Lille stigning i eksporten af energiteknologi- og service

Opgørelsen over eksporten af energiteknologi og –service er lavet i et samarbejde mellem Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, DI Energi og Dansk Energi. Den offentliggøres i forbindelse med DI Energis årsdag i Industriens Hus i København.
Opgørelsen viser, at den samlede eksport var på 85 mia. kr. i 2017. Det er en lille stigning i forhold til året før, og det skyldes, at eksporten af service og øvrig energiteknologi er steget.
Eksporten af energiteknologi, som i 2017 var på 75 mia. kr., faldt med 0,5 pct. fra 2016 til 2017, mens eksporten af energiservice, som i 2017 var på 9,9 mia. kr. steg med 20,7 pct. i samme periode.
- Danmark er europamestre i eksport af energiteknologi, og det er regeringens ambition at øge eksporten til mindst 140 mia. kr. i 2030. Derfor har regeringen i dag præsenteret et udspil til en ny energiaftale, hvor vi vil bruge 170 mio. kr. på at sætte turbo på eksporten og hjælpe danske energivirksomheder med at sælge deres varer ude i verden. Energisektoren er vigtig for Danmark, og en fortsat styrkeposition på området vil være med til at skabe beskæftigelse og velfærd for samfundet, siger energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt.
Storbritannien har overtaget pladsen som Danmarks største eksportmarked. Tyskland og USA er på henholdsvis en anden og tredjeplads. Den danske eksport til Tyskland er faldet markant fra næsten 27 mia. kr. i 2015 til 12 mia. kr. i 2017. Faldet i eksporten til Tyskland skyldes ikke mindst et fald i eksporten af vindmølleteknologi. Der var i 2017 en mindre stigning i eksporten til USA af energiteknologi og -service sammenlignet med året før.
- Der er behov for et ambitiøst energiforlig, som styrker virksomhedernes muligheder for at eksportere. De seneste år er eksporten af energiteknologi stagneret, selvom der har været stigende internationale investeringer i grøn teknologi. Vi risikerer at tabe til konkurrenterne i udlandet, hvis ikke politikerne lægger en ambitiøs kurs, der fastholder Danmark som et grønt foregangsland, siger Troels Ranis, branchedirektør i DI Energi.
Energiteknologiens andel af den samlede vareeksport er højere end fra noget andet land i EU. Tyskland og Finland placerer sig på henholdsvis en anden- og tredjeplads. Danmark er det eneste land, hvor energiteknologiens andel af den samlede vareeksport er steget sammenlignet med 2010.Tyskland og Finland har oplevet et fald i andelene i samme periode.
- Den danske energibranche hiver mange penge hjem til Danmark. Men når eksporten af netop grøn energiteknologi falder på et tidspunkt, hvor resten af verden køber grønt, kræver det handling. Energiforskningen skal have et markant løft, så Danmark er på forkant med de produkter, som verden kommer til at mangle, og vi skal være ambitiøse i forhold til elektrificering, vedvarende energi og energieffektivitet”, siger Anders Stouge, viceadministrerende direktør i Dansk Energi.
Fakta:
- Eksport af energiteknologi dækker både eksport af grøn energiteknologi og anden energiteknologi.
- Eksport af energiservice dækker både energirådgivning og service leveret af vareproducerende virksomheder som f.eks. serviceaftaler på en vindmøllepark eller andre former for service og vedligeholdelsesaftaler.
- Eksport af grøn energiteknologi udgjorde i 2017 5,8 pct. af den samlede vareeksport, mens øvrig energiteknologi udgjorde 5,3 pct.
- De største aftagere af dansk energiteknologi er fortsat de europæiske nærmarkeder, hvor Storbritannien alene aftager 18,4 mia. kr. svarende til 25 pct. af den samlede danske eksport af energiteknologi.
Følg os på:
Kontakter
Branchedirektør i DI Energi Troels Ranis træffes gennem pressekoordinator i DI Claus Kaae-Nielsen på clkn@di.dk eller 2332 6829
Vicedirektør i Dansk Energi, Anders Stouge træffes på 2275 0490.
Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Chr. Lilleholt træffes vis Lasse Bendtsen lasab@efkm.dk eller 4172 3884.
Billeder
Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
23 af Østjyllands dygtigste lærlinge hædret med medaljer22.5.2025 10:54:59 CEST | Pressemeddelelse
Onsdag den 21. maj blev Aarhus Rådhus rammen om en af årets smukkeste fejringer, da Dansk Industri og Håndværks Medaljefond i Østjylland hædrede 23 af de dygtigste lærlinge i regionen med medaljer.
Topchefer for europæisk erhvervsliv samles i København21.5.2025 09:12:45 CEST | Presseinvitation
Europæisk erhvervsliv holder torsdag den 22. maj og fredag den 23. maj topmøde i København om aktuelle og geopolitiske emner som optakt til det danske EU-formandskab. Det sker på et dystert bagtæppe, hvor nye tal viser alarmerende udvikling for europæiske virksomheders syn på deres konkurrenceevne de seneste år. Ved samme lejlighed fremlægges det europæiske erhvervslivs politiske anbefalinger til det kommende danske EU-formandskab.
DI: Grønt gennembrud med ansvarlig havvindsaftale19.5.2025 16:14:02 CEST | Pressemeddelelse
Aftalen om 3 GW havvind sikrer Danmark en fortsat nøglerolle i den grønne omstilling, lyder det fra Dansk Industri.
DI: Stort løft af erhvervsuddannelserne bekræfter, at flere faglærte er topprioritet6.5.2025 21:02:01 CEST | Pressemeddelelse
Det permanente løft af erhvervsuddannelserne bør være et vendepunkt. Derfor vil Dansk Industri også holde øje med om fremtidens faglærte møder moderne udstyr, dygtige undervisere og kvalitet, der matcher erhvervslivets behov.
MAN Energy Solutions og ReDI School of Digital Integration er blandt vinderne ved Danish Diversity Awards 20256.5.2025 19:00:55 CEST | Pressemeddelelse
Gratis uddannelse til flygtninge og en bred indsats for at styrke mangfoldigheden på arbejdspladsen med årshjul og guidebog hædres nu med diversitetspriser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum