Flere elektrikere rammes af ulykker nu end for ti år siden

Flere elektrikere rammes af ulykker nu end for ti år siden, og der er fortsat mange, der slides ned. Ulykkerne rammer især lærlinge. Til gengæld trives elektrikerne psykisk med udviklende job. Det fremgår af en ny rapport, der i dag blev præsenteret på Dansk El-Forbunds kongres

Det er Center for Alternativ Samfunds Analyse (CASA), der for forbundet har gennemført en spørgeskema-undersøgelse i perioden november 2009 - januar 2010. Den følger op på en tilsvarende undersøgelse, der blev foretaget for ti år siden.

Mens 12 procent i 1999 inden for det seneste år var blevet ramt af en arbejdsulykke, er tallet i 2010 steget til 16 procent. Stød udgør 35 procent af ulykkerne, mens 21 procent er kommet til skade ved tunge løft og/eller vrid.

Med 29 procent er lærlingene er den gruppe, der oftest rammes af ulykker. Generelt rammer ulykkerne oftest elektrikerne med kortest anciennitet i faget: 26 procent med mellem nul og fire års anciennitet havde været ude for en ulykke.

I 2010 har 34 procent svaret, at de har en arbejdsbetinget lidelse. Det er lidt bedre end i 1999, hvor tallet var 39 procent. Sygdom i bevægeapparatet er den dominerende lidelse.

Flere oplever i dag ubehag og gener end for ti år siden. De har især smerter i ryggens nederste del, men det gør også ondt i nakke og skuldre hos mange elektrikere. Generelt er der ikke sket forbedringer på nogen af kroppens dele, når det gælder smerter og ubehag.

12 procent løfter mange gange dagligt byrder over ti kilo, 29 procent gør det et par gange dagligt. Generelt angiver lærlingene oftere end de andre grupper, at de har tungt arbejde.

Mange har desuden belastende arbejdsstillinger. 34 procent arbejder på hug, siddende eller liggende i mere end halvdelen af arbejdstiden. Mere end 35 procent arbejder med hænderne løftet i skulderhøjde i halvdelen eller mere af arbejdstiden.

Rapporten er mere positiv læsning, når det drejer sig om selve arbejdet. Nu som før mener elektrikerne i meget stort omfang, at jobbet er meningsfuldt, og at de har mulighed for at gøre et godt stykke arbejde. Næsten alle oplever, at de kan overskue arbejdet, og næsten ni ud af ti finder, at det i høj eller nogen grad er afvekslende. Desuden mener 94 procent, at de har god mulighed for at bruge deres viden og færdigheder i arbejdet.

- Det er påfaldende, at lærlingene er så udsatte, som de er. Det kan branchen ikke være bekendt, siger forbundssekretær Lene Christiansen, der præsenterede rapporten på kongressen. Hun fortsætter:

- Det er i det hele taget en tankevækkende rapport. I offentligheden og arbejdsmiljødebatten er der meget fokus på det psykiske arbejdsmiljø, men vi kan konstatere, at det for os stadig halter mest på de ’klassiske’, fysisk betonede områder. Rapporten viser, at det er vigtigt, at vi i den forebyggende indsats også bevarer fokus på de ’gamle’ områder med de ’gamle’ problemer: De er desværre helt aktuelle.

Fakta

Undersøgelsen bygger på et tilfældigt utræk af 2.000 medlemmer af Dansk El-Forbund, der fik tilsendt et spørgeskema. Indsamlingen af data fandt sted i november 2009 – januar 2010. Der kom svar fra 49 procent. Forskerne vurderer antallet til at være repræsentativt.

Den gennemsnitlige elektriker er 40 år og har arbejdet 19 år i faget. Gennemsnitsalderen er yngst inden for bygge og anlæg, og den er ældst inden for forsyning/offentlig/offshore, hvor elektrikerne også har været længst på deres nuværende arbejdsplads.