A.P. Møller - Mærsk A/S – Maersk Oil køber Devon aktiver i den Mexicanske Golf
Aftalen vedrører 50% af rettighederne i Cascade feltet og 25% af rettighederne i hvert af felterne Jack og St. Malo. Maersk Oil betaler et kontant vederlag til Devon på USD 1,3 mia. Forud for produktionsstart påregnes der yderligere investeringer i størrelsesordnen USD 1,3 – 1,8 mia., der forventes at stige til USD 4 mia. over tid.
Cascade feltet, hvor Petrobras er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2010, og Jack og St. Malo felterne, hvor Chevron er operatør, forventes at påbegynde produktion i 2014. Felterne befinder sig på dybt vand med reservoirer i dybereliggende tertiære lag, og Maersk Oil forventer, at deres andel af udvindingerne fra de tre felter tilsammen udgør mere end 200 mio. tønder olieækvivalenter.
"Maersk Oil er en vigtig del af vores portefølje, og som vi har sagt tidligere, så ønsker vi at investere i vores olieforretning. Vi har derfor set efter, og er stadig på udkig efter, investeringsmuligheder i de områder, hvor vi allerede er aktive inden for produktion eller efterforskning. Vi har et højt aktivitetsniveau i den Mexicanske Golf, hvor vi i øjeblikket vurderer vort Buckskin fund. Ved at overtage Devons aktiviteter, som også er på dybt vand og med tidlig produktion, får vi værdifuld indsigt i dybe havdybder. Denne aftale udgør en betydelig langtidsinvestering, som forventes at levere et godt afkast til A.P. Møller - Mærsk A/S," udtaler Nils S. Andersen, CEO i A.P. Møller - Mærsk A/S.
Som partner i Cascade, Jack og St. Malo vil Maersk Oil bidrage med indgående kendskab til de geologiske forhold i området samt sin teknologiske ekspertise i partnerskabet med Petrobras og Chevron, og råder allerede over mandskab med base i Houston, Texas.
"Vi er meget tilfredse med dette køb, som gør os i stand til at etablere en væsentlig produktion i løbet af kort tid. Samtidig mener vi, at området har et stort potentiale, hvilket er årsagen til, at vi ønsker at udvide vores tilstedeværelse i området," udtaler Jakob Thomasen, CEO i Maersk Oil.
Foruden dybhavsoperationen i den Mexicanske Golf samt offshore i Brasilien er Maersk Oil engageret i dybhavsaktiviteterne offshore i Angola, hvor Chissonga fundet blev gjort tidligere på året.
"Vi er ved at udvikle vores ekspertise som dybhavsoperatør, og udvidelsen af vores portefølje til også at omfatte Cascade, Jack og St. Malo felterne bidrager yderligere til vores kompetencer," udtaler Jakob Thomasen.
Aftalen er betinget af, at de øvrige samarbejdspartnere giver afkald på deres forkøbsrettigheder, yderligere betingelser for closing samt myndighedsgodkendelser og forventes færdiggjort i begyndelsen af 2010.
Udover finansieringsomkostninger forventes købet ikke at få væsentlig betydning for A.P. Møller - Mærsk A/S’ regnskabsresultat i 2010.
Kontaktpersoner:
Nils S. Andersen, CEO i A.P. Møller - Mærsk A/S, tlf.: + 45 3363 1911
Jakob Thomasen, CEO i Maersk Oil, tlf.: + 45 3363 1911
København, den 22. december, 2009
De fremadrettede udsagn i denne meddelelse er genstand for såvel sædvanlige som særlige risici og uvisheder, som kan bevirke at den nuværende udvikling afviger væsentligt fra de fremadrettede udsagn.
