Sygemeldte elektrikere mister forsørgelsesgrundlag

– Det er helt vildt. Vi får en sag ind cirka en gang om ugen. Jeg har aldrig oplevet noget lignende ...

Socialrådgiver i Dansk El-Forbund Lotte Fischer udtrykker i det nye nummer af fagbladet Elektrikeren sin vrede over kommunernes spareiver: Den medfører, at et stort og stigende antal elektrikere oplever, at de efter halvandet eller ét år – og somme tider hurtigere – går fra en pæn løn som faglært til ingenting.

Situationen opstår, når jobcentret beslutter at standse sygedagpengene til en sygemeldt. Hvis personen er for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, kan vedkommende heller ikke få penge i a-kassen. Når han eller hun så har bare en smule opsparing, bil, ejerbolig eller en ægtefælle med indkomst, er der heller ingen kontanthjælp.

– Det gælder for en del af vores medlemmer. De må sælge bilen, tage lån i huset og spise en eventuel formue op. Mange tror, at der bliver taget vare om alle, der af den ene eller anden grund ikke kan klare sig selv. Det gør der ikke. Flere og flere havner i en situation, hvor de ikke kan arbejde, men hvor de heller ikke kan få hjælp, siger Lotte Fischer.

Hun oplever, at begrundelserne for at stoppe sygedagpengene i stigende grad bygger på påskud: Afgørelserne træffes af sparehensyn og ikke ud fra, hvad der reelt kan hjælpe de pågældende ud af situationen og tilbage på arbejdsmarkedet.

– Vi kører sagerne, og nogle gange vinder vi ankerne. Men vi kan se, at kommunerne ikke ’lærer’ af de sager, hvor deres afgørelser bliver underkendt: De fortsætter bare som hidtil.

– Det er derfor, jeg mener, at de træffer deres afgørelser af hensyn til økonomien og ikke de faktiske forhold i sagen. Men man kan ikke bebrejde kommunernes socialrådgivere: De gør bare, hvad de får besked på af deres arbejdsgivere.

To eksempler på elektrikere, som er kommet i klemme  

Fagbladet Elektrikeren bringer to eksempler på medlemmer af Dansk El-Forbund, som er kommet i klemme i systemet:

I den ene sag er en 56-årig elektriker nu uarbejdsdygtig på grund af slidgigt efter 38 år med hårdt arbejde, men kommunens fleksjobudvalg har for nylig givet afslag på fleksjob, og hans sygedagpenge er blevet standset. Han er for syg til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og kan derfor ikke få arbejdsløshedsunderstøttelse, og da han kone har job, kan han ikke få kontanthjælp.

Et ”vægttab vil påvirke funktionsevnen væsentligt,” mener fleksjobudvalget. Elektrikeren er dog langt fra så overvægtig, at en operation kan komme på tale, og kommunen har ikke tilbudt elektrikeren vægttabstræning.

Samtidig siger e n principafgørelse fra Ankestyrelsen, som for nylig er truffet på baggrund af en sag om nægtet tilkendelse af førtidspension, at ”der kan ikke lægges vægt på, at der er mulighed for behandling af din overvægt, når der ikke foreligger konkrete oplysninger om forslag til realistisk vægttab, der kan medføre forbedring af arbejdsevnen.”

Den anden sag handler om en nyuddannet elektriker. Under uddannelsen kom han til skade med sit knæ ved en faldulykke. Han var i stand til at afslutte skoleforløbet, men da han fortsat har alvorlige problemer med knæet, har han været sygemeldt, siden han blev udlært. Problemerne er så alvorlige, at han muligvis skal have indopereret en knæledsprotese.

Efter tre måneders sygefravær vurderede Jobcentret, at han kan arbejde med at sælge el-artikler, som projektleder, som opsynsmand og som underviser inden for elektrikerfaget. Derfor kan han ikke længere få sygedagpenge.

Men d e jobmuligheder, jobcentret foreslår, er enten belastende for knæet eller uden for den nyudlærte elektrikers muligheder – han har ikke den fornødne erfaring og/eller videreuddannelse. Læger/speciallæger har foreslået revalidering, hvilket han også selv ønsker, men den indstilling har kommunen ikke ønsket at følge. Afgørelsen er anket, men anken har ikke opsættende virkning for fratagelsen af sygedagpengene.

Artiklerne kan læses her:

http://viewer.zmags.com/publication/6a18b3ec#/6a18b3ec/28