TOP-TOY A/S

Fætter BR og TOYS"R"US tilbagekalder ATLANTA VX SHARK på grund af risiko for uheld

Del
TOP-TOY A/S, dvs. Fætter BR og TOYS"R"US, har valgt at tilbagekalde det specielle løbehjul ATLANTA VX SHARK på grund af risiko for at styrrøret kan knække så barnet mister balancen og vælter

Vi har fået kendskab til to uheld. I det ene tilfælde fik en dreng nogle hudafskrabninger. For at undgå lignende uheld i fremtiden har vi truffet vores forholdsregler og valgt at tilbagekalde ATLANTA VX SHARK fra vores butikker. Vi har solgt ca. 500 eksemplarer af VX SHARK i Fætter BR og TOYS"R"US i Norden mellem 14. og 29. august 2011.

Vi opfordrer kunder som har købt ATLANTA VX SHARK, til at returnere produktet til nærmeste Fætter BR- eller TOYS"R"US-butik og få pengene tilbage. Produktets varenummer er 211530.

Med denne pressemeddelelse beder vi medierne om at hjælpe os med at informere de forbrugere som har købt det specielle ATLANTA VX SHARK-løbehjul. Vi vil snarest muligt følge op med annoncer, information i butikkerne og, hvis muligt, direkte kontakt til kunderne. Denne tilbagekaldelse sker i samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen.    

TOP-TOY A/S er en af de største leverandører af kvalitetslegetøj til børn i de nordiske lande, og børnenes sikkerhed er vores højeste prioritet. Vi bestræber os på at sikre at kunderne trygt kan købe vores produkter, og vi accepterer ikke produkter der kan være farlige for børn.

Hvis du har spørgsmål vedrørende tilbagekaldelsen, kan du ringe til 4616 3656 eller maile til info@top-toy.com. På vores hjemmeside, top-toy.com, kan du få yderligere information og se om netop det løbehjul du har købt, er tilbagekaldt. Alle andre ATLANTA-løbehjul er helt sikre.

For yderligere information til medierne kontakt venligst:

Product Safety Manager Jon Vastrup, mobilnr. 5139 3825, mail jva@top-toy.com

Communications Manager Anne Dorte Erstad Jørgensen, mobilnr. 5139 3802, mail adj@top-toy.com

TOP-TOY A/S, Roskildevej 16, 4030 Tune, Danmark

Billeder

produkt
produkt
Download

Information om TOP-TOY A/S

TOP-TOY A/S
TOP-TOY A/S
Roskildevej
4030 tune

Følg pressemeddelelser fra TOP-TOY A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra TOP-TOY A/S

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye