Eva Gabrielssons Millennium – Stieg & jeg
Stieg Larsson og Eva Gabrielsson havde dannet par i 32 år, da Stieg Larsson døde af et hjertetilfælde som 50-årig.
I sin nye bog fortæller Eva Gabrielsson historien om deres samliv, om den verdensberømte Millenniumtrilogi og om hendes medvirken i bøgernes tilblivelse - både på det indholdsmæssige og personlige plan.
Et stærkt og følsomt indblik i to menneskers samliv både hvad angår det politiske og det kunstneriske. Millennieum - Stieg & jeg indeholder også Eva Gabrielssons egen opfattelse af problemerne omkring rettighedsspørgsmålene efter Stieg Larssons død og overvejelser omkring det endnu ikke afsluttede fjerde bind i Millennium-serien.
Millennium – Stieg & jeg er skrevet sammen med den franske journalist Marie-Françoise Colombani og udkom i går, 19. januar 2011 på det franske forlag Actes Sud, som har verdensrettighederne.
Eva Gabrielsson har været meget påpasselig med, hvilke forlag der måtte udgive hendes bog, fordi hun ønskede, det skulle være forlag, der var i Stiegs ånd.
I Norge er det blevet Aschehoug og i Sverige er det blevet forlaget Natur och Kultur, som også udgiver tidsskriftet Expo, som Stieg Larsson var stærkt involveret i.
I Danmark har Forlaget Per Kofod fået rettighederne til bogen, som udkommer på dansk d. 25. marts i oversættelse fra fransk til dansk ved Elin Lassen.
Information om Forlaget Per Kofod
Følg pressemeddelelser fra Forlaget Per Kofod
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.