Dansk El-Forbund

Giv os job, uddannelse og grøn energi

Del
Jobskabelse, tryghed, praktikpladser og grøn energi er hovedpunkter i en valg-udtalelse, som Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse har vedtaget i anledning af folketingsvalget

Folketingsvalg 2011 – udtalelse fra Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse

Under slagordet ”Ny politik – ny energi” anbefaler Dansk El-Forbunds hovedbestyrelse en regering, der satser på jobskabelse, tryghed under arbejdsløshed og i alderdommen, flere praktikpladser og ressourcer til voksen- og efteruddannelser samt en offensiv, grøn energipolitik. Danmarks elektrikere opfordres til at sætte krydset ved et parti, der støtter:

  • Jobskabelse – for eksempel gennem offentlige vedligeholds- og renoveringsinvesteringer og offentlige bygge- og anlægsinvesteringer
  • Bedre dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved arbejdsløshed
  • Ingen mister dagpengene som følge af en forkortet dagpengeperiode
  • Stop for misbrug af virksomhedspraktik
  • Bevarelse af efterlønnen
  • Stop for social dumpning på det danske arbejdsmarked
  • Praktikpladsgaranti til alle kvalificerede praktiksøgende
  • Krav om et bestemt antal praktikpladser ved alle offentlige udbud
  • Praktikpladser som forudsætning for modtagelse af offentlige erhvervstilskud og deltagelse i støtteordninger
  • Skolepraktik som alternativ til virksomhedspraktik
  • Fjernelse af besparelser på voksen- og efteruddannelsesområdet
  • El-forsyning baseret på vedvarende energi
  • Etablering af intelligent el-net med tarif-afregning og udbredelse af intelligente bygningsinstallationer
  • Udbredelse af elbiler – dels gennem en progressiv afgiftspolitik, dels gennem etablering af fintmasket net af lade- og batteriskiftestationer
  • Elektrificering af jernbanenettet
  • Forskning i energiteknologi
  • Energirenovering af både private og offentlige ejendomme

Efter ti år med borgerlig blokpolitik er det i høj grad i vores medlemmers interesse, at det politiske flertal skifter:

Samfundets rigeste har fået enorme skattelettelser, og uligheden er vokset markant. Fattigdommen har igen fået fodfæste i Danmark.

Skattepolitikken har låst kommunerne fast i et jerngreb, og almindelige lønmodtagere har oplevet en lang række nedskæringer både på serviceydelser og kernevelfærden.

Arbejdsløse er blevet jaget vildt gennem mistænkeliggørelse, tvangsdeltagelse i ydmygende kurser og misbrug som løntrykkere i praktikordninger. Snart skal mange arbejdsløse betale yderligere for skattelettelserne gennem tab af dagpengene, og en stor del vil derefter stå helt uden indkomst.

Efterlønnen skal fratages mennesker, der har slidt og slæbt på arbejdsmarkedet: Officielt lyder begrundelsen, at det skal skaffe flere på arbejdsmarkedet. Men selv om efterlønnen findes som en mulighed, vil ældre elektrikere gerne arbejde, hvis de kan, og hvis de seniorvenlige job er der. Afskaffelsen af efterlønnen er en rå besparelse, der skal betale for en asocial omfordelingspolitik og en grænsebom.

Nu er nok nok: Tiden er inde til en ny politik med en ny energi!

Kontaktperson: Forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, mobiltelefon 20 26 41 80

Vedhæftede filer

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

DEF: Gode initiativer mod social dumping i udspil om udenlandsk arbejdskraft30.6.2025 12:39:19 CEST | Pressemeddelelse

Der er tilfredshed med kontrolforanstaltninger og initiativer mod social dumping i nyt regeringsudspil om udenlandsk arbejdskraft hos Dansk El-Forbund, der særligt glæder sig over, at fagbevægelsens er blevet hørt, når det gælder inddragelse af tillidsvalgte og fagforbund samt fokus på håndhævelse af overenskomstvilkår. Forbundet kalder udspillets del om ID-kort på byggepladser for et ’vigtigt skridt på vejen’

Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye