Effektiv og skånsom behandling af kræftpatienter

Med deltagelse af bl.a. regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, den amerikanske ambassadør Carla Sands og administrerende direktør Dow Wilson fra Varian Medical Systems blev to nye stråleapparater til behandling af kræftpatienter på Rigshospitalet i dag indviet. Indvielsen skete i fællesskab med Herlev og Gentofte Hospital, hvor yderligere to nye stråleapparater er under installation.
Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet, der tilsammen leverer mere end 100.000 strålebehandlinger af kræftpatienter om året, har i et tæt samarbejde med Koncernindkøb fra Region Hovedstaden indgået kontrakt med den amerikanske leverandør Varian Medical Systems om levering af 15 konventionelle stråleapparater og 2 MR-stråleapparater til i alt 323 mio. kr.
Hæstorp: Kræftsyge patienter sparer ture på hospitalet
"Kontrakten giver Region Hovedstaden mulighed for at tilbyde patienterne den mest avancerede strålebehandling for stort set alle kræftformer i årene fremover, og vil samtidig være en enorm katalysator for kræftforskningen til gavn for patienter i både Region Hovedstaden og resten af verden. Projektet er et fornemt eksempel på at gensidig tillid, respekt og hårdt arbejde fører til størst mulig værdi for patienter og hospitaler," siger regionrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).
Hun lægger vægt på, at den nye behandling kommer til at gribe meget mindre ind i det enkelte menneskes hverdag:
”De fleste mennesker, der bliver syge, vil gerne mindst muligt på hospitalet, så de måske kan passe deres arbejde og være der for deres familie. Med den nye og mere effektive behandling med meget højere og mere præcise stråledoser kan flere kræftsyge patienter nøjes med at skulle ind til behandling 1-3 gange i stedet for op til 20 gange.”
Samarbejde sikrer den bedst mulige behandling
Lars Dahl Allerup, strategisk indkøber i Region Hovedstaden har stået i spidsen for projektet:
"Vi er stolte af det meget tilfredsstillende resultat, som skyldes en vellykket udbudsstrategi og et enestående samarbejde med dygtige fagfolk fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital. I et marked med blot to globale leverandører kræver et succesfuldt udbud et indgående markedskendskab, konstruktiv dialog med leverandørerne og strategisk projektledelse – samt, ikke mindst, de meget dedikerede kolleger i klinikken som har ydet en enorm indsats."
Kontrakten til samlet set 323 mio. kr. indgås med Varian Medical Systems, som leverer 15 ud af 17 stråleapparater. Varian Medical Systems er markedsførende inden for strålebehandling, og har til dette udbud indgået underleverandøraftale med virksomheden ViewRay, der leverer de 2 resterende stråleapparater, der er en helt ny type, som kombinerer en MR-scanner med et stråleapparat. Region Hovedstaden er første sted i Norden, som indkøber to MR-stråleapparater godkendt til klinisk brug.
Fakta
- 30. april 2018 går de to nye stråleapparater i drift og vil dagligt kunne behandle 22 patienter. De resterende apparater installeres og indfases fra 2019 og 2-3 år frem. De to særlige MR-stråleapparater installeres på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital i andet halvår 2018.
- De nye stråleapparater bliver et løft til den eksisterende stråleterapi og et supplement til det samlede nationale tilbud. Patienter fra hovedstaden vil fx fortsat blive overført til Danske Center for Partikel Terapi i Århus, hvis der er behov for protonterapi, ligesom patienter fra andre regioner kan få gavn af de nye behandlingsmuligheder i Region Hovedstaden.
Baggrund
- I 2014 udarbejdede en regional arbejdsgruppe en analyse af udviklingen i behovet for strålebehandling i Region Hovedstaden og Region Sjælland frem til 2025. I efteråret 2016 er denne analyse blevet opdateret og yderligere kvalificeret, og disse beregninger danner således grundlag for udskiftning med rettidig omhu.
- Regionen råder over 21 stråleapparater (lineære acceleratorer) til kræftbehandling. I 2017 var 70 pct. være mere end 10 år gamle, hvorfor der er et stort behov for at påbegynde udskiftning af regionens stråleapparater, der er i drift på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.
- I forbindelse med Kræftplan IV blev der i foråret 2017 afsat 500 mio. kroner til opdatering af stråleapparater og billeddiagnostisk udstyr på de danske hospitaler.
- Regionsrådet godkendte i maj 2017 udskiftning af 17 ud af 21 stråleapparater. Regionens indkøbsafdeling har sidenhen gennemført et stort EU-udbud, hvor der nu er indgået kontrakt med den vindende leverandør, Varian Medical Systems, til i alt 323 mio. kr. Der er tale om en fremtidssikret kontrakt til en særdeles attraktiv pris hvor udstyr og it-systemer løbende opgraderes. Der indgås desuden en 5-årig forskningsaftale til en værdi på 27,5 mio. kr. som bidrager til fortsat udvikling inden for strålebehandling og er med til at sikre Region Hovedstadens internationale position.
- Regionens EU-udbud er formentlig verdens hidtil største kontrakt på high-end stråleapparater. Udbuddet er gennemført af Koncernindkøb i tæt samarbejde mellem flere faggrupper (læger, sygeplejersker, fysikere, teknikere, it-folk, jurister m.v.) på Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital.
Billeder

Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Hjælp! Vi har brug for viden om din sundhed29.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hjælp os med at finde ud af, hvor vi skal bruge pengene og kræfterne til at forebygge sygdom og forbedre sundheden. Skal der bruges penge på særlige tilbud til de unge? Skal der skræddersys tilbud til ensomme borgere? Er der behov for bedre muligheder for fysisk aktivitet i din hjemby?
Ungeklimaråd: Region Hovedstaden skal være en grøn pioner10.4.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Drop engangsbrug af instrumenter på hospitalerne, giv elcykler til regionens ansatte og gå forrest i omstillingen til bæredygtigt byggeri. Det er nogle af de anbefalinger, som Ungeklimarådet i Region Hovedstaden har præsenteret for regionsrådet.
Akutbilen i Halsnæs er ude og hjælpe borgere to gange i døgnet9.4.2025 15:18:19 CEST | Pressemeddelelse
Siden sidste sommer har akutbilen fra Region Hovedstadens Akutberedskab i gennemsnit haft to daglige ture fra sin base i Halsnæs Kommune.
Regionsråd sætter gang i PFAS-undersøgelse i Kvistgård9.4.2025 07:12:05 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Hovedstaden har besluttet, at det skal undersøges, om borgere i Kvistgård bliver udsat for PFAS fra plastvirksomheden, Accoats, skorsten.
Regeringens 10-års plan for psykiatri: Region H klar med regional psykiatri-plan9.4.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny psykiatriplan fra Region Hovedstaden skal sikre bedre hjælp til dem, der har mest brug for det. Mennesker med svær psykisk sygdom og børn og unge psykiatrien får ekstra opmærksomhed i planen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum