Flere kontorfolk kan give mere politi
Politiet skal have mulighed