Dansk El-Forbunds Kulturpris til kunstneren Jens Galschiøt
Kunstneren Jens Galschiøt modtog i dag Dansk El-Forbunds Kulturpris. Med prisen fulgte 25.000 kr.
Overrækkelsen fandt sted under åbningen af forbundets kongres, og begrundelsen var blandt andet, at Jens Galschiøt sætter sult, fattigdom, undertrykkelse og ikke mindst vores egen holdning til disse problemer på dagsordenen.
Jens Galschiøt siger selv, at vi lader som om, vi ønsker at hjælpe, men når det kommer til stykket, lukker vi grænserne og beskytter vores egen rigdom, selv om det rammer de fattige lande.
- Og han har jo ret. Men vi har brug for én som ham til at minde os om det engang i mellem, sagde forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen, da han overrakte prisen.
Gennem sin kunst formår Jens Galschiøt at skabe postyr. Somme tider vækker hans værker vrede. Andre gange undren og debat. Og meget ofte bevågenhed i medierne.
Mange kender ham, men flere kender et eller flere af hans værker: For eksempel skulpturen ”Min indre svinehund” – hvor et svinehoved med hugtænder sidder på toppen af en krop iført en lang frakke. Eller ”Skamstøtten” – en søjle af forvredne kroppe, som blev opstillet i Hong Kong otte år efter massakren på de kinesiske studenter på Den Himmelske freds Plads i Beijing i 1989. Jens Galschiøt er i dag uønsket i Kina og Hong Kong.
Hans seneste store projekt i Danmark er ”M/S Anton – Flygtningeskibet”. Det er fiskekutteren Anton, der med 70 figurer af flygtninge om bord sejler rundt til danske havne for at minde os om, at FN har som mål at halvere verdens fattigdom og sult i 2015. Til december lægger flygtningeskibet til i Nyhavn i København for at blande sig i julemarkedet.
Jens Galschiøt er født i 1954 i Frederikssund, men er nu bosat i Odense, hvor han har sit eget galleri og kunstværksted.
Information om Dansk El-Forbund
Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund
FAGBLAD: Nyt navn, nyt look – samme fagligt stærke indhold!17.9.2024 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter i mere end 80 år at have udgivet Fagbladet Elektrikeren, vil Dansk El-Forbund nu favne flere faggrupper på det el-tekniske område med en relancering af bladet, der fremover vil hedde Fagbladet DEF
Rapport: Elektrikermangel risikerer at kortslutte grøn omstilling26.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at der vil mangle knap 10.000 elektrikere og andre på det el-tekniske område i 2035. Det skyldes blandt andet den forventede femdobling af forbruget af grøn strøm, der skal til, hvis Danmark skal nå sine klimamål. Dansk El-Forbund opfordrer derfor til en samlet plan for elektrificering af Danmark og for behovet for kvalificeret arbejdskraft til den grønne omstilling
Ny aftale: Forældre skal have bonus, når deres barn bliver elektriker1.4.2024 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dansk El-Forbund og Tekniq Arbejdsgiverne vil fremover give forældre en kontant belønning på 100.000 kroner, når deres barn bliver udlært elektriker for at dække fremtidens behov for arbejdskraft. Penge skal komme fra et nystiftet fond
Data fra Google Maps sikrer elektriker 150.000 kroner19.3.2024 10:02:19 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af data fra Google Maps har Dansk El-Forbund i en faglig sag om køretimer og overtidsbetaling for rejsevejtid dokumenteret en elektrikers færden i firmabilen gennem tre et halvt år. Det har nu sikret elektrikeren en tilbagebetaling fra virksomheden på 150.000 kroner
Polsk elektriker: Migrantarbejdere i Danmark har usle kår31.1.2024 09:36:01 CET | Pressemeddelelse
Den polske elektriker Malgorzata Kosior søgte lykken i Danmark gennem et dansk-polsk vikarbureau. Efter fire år som vikar i den danske byggebranche kan hun fortælle om urimelige arbejds- og boligforhold og polske kolleger, der udfører arbejdsopgaver, som danske elektrikere ikke ville røre med en ildtang. Hendes oplevelser falder i tråd med resultaterne i ny forskningsrapport
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum