Elektrikerne bakker op om efterlønnen

”Økonomisk og social kynisme” – det er den betegnelse, f ormanden for Dansk El-Forbund, Jørgen Juul Rasmussen, bruger om regeringens forslag om tilbagetrækningsreform i det nye nummer af fagbladet Elektrikeren.

– Efterlønnen er en værdig tilbagetrækning, så man kan få nogle gode år, hvor man er forholdsvis frisk efter et langt og ofte hårdt arbejdsliv. Den gruppe mennesker, der får efterløn, har typisk en kortere middellevetid end gruppen af jævnaldrende, der fortsat er på arbejdsmarkedet, og de har også krav på at få disse år, siger Jørgen Juul Rasmussen.

I bladet bakkes hans synspunkt op af tre elektrikere, der har valgt at gå på efterløn. En af de tre elektrikere er Bent Malmberg:

– Jeg har set mange eksempler på folk, der ikke engang er nået at komme på folkepension, før de døde. Så jeg vil egentlig godt have nogle gode år derhjemme. Derfor er jeg gået frivilligt på efterløn, fortæller han.

Bent Malmberg har indtil for nylig arbejdet som reparatør af IC3-tog for DSB. Det var et arbejde, som foregik på skiftehold. Han har derfor gennem flere år arbejdet på treholdsskift og i helligdagsperioder som jul, påske og pinse.

– Jeg havde også natarbejde i mange år. Det blev jeg slidt af og måtte stoppe med. Jeg kunne ikke tåle det til sidst, forklarer Bent Malmberg.

I februar fyldte han 62 år. Fra den 1. marts valgte han så at gå på efterløn. Før det lå 45 aktive år på arbejdsmarkedet.

Elevatormontør Jens Kristian Kvisgaard er 62 år og har valgt at supplere nedsat arbejdstid med efterløn, til han som 65-årig går på pension:

– Kadaveret kan ikke mere. Så jeg er simpelt hen nødt til at beskytte det en lille smule. Hvis jeg ikke kunne komme på efterløn, ville jeg i løbet af et par år blive slidt op og skulle på førtidspension, forklarer han.

Den tredje efterløns-elektriker, som fagbladet har talt med, er Poul Erik Holm Madsen. To en halv måned før, han fyldte 60, blev han fyret fra det sted, hvor han havde arbejdet i 17 år. Dermed blev efterlønnen aktuel for den nu forhenværende serviceelektriker, der fyldte 60 år den 30. januar.

– Jeg har lige været til tremåneders-ledigheds-samtale. Der sad vi en røvfuld mennesker, og jeg tænkte, at jeg kommer s’gu ikke i arbejde igen. Ikke som elektriker i hvert fald. Hvis jeg søger på almindelig vis, så står jeg ikke forrest i køen – især ikke når der er så mange, fortæller Poul Erik Holm Madsen.

Fakta om efterløn og elektrikere

77,4 procent af medlemmerne i Dansk El-Forbunds faglige a-kasse er tilmeldt efterlønsordningen. Af alle a-kasser har elektrikernes a-kasse den tredje-højeste tilslutning til ordningen.

Ved den seneste opgørelse var 3,66 procent af medlemmerne på efterløn.

I andet halvår af 2010 gik 113 medlemmer af a-kassen på efterløn. Deres alder ved tilbagetrækningen: 45 var 60 år (39,8 procent) – en var 61 år (0,9 procent) – 54 var 62 år (47,8 procent) – 10 var 63 år (8,8 procent) – 3 var 64 år (2,6 procent).

965 medlemmer har et efterlønsbevis og dermed ret til at gå på efterløn, men har valgt at fortsætte med at arbejde.

Elektrikerne er i gennemsnit 42,1 år på arbejdsmarkedet. Gennemsnittet for alle faglærte er 37 år.

 

Dansk El-Forbund lavede i 2008 en undersøgelse blandt efterlønnerne, hvor halvdelen svarede, at de gerne ville tilbage til arbejdsmarkedet, hvis det kunne ske på særlige vilkår, herunder nedsat tid og særlige opgaver. Godt 15 procent ønskede løbende at få tilsendt jobtilbud.

Artiklerne kan læses her:

http://viewer.zmags.com/publication/6a18b3ec#/6a18b3ec/16