Information om A.P. Møller - Mærsk A/S
Følg pressemeddelelser fra A.P. Møller - Mærsk A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra A.P. Møller - Mærsk A/S
225.000 mennesker besøgte verdens største skib på Langelinie30.9.2013 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag, klokken 10, sejler verdens største skib, Majestic Mærsk, der siden sidste mandag har ligget fortøjet på Langeliniekaj. I løbet af de sidste syv dage har mere end 225.000 mennesker besøgt Langeliniekaj for at opleve containerskibet. Heraf har 49.500 været en tur ombord. Og undervejs uddelte Maersk Line mere end 80.000 bananer. ”Vi er meget glade for den store interesse, der har været for Majestic Mærsk. Vi håbede, at verdens største skib på Langelinie kunne blive en folkefest. Det blev det. Interessen for skibet har været meget stor, og vi er rigtig mange, der er blevet klogere på containerskibsfart og den store betydning, containeren har for vores hverdag,” siger Claus Høvelt, Global Branding Manager i Maersk Line og ansvarlig for arrangementet på Langelinie. Majestic Mærsk sejler fra Langeliniekaj klokken 10. Skibet vil få hjælp fra fire Svitzer slæbebåde. Efter cirka halvanden time vil skibet være ved Middelgrunden og sætter herefter kurs mod Gøteborg. Billedetekst: I går, søn
Kom med til navngivning af verdens største skib19.9.2013 10:46:24 CEST | Pressemeddelelse
På onsdag navngiver Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen verdens største skib på Langelinie i København. Navngivningsceremonien markerer samtidig, at Maersk Line åbner skibet og en udstilling på Langelinie for offentligheden. Flere end 42.000 interesserede har allerede booket adgang til skibet. Navngivningsceremonien foregår onsdag 25. september kl. 10.00 og kan overværes af alle interesserede fra balustraden på Langelinie. Umiddelbart efter arrangementet åbner udstillingsområdet for offentligheden. Læs mere om arrangementet og mulighederne for at opleve skibet for de, der ikke nåede at booket billet, på www.triple-e.dk eller i vedhæftede pressemeddelelse. Tirsdag sejlede skibet – som er nummer to ud af i alt 20 bestilte Triple-E-skibe – gennem Storebælt mod Gdansk, Polen. I weekenden går turen mod Danmark og Langeliniekaj i København, som skibet anløber natten til mandag ved 03.00-tiden. Presseakkreditering Navngivningsceremonien kan dækkes fra pressepools i ceremoniområdet. Pressea
PRESSEMEDDELELSE FRA MAERSK OIL: Maersk Oil appellerer SKAT-afgørelse12.9.2013 14:14:22 CEST | Pressemeddelelse
I 2012 modtog Maersk Oil en afgørelse fra SKAT som forhøjer Mærsk Olie og Gas A/S’ selvangivne skattepligtige indkomst for perioden 2006 til 2008. SKAT vurderer, at Mærsk Olie og Gas A/S ikke må have et skattemæssigt underskud før indregning af udbytteindtægter fra datterselskaber, når virksomhedens olieproducerende datterselskaber i Qatar og Algeriet har overskud. Underskuddet opstår primært fordi den danske olieproduktion beskattes separat med et betydeligt beløb hvert år. Det medfører, at de globale hovedsædeaktiviteter i Danmark viser underskud før indregning af udbytteindtægter. Maersk Oil er uenig i SKATs afgørelse, da den går imod mangeårig praksis for behandling af udgifter til forundersøgelser, der baserer sig på en skriftlig tilladelse fra Ligningsrådet. Maersk Oil har derfor påklaget afgørelsen til Landsskatteretten, som starter behandlingen i denne måned. --- I 1985 modtog Maersk Oil en skriftlig tilladelse fra Ligningsrådet, den øverste danske skattemyndighed på daværende
Se København fra verdens største skib2.9.2013 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne får mulighed for en helt unik oplevelse, når verdens største skib tager en afstikker fra sin rute og lægger til kaj ved Langelinie i København fra den 23. til den 29. september.
Verdens største skib kommer til København15.7.2013 12:28:16 CEST | Pressemeddelelse
Verdens største skib – Maersk Lines første Triple-E skib opkaldt efter Mærsk McKinney-Møller – har i dag påbegyndt sin jomfrurejse i Busan, Sydkorea. Om et par måneder, den 23.-29. september, kommer det andet skib i Triple-E serien, der i alt tæller 20 skibe, til København. Maersk fejrer begivenheden ved at invitere offentligheden indenfor på det store, nye og innovative containerskib.