
Sex med dyr er langt mere udbredt end tidligere antaget
Den lille happening på ministerens kontor er afslutningen på en stor kampagne, som Dyrenes Venner har kørt igennem hele 2010, og som har givet anledning til en ofte hidsig debat med udveksling af både saglige og mere følelsesbetonede argumenter.
Men lige her og nu får de mange underskrifter ikke Justitsministeren til at komme med et lovforslag til et forbud. Rigspolitiets undersøgelse har ikke vist en større udbredelse af sådanne seksuelle aktiviteter, og man har ikke kunnet dokumentere erhvervsmæssige interesser indenfor, hvad man kunne kalde dyre-sexindustrien.
Dyrenes Venner sætter dog spørgsmålstegn ved grundigheden af Rigspolitiet undersøgelse. Lige nu er foreningen involveret i en større sag fra Nordsjælland, hvor geder løbende er blevet seksuelt misbrugt, og den daglige leder af www.chat.forum.dk udtaler, at han hver dag afviser 40-50 personer, som ønsker at blive optaget på chatsiden. Det sker udelukkende fordi disse mennesker i deres profiler udtrykker ønsker om at have sex med dyr – oftest hunde og heste. Han er også bekendt med en dyrebordelejer fra Midtjylland, som kan tilbyde et week-end ophold på en bondegård, hvor gæsterne kan tilbydes sex med heste, køer, får og geder. Pris: 10.000 kr.
Norge har forbudt sex med dyr, og i Sverige er man meget tæt på et forbud. Dyrenes Venner vil fortsætte kampen for, at dyrenes værdighed og integritet ikke tilsidesættes på så skammelig vis.
Yderligere oplysninger om kampagnen kan fås hos
Formanden for Dyrenes Venner
Peter Mollerup, tlf. 48 44 61 46 eller 24 77 64 97, peter_mollerup@post9.tele.dk
eller
Næstformanden for Dyrenes Venner
Asta Kjærulff, tlf. 70 27 37 17, astafranz@gmail.com
Information om Dyrenes Venner
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Venner
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.