Nikon Nordic AB

Nikon lancerer Nikon Photo Contest International 2010-2011.

Del

Nikon lancerer en af verdens største og mest prestigefyldte fotokonkurrencer – Nikon Photo Contest International 2010-2011. Den globale konkurrence finder sted for 33. gang og er en af verdens vigtigste og mest inspirerende konkurrencer. Der kan indsendes bidrag mellem 1. september og 30. november 2010, og vinderne annonceres i juni 2011. 

Den 33. Nikon Photo Contest International giver fotograferne mulighed for at udstille deres arbejde og bidrage til fotografikulturen. 

Siden konkurrencen fandt sted første gang i 1969, er den blevet stadig mere populær med mere end 320.000 deltagende fotografer, som tilsammen har indsendt over 1.310.000 billeder. I 2008-2009 indsendte mere end 18.000 fotografer fra 153 lande over 51.000 billeder. Dette udgjorde det største antal bidrag fra det største antal deltagere fra de fleste lande nogensinde, hvilket cementerer Nikon Photo Contest Internationals position som verdens største.


Dette års kategorier og priser
Der accepteres bidrag til 2010-2011-konkurrencen i to kategorier. Den første kategori er "Free Subject", og den anden kategori er baseret på temaet "Energy”. Billeder af alle motiver eller temaer kan deltage i kategorien "Free subject". Bidrag til kategorien “Energy” skal være billeder, der indfanger energien i motiver, der inspirerer, motiverer eller begejstrer enten fotografen eller dem, der ser billedet.

Emerging Talent Award tildeles til unge fotografer for at give dem mulighed for at dele deres billeder og give dem et mål at arbejde hen imod, og der indsendes mange billeder af unge fotografer, hver gang konkurrencen finder sted.


53 priser uddeles af et panel af internationale fotografer
De indsendte billeder bedømmes af fotografer, som er aktive på den internationale scene. Der uddeles i alt 53 priser. Et billede modtager Grand Prize, 16 billeder fra hver kategori modtager første-, anden- og tredjepræmier, fire billeder indsendt af fotografer i alderen 29 eller yngre vil modtage Emerging Talent Awards, og der vælges 16 Emerging Talent Award runners up.

Birgitta Olson, General Manager Marketing Communications hos Nikon Europe, udtaler: ”Nikon ønsker at anspore folk rundt om i verden til at opdage glæden ved at fotografere og lade dem og andre opleve billedernes kommunikative styrke. Vi er overbevist om, at alle deltagerne i konkurrencen igen vil tage den spændende udfordring op."


Nærmere information om Nikon Photo Contest International 2010-2011 findes på http://www.nikon-npci.com/

For mere information, kontakt venligst:
Christina Møss, Marketing ansvarlig, Nikon
Tlf.: 60 29 95 11
E-mail:
moss@nikon.dk

Information om Nikon Nordic AB

Nikon Nordic AB
Ørestads Boulevard 67
2300 København S

3245 2000http://www.nikon.dk/da_DK/
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye