
Åbent brev: Erhvervsskolerne og erhvervsakademier skaber vækst
Kære Politiker,
Valgkampen er i gang, og der diskuteres økonomi og vækst som aldrig før. Der er ingen tvivl om, at vi skal have sat vækstmotorerne i gang, hvis Danmark skal klare sig i den globale konkurrence.
I den forbindelse vil Danske Erhvervsskoler appellere til, at du sætter fokus på det produkt som erhvervsskolerne og erhvervsakademierne leverer til samfundet. Erhvervsskolerne og erhvervsakademierne er vigtige medspillere i bestræbelserne på at få skudt væksten i gang.
Erhvervsskolernes rolle på dagsordenen handler ofte kun om, hvordan skolerne kan bidrage til at nå målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse. Det er et vigtigt mål, men det er for snæversynet i forhold til, hvad skolerne kan. Erhvervsskolerne og erhvervsakademierne kan nemlig tilbyde langt mere end uddannelse i traditionel forstand, og det er på tide, at man får øjnene op for det.
Erhvervsskolerne og erhvervsakademierne uddanner først og fremmest dygtige medarbejdere til det private arbejdsmarked, hvor de er rygraden i dansk produktion og erhvervsliv. Disse medarbejdere skal vi have uddannet mange flere af, hvis vi skal sikre efterspørgslen på arbejdsmarkedet Det er der bred enighed om, ikke kun i uddannelsesverdenen men også blandt arbejdsmarkedets parter. Senest i DI og CO-Industris fælles kampagne og forslag til øget vækst i Danmark.
Ud over at uddanne de medarbejdere, der skal sikre fremtidens produktion, er det dokumenteret, at erhvervsskolerne og erhvervsakademierne rummer en guldgrube af viden og ekspertise, der kan bidrage til at øge væksten og erhvervsudviklingen. Det skal samfundet blive langt bedre til at udnytte.
Men der skabes ikke uddannelse, vækst og udvikling af det rene ingenting. Det kræver politisk handling.
Skal skolerne fortsat bidrage aktivt til væksten, kræver det:
- At der hurtigst muligt bliver skabt flere ordinære praktikpladser, så vi får uddannet flere unge
- At der bliver lavet en flerårig aftale for erhvervsskolerne og erhvervsakademierne, så de reelt kan planlægge og udvikle over en længere tidsperiode.
Og sidst, men ikke mindst
- At nogle af de seneste gennemførte besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet trækkes tilbage, så der kan komme gang i efteruddannelsen igen.
Potentialet i produktet fra erhvervsskolerne og erhvervsakademierne er store, men det kræver, at I som politikere handler, for kun igennem løsninger og forbedringer, vil erhvervsskoler og erhvervsakademier kunne bidrage optimalt til at sætte gang i og fastholde væksten.
Fortsat god valgkamp.
Venlig hilsen
Peter Amstrup og Kim Simonsen
Danske Erhvervsskoler
Information om Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne

Vigerslev Allé
2500 Valby
33 86 23 17http://www.danskeerhvervsskoler.dk
Følg pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne
Unge ser erhvervsskolernes uddannelser som blindgyder16.3.2012 13:40:09 CET | Pressemeddelelse
En undersøgelse foretaget af Danske Erhvervsskoler - Lederne viser, at unge fravælger hhx, htx og eud, fordi de tror, at de erhvervsrettede uddannelser ikke giver adgang til den videregående uddannelse, de drømmer om at komme ind på. Det skriver magasinet Danske Erhvervsskoler. Studievejledningen halter, mener direktør for erhvervsskole.
Ny formand i Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne15.12.2011 10:32:13 CET | Pressemeddelelse
Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne har fået ny formand.
Regeringsgrundlag med mange positive takter 4.10.2011 17:20:34 CEST | Pressemeddelelse
Uddannelse af unge og voksne har fået en fremtrædende plads i regeringsgrundlaget, og Danske Erhvervsskoler-Lederne er godt tilfreds med, at regeringen har sat de erhvervsrettede uddannelser højt på dagsordenen. Nu skal der handling bag ordene.
Brug vores erfaringer med innovation7.9.2011 16:38:34 CEST | Pressemeddelelse
Venstre vil have mere innovation på skoleskemaet i folkeskolen. Udnyt den viden og erfaring, der allerede er på erhvervsskoler og erhvervsgymnasier, mener Danske Erhvervsskoler-Lederne.
Katastrofale praktiktal kræver handling NU! 25.8.2011 14:30:40 CEST | Pressemeddelelse
Nye praktiktal fra Undervisningsministeriet afslører, at det går den helt forkerte vej med udviklingen af praktikpladser. Op mod 10.000 unge står akut uden mulighed for at kunne færdiggøre deres uddannelse. Det er en katastrofe og kræver handling her og nu, udtaler Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne.