
Unge springer rammerne på landbrugsskolen
Men til trods for at skolen er fyldt op, så har man ikke tænkt sig at svigte interesserede unge i forhold til at afholde det årlige Åbent Hus arrangement.
– Vi vil selvfølgelig altid gerne vise skolen frem for alle interesserede, samtidig har kommende elever også en chance for at komme og høre mere om de tilbud, vi har på hylderne. Men vi glæder os over, at situationen er så gunstig, og jeg ser det som et tegn på, at lærerne og skolens faciliteter er på et meget højt niveau, fortæller Keld Mikkelsen forstander på Asmildkloster Landbrugsskole.
Asmildkloster tilbyder alle uddannelserne
Åbent Hus arrangementet finder sted lørdag d. 5. februar fra klokken 11.00 til 15.00, og de besøgende vil få rig lejlighed til at opleve skolens liv på nærmeste hold. Hver hele time vil forstander Keld Mikkelsen informere om uddannelserne og skolens hverdag. Og hver halve time vil der være orientering om de enkelte uddannelser, som skolen tilbyder. Asmildkloster Landbrugsskole er en af de få landbrugsskoler i Danmark, som kan tilbyde alle landbrugsuddannelserne under samme tag. Uddannelserne er; Landbrugsassistent, Landmand, Produktionsleder, Virksomhedsleder og Agrarøkonom.
Eleverne har ryddet op på værelset
De nuværende elever er også sat i arbejde på dagen. Deres projekter fra praktiktiden vil blive præsenteret i klasselokaler og på storskærmen i forhallen. Samtidig vil der være arbejdende klasser, masser af aktivitet i værkstedet og i idrætshallen, så de besøgende kan komme rundt og se faciliteterne og mærke stemningen på skolen. Det er eleverne der på dagen, er rundvisere, og de har haft travlt med at gøre deres værelser opryddelige, da de også skal vises frem. Foran på skolens parkeringsplads har eleverne lavet en maskinudstilling, hvor de vil fortælle om landbrugets forskellige maskiner og traktorer.
Yderligere information kontakt:
Claus M. Bengtsen, lærer på Asmildkloster Landbrugsskole. Telefon: 20 14 31 95
Keld Mikkelsen, forstander Asmildkloster Landbrugsskole. Telefon: 86 67 32 22
Asmildkloster Landbrugsskole
Asmildklostervej 1, 8800 Viborg
www.asmildkloster.dk
Billeder

Information om Q-MUNIKATION ApS
Følg pressemeddelelser fra Q-MUNIKATION ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.