremtidige vækst og velstand afhænger af, at vi udnytter de nye teknologiske muligheder til at skabe vellønnede arbejdspladser og digital innovation. Derfor skal Danmark være en frontløbernation indenfor kommerciel udnyttelse af kunstig intelligens, Internet of Things og Big Data. Digital Hub Denmark skal sætte en strategisk retning for det digitale vækstmiljø i Danmark, der skal bygge videre på eksisterende successer og understøtte og skabe sammenhæng mellem de mange løfterige initiativer på området.”
Foreningens bestyrelse vil ansætte en direktør og et sekretariat, der skal stå for den daglige fremdrift af initiativet og nedsætte et Advisory Board, som skal rådgive regeringen om strategiske indsatser, der skal gøre Danmark til et af de førende vækstmiljøer i Europa indenfor kunstig intelligens, Internet of Things og Big Data. Advisory Boardet er sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet, videninstitutioner og det danske vækstmiljø.
Formand for Digital Hub Denmark Per Kogut:
”Data er i dag det vigtigste råstof, og Danmark skal med i pionérfeltet på kunstig intelligens og anden ny teknologi, som bliver afgørende for vores velstand. Digital Hub Denmark skal arbejde for at samle de tunge kompetencer, så vi kan modne det digitale vækstmiljø i Danmark. Vi skal løfte i flok, jeg glæder mig meget til opgaven.”
I alt afsætter staten 110 mio. kr. i 2018-2022 til indsatsen, hvilket suppleres af midler fra partnerkredsen, Industriens Fond, samt andre deltagende private virksomheder, fonde og organisationer. Regeringen vil herudover etablere et Nationalt Center for Forskning i Digitale Teknologier, hvor der allerede er afsat 10 mio. kr. til at styrke samarbejdet mellem universiteter og virksomheder om digitale teknologier.
Bestyrelsen for Digital Hub Denmark består af følgende medlemmer:
- Per Kogut, CEO, NNIT (Formand)
- Michael Dithmer, Departementschef, Erhvervsministeriet (næstformand)
- Lars Frelle-Petersen, Direktør, DI
- Henrik Bodskov, Adm. Direktør, IBM
- Geert Laier Christensen, Underdirektør, Dansk Erhverv
- Ulrik Nødgaard, Adm. Direktør, Finans Danmark
- Susanne Hyldelund, Direktør, The Trade Council
- Hanne Meldgaard, Direktør, Uddannelses- og Forskningsministeriet
Nøgleord
Kontakter
Jesper Ingemann, Presserådgiver, Erhvervsministeriet. Tlf.: 91 39 94 14, e-mail: jesing@em.dk
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Dansk EU-formandskab har sikret solide rammer for sikkerhed og investeringer11.12.2025 14:07:11 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab har netop indgået en aftale med Europa-Parlamentet, der skal styrke sikkerheden i Europa og beskytte virksomheder mod risikable investeringer. Med de nye fælles regler ruster EU sig til en mere usikker verden og skaber samtidig mere fair og ens konkurrence for erhvervslivet.
Dansk EU-formandskab har sikret, at digitale platforme nu skal stå til ansvar for økonomisk svindel10.12.2025 14:00:10 CET | Pressemeddelelse
En ny aftale mellem EU-parlamentet og Rådet betyder, at store online platforme og søgemaskiner for eksempel Amazon og Facebook får et udvidet ansvar for at forhindre økonomisk svindel.
Dansk formandskab fjerner byrder for 6 mia. kr. og baner vejen for grønne investeringer9.12.2025 06:44:26 CET | Pressemeddelelse
Det danske formandskab og Europa-Parlamentets forhandlere er blevet enige om enklere regler ved rapportering om bæredygtighed. Det betyder, at der for danske virksomheder alene bliver fjernet byrder for minimum 6 mia. kr.
Danske digitale løsninger skal lette EU byrder for 87 mia. euro8.12.2025 08:45:03 CET | Pressemeddelelse
Danmark har skubbet på for at få EU til at sætte turbo på byrdelettelser. Derfor har det danske formandskab fremlagt en handlingsplan, der udnytter digitalisering efter dansk forbillede og løfter EU’s konkurrenceevne markant.
Dansk formandskab sætter kampen mod ulovlige produkter på onlineplatforme på dagsordenen i EU8.12.2025 07:59:22 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov er i dag i Bruxelles for at deltage i Rådsmøde om konkurrenceevne. Her vil ministeren bl.a. endnu en gang sætte fokus på behovet for en stærk europæisk indsats mod onlineplatforme som Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
