MILJØSTYRELSENS KAMPAGNE OM SPRØJTEMIDLER, IKKE VIDTRÆKKENDE NOK

Del
Vestegnens Vandsamarbejde mener, at Miljøstyrelsens budskaber om begrænset og kontrolleret brug af sprøjtemidler og klar-til-brug midler, er utilstrækkelige. Selv kontrolleret brug af sprøjtemidlerne udgør en risiko for grundvandet. Som ansvarlige vandforsyninger er vi derfor oprigtigt bekymrede for, om Miljøstyrelsens kampagne er med til at gøre problemet værre.

Vi finder sprøjtemidler i vandet
Vi konstaterer, at der er fundet rester af sprøjtemidler og klar-til-brug midler i vandboringer i Danmark. Vi konstaterer også, at vi er nødt til at lukke boringer, fordi vi finder rester af sprøjtemidler. Vi frygter derfor, at budskaber om at det er ok at bruge sprøjtemidler og klar-til-brug midler med forsigtighed sender, et signal om, at det ikke udgør nogen risiko
for det grundvand, vi henter op og drikker. Vi mener, at fundet af resterne bekræfter, at vores bekymringer og frygt er berettiget.

Kommunerne fjerner ukrudt uden brug af gift
Kommuner i Vestegnens Vandsamabejdes område går foran og benytter ikke sprøjtemidler, men fjerner fx ukrudt med alternative metoder, der er risikofrie for grundvandet. På vores egen hjemmeside www.vandigrunden.dk kan alle gratis hente gode råd og vejledning om, hvordan man fjerner ukrudt og skadedyr uden brug af gifte og kemikalier. Vi håber, at rigtigt mange vil benytte sig af denne mulighed. Man kan også støtte vores budskab på www.facebook.com/vandigrunden

Haveejere bør stoppe al brug af sprøjtemidler og klar-til-brug midler
Som ansvarlige vandforsyninger anerkender vi, at ethvert bidrag om problemer med at anvende sprøjtemidler i den offentlige debat, er kærkomment. Men som leverandører af rent drikkevand til danskerne er det vores vurdering, at initiativet ikke er vidtrækkende nok og måske direkte skadeligt.

Det er derfor vores klare holdning, at haveejere bør stoppe al brug af sprøjtemidler og fjerne ukrudt og skadedyr med miljøvenlige, alternative metoder! Og vi mener, at Miljøstyrelsen og den ansvarlige minister burde forbyde haveejeres brug af sprøjtemidler af hensyn til sikring af rent drikkevand.

For yderligere informationer om kampagnen kontakt:
Anders Wolf Andresen, formand for Vestegnens Vandsamarbejde
Telefon: 51 92 57 28 og mail: awx@hvidovre.dk

For tekniske og faglige spørgsmål om drikkevand og pesticider kontakt:
Carsten Raad, næstformand for Vestegnens Vandsamarbejde
Telefon: 36 39 35 81 og mail: crp@hvidovre.dk

BAGGRUND
FN har udpeget den 22. marts til Vandets Dag. Kommuner og vandforsyninger i Vestegnens Vandsamarbejde I/S har lavet fælles markeringer af Vandets Dag siden 2005. Vi er vandforsyningerne i Albertslund, Brøndby, Glostrup, Hvidovre,
København, Rødovre og Vallensbæk.

I 2009 startede vi en kampagne, der satte fokus på haveejeres brug af sprøjtemidler. Vi lavede en opinionsundersøgelse, der blandt andet viste, at mere end 1/3 af de adspurgte bruger sprøjtemidler, og brugeren er typisk ældre end 35 år, læser regionale aviser, ugeaviser, nyheder på internettet og ser lokal-tv som TV2 Lorry.

I 2010 gennemførte vi derfor en kampagne om risikoen for, at man forurener grundvandet ved at bruge sprøjtemidler. Vi benyttede os også af en event på genbrugsstationerne, fordi målgruppen ofte kommer der.

I 2011 sætter vi, sammen med kommuner og vandforsyninger på Sjælland, igen fokus på haveejeres brug af sprøjtemidler, fordi de udgør en risiko for det rene drikkevand, vi henter op fra vores undergrund.

Formålet med kampagnen
Sprøjtemidler er den lette og hurtige vej til en pæn have, men de udgør også en risiko for miljøet, fordi sprøjtemidler kan sive ned og forurene grundvandet. Formålet med kampagnen er derfor at udstyre haveejerne på Sjælland med viden om, hvordan de kan holde haven pæn uden brug af sprøjtemidler.

Fakta
Den nationale grundvandsovervågning fra 2010 viser, at der er fundet sprøjtemidler i cirka hver fjerde af de undersøgte aktive drikkevandsboringer. I 4,3 % af tilfældene var mængden af sprøjtemidler over den tilladte grænseværdi. Vi ser desuden, at et stigende antal boringer fra grundvandsovervågningen indeholder sprøjtemidler, som haveejere benytter den dag i dag.

Medier og events
Kampagnen havde kick-off i uge 12 2011 og består af:

  • Tv-spots i TV2 Lorry og TV2 Øst
  • Annoncer i lokalaviser, der dækker Sjælland
  • Bannere på genbrugsstationer/-pladser, plakater og uddeling af foldere med gode råd om alternativer til sprøjtemidler
  • Hjemmesiden www.vandigrunden.dk , der stiller spørgsmålet: ”Hvad gør du i grunden?”
  • Facebook siden: ”Os der elsker drikkevand uden sprøjtegifte”.

Medierne findes på hjemmesiden: www.vandigrunden.dk

Vedhæftede filer

Information om Vestegnens Vandsamarbejde

Vestegnens Vandsamarbejde
nordre fasanvej
2000 frederiksberg

Følg pressemeddelelser fra Vestegnens Vandsamarbejde

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye