Grindstedoffer får også erstatning for tandskader
Dansk Metal har fået et nyt gennembrud for de tidligere ansatte på Grindstedværket, som blev syge af arbejdet med kviksølv. Nu har Metal også fået anerkendt tandskader som arbejdsskade.
Det er den tidligere rørsmed på værket Børge Rasmus Hansen, som nu får en yderligere erstatning på 81.216 kroner – svarende til 18 procent mén for sine tandskader. Han fik i februar i år anerkendt sin hjerneskade som en arbejdsbetinget lidelse, der er kommet af tre års arbejde med blandt andet kviksølv på Grindstedværket i midten af 70’erne. Det har givet en samlet erstatning på 1,3 millioner kroner.
Han kan altså nu også se frem til en godtgørelse for sin tandkødsbetændelse, som har medført, at han har tabt alle sine tænder.
Sagen er blevet behandlet i Erhvervssygdomsudvalget den 1. juni 2010, hvor Arbejdsskadestyrelsen havde indstillet, at Børge Rasmus Hansens tandsygdom blev afvist som arbejdsbetinget lidelse.
"Men vi kunne overbevise udvalget om, at vores medlem også skulle have anerkendt og erstatning for sin tandkødsbetændelse. Vi har nemlig kunnet påvise, at den lidelse har en helt klar sammenhæng med, at Børge har været udsat for kviksølvforgiftning", siger faglig sekretær i Dansk Metal Peter Poulsen.
Dansk Metal vurderer nu, om afgørelsen er OK, eller om den skal ankes til Ankestyrelsen.
Dansk Metal har krævet erstatning på vegne af 22 medlemmer, som tidligere har været ansat på Grindstedværket og som har fået hjerneskader. I alt tre – heraf to medlemmer af Metal – har fået anerkendt deres hjerneskader som arbejdsskader – heriblandt Børge Rasmus Hansen.
Yderligere oplysninger:
Faglig sekretær Peter Poulsen tlf. 40 37 81 05
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Dansk Metal: Ny EU-aftale om lægemidler undgår skrækscenariet11.12.2025 08:40:05 CET | Pressemeddelelse
Den lægemiddelpakke, der er landet i nat, afværger de værste scenarier, mener Dansk Metal.
Dansk Metal: Ny aftale om regelforenkling er et positivt skridt for Europas industri9.12.2025 07:28:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal hilser den nye Omnibus-aftale i EU velkommen. Aftalen forenkler kravene til blandt andet bæredygtighedsrapportering til gavn for konkurrenceevnen i Danmark og Europa.
Dansk Metal glæder sig over dagens EU-dom om mindsteløn11.11.2025 09:16:43 CET | Pressemeddelelse
EU-Domstolen har i dag valgt at annullere dele af mindstelønsdirektivet. Det vækker glæde i Dansk Metal, der har kæmpet mod det fra start.
Dansk Metal: Forskningsplan prioriterer og giver retning6.11.2025 09:57:48 CET | Pressemeddelelse
Det er rigtig godt, at regeringen og forligspartierne har præsenteret en flerårig forsknings- og innovationsplan, der finansierer flere vigtige teknologier. Der er dog også mangler.
Dansk Metal: Positivt med flere muligheder for unge i fritidsjob3.11.2025 11:01:41 CET | Pressemeddelelse
Hos Dansk Metal ser man positivt på, at unge mellem 13 og 17 år nu får lettere adgang til flere fritidsjobs inden for eksempelvis industrien. Det er godt for både de unge og for samfundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
