Etnisk Erhvervsfremme ansætter centerleder
Den nye centerleder Mette Boel, er 46 år, bosat i Hjortshøj, og kommer fra en stilling med lang erfaring og speciale inden for ”indvandrere og efterkommere” hos videncentret CABI. Hun er desuden tilknyttet Handelshøjskolen Århus Universitet som ekstern lektor.
Mette Boel har arbejdet med projektledelse – såvel nationalt som internationalt - i en længere årrække, og har via sit nuværende virke haft adgang til en række relevante netværk i forhold til at iværksætte projekter og virksomhedsdrift for danskere af anden etnisk herkomst.
Hun har derfor rigtig gode forudsætninger for at lede Etnisk Erhvervsfremmes centrale videnscenter, der skal sikre en national og koordineret indsats, der bygger på viden og erfaringer.
Det centrale videnscenter er placeret i Århus, og skal desuden koordinere foreløbig seks lokale enheder i henholdsvis København, Slagelse, Odense, Vejle, Århus og Aalborg Kommuner. De lokale enheder i kommunerne skal have en opsøgende funktion overfor etniske iværksættere og virksomhedsejere.
Målet er, at Etnisk Erhvervsfremme skal hjælpe indvandrere, der satser på selvstændig virksomhed, med at få succes. Tal fra Erhvervs- og Byggestyrelsen fortæller nemlig, at indvandrere i højere grad end danske iværksættere har problemer med at fastholde deres virksomheder. Desuden er omsætningen generelt lavere hos virksomheder stiftet af danskere af anden etnisk herkomst. For at give nyetablerede virksomheder bedre muligheder for at komme godt igennem den første tid og øge mulighederne for vækst, har Integrationsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet i et partnerskab med regioner og kommuner etableret Etnisk Erhvervsfremme.
Etnisk Erhvervsfremme – baggrund og fakta
Af regeringsgrundlaget ’Mulighedernes samfund’ fra 2007 fremgår det, at regeringen vil oprette et center for etnisk erhvervsfremme.
Forud for etableringen af centret har COWI gennemført en undersøgelse, der bl.a. viser, at mange personer med indvandrerbaggrund etablerer virksomhed uden at få professionel rådgivning. Ifølge COWI kan det være en medvirkende årsag til, at mange af virksomhederne må lukke inden for de første år.
Etnisk Erhvervsfremme etableres og finansieres i en fireårig periode af Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, regionale vækstfora samt Københavns, Århus, Odense, Aalborg, Vejle og Slagelse Kommuner.
For yderligere oplysninger kontakt venligst:
Erik Krarup, Væksthus Midtjylland, tlf.: 70220076
Information om Væksthus Midtjylland
Følg pressemeddelelser fra Væksthus Midtjylland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Væksthus Midtjylland
Nye markeder åbner sig for midtjyske virksomheder24.3.2014 12:42:01 CET | Pressemeddelelse
Et forstærket samarbejde mellem Region Midtjylland, NEFCO/NOPEF og Væksthus Midtjylland skal på to år hjælpe 50 procent flere midtjyske virksomheder ud på nye eksportmarkeder.
Udlandet vil have dansk terrassevarmer25.6.2013 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den århusianske virksomhed MENSA HEATING er tæt på et internationalt gennembrud med deres opfindelse af terrassevarmere, som varmer under bordet. Nordamerikanske butikskæder og store dele af Europa er brændt varm på produkterne, og i løbet af april er de nye modeller at finde på hylderne i to af Danmarks største havecentre.
Succes i vente for dansk mikrofonvirksomhed10.6.2013 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det silkeborgensiske mikrofonselskab REMIC har efter næsten 20 års arbejde fået en hjælpende hånd til at komme op af kælderen og ud på verdensmarkedet. Firmaet har modtaget en håndsrækning fra Accelerace, der er et forretningsudviklingsforløb til iværksættere, og dermed kommer virksomheden endnu et skridt nærmere det globale gennembrud.
Tunge drenge giver gode råd4.11.2011 14:01:42 CET | Pressemeddelelse
400 deltagere har allerede meldt sig til konference i Århus hvor Væksthus Midtjylland præsenterer sværvægtere fra erhvervslivet.
Unikt samarbejde skal skabe kapital15.3.2011 11:23:00 CET | Pressemeddelelse
Nye og bedre muligheder for iværksættere og virksomheder i Region Midtjylland, når det gælder om at finde kapital