Gratis fagforening til unge
6.1.2011 11:55:47 CET | HK Danmark | Pressemeddelelse
Ingen aldersgruppe bekymrer sig mindre om egne arbejdsforhold end de unge. Og ingen andre bliver snydt mere end de unge, når det gælder udbetaling af løn, løn under sygdom og en række andre forhold på jobbet.
- Men det tænker de ikke så meget over. I hvert fald ikke før de selv står med fletningerne i postkassen. Og det er der altså mange af dem, der desværre kommer til, siger formand for HK Kim Simonsen.
Til gengæld er de unge ambitiøse med deres studier.
- Når vi er ude på uddannelsesinstitutionerne, møder vi meget målrettede unge. De vil gerne gøre det bedst muligt, og de er opmærksomme på, at det kræver en indsats at hive en god eksamen hjem, siger Kim Simonsen.
Det nye tilbud fra HK om gratis medlemskab for studerende med fritidsjob, omfatter derfor også hjælp til studiet. Fx gratis kurser i lynlæsning, eksamensteknik og forhandlingsteknik.
- Vi håber, de unge får øjnene op for, at en fagforening er meget mere end mindsteløn og søndagstillæg. Vi er med igennem hele arbejdslivet, også når det handler om at sikre, at vores medlemmer har de rigtige kvalifikationer, så de får de jobs, de helst vil have, siger Kim Simonsen.
HK håber naturligvis også på, at de unge vil få så gode erfaringer med deres fagforening, at de beholder deres medlemskab. Også når de er færdiguddannede og skal betale for det.
- Vi har brug for medlemmer, så vi kan fortsætte og styrke vores arbejde med at sikre forholdene på arbejdspladserne. HK er jo en rigtig fagforening, der forhandler overenskomster for vores medlemmer. Og vi har tillidsrepræsentanter på tusindvis af arbejdspladser, som er med til at sikre et godt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, siger Kim Simonsen.
FAKTA om unges arbejde
Hver sommer besøger LO's jobpatrulje unge på arbejdspladser over hele landet. Her er nogle af resultater fra 2010, hvor jobpatruljen talte med mere end 2.500 unge.
- Hver fjerde får ikke de tillæg, de er berettigede til (tillæggene er i gennemsnit 20 kr. i timen).
- Over halvdelen får ikke løn under sygdom.
- Hver femte skal selv finde afløser ved sygdom.
- Hver tiende får ikke pauser nok.
- En tredjedel er ikke blevet instrueret i, hvordan de undgår arbejdsskader.
- Hver tiende har haft skader på jobbet
FAKTA om gratis medlemskab
- Det nye gratis medlemskab tilbydes studerende unge under 25 år med mindre end 15 timers arbejde om ugen.
- Handelsskoleelever og unge på HK-relevante KVU-uddannelser kan være gratis medlem, selvom de ikke har noget fritidsjob eller selvom de har mere end 15 timer.
- Unge fra andre uddannelser skal have et fritidsjob indenfor HK's område.
- KVU-studerende kan samtidig være gratis medlem af HK's a-kasse, og dermed være sikret dagpenge, hvis de ikke har job efter endt studie.
- Det gratis medlemskab giver adgang til råd og vejledning fra HK men ikke til juridisk hjælp. Denne ydelse kan tilkøbes for 95 kr. om måneden.
Se mere på hk.dk/ungdom
Kontakt: Formand for HK, Kim Simonsen, tlf.40 54 39 09
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
HK styrker sin politisk-strategiske ledelse26.3.2026 11:00:49 CET | Pressemeddelelse
Søren Andersen Kinnerup bliver ny stabschef for Center for Politik, Organisation og Kommunikation i HK Danmark. Han kommer fra en stilling som særlig rådgiver i Erhvervsministeriet.
HK lancerer KollegaKarma: En ny indgang til dialog om arbejdsmiljø5.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et godt kollegaskab kan ikke stå alene – men det spiller en rolle. Nu relancerer HK kampagnen KollegaKarma og sætter fokus på den del af arbejdsmiljøet, der handler om relationer i hverdagen.
HK: Velfærden må ikke ende som økonomisk buffer24.2.2026 10:53:52 CET | Pressemeddelelse
Regeringens 2035-plan tegner en mere stram økonomisk situation. Lønmodtagerne har skabt et råderum, der nu er ved at være brugt. De kommende prioriteringer skal komme velfærden og lønmodtagerne til gode, mener HK.
HK: Lille merudgift for arbejdsgiverne kan give hurtigere svar til arbejdsskaderamte9.2.2026 08:39:45 CET | Pressemeddelelse
HK foreslår en akut løsning, der kan forkorte ventetiderne for arbejdsskaderamte: et ekstra bidrag på 500 kr. pr. sag, som skal gå direkte til flere sagsbehandlere.
HK: Aftalen om moms er usikker og for langt ude i fremtiden28.1.2026 10:25:35 CET | Pressemeddelelse
Aftalen om at nedsætte momsen på fødevarer er et usikkert tiltag, der træder i kraft for sent. Der er brug for hurtigere og mere sikre løsninger, mener HK.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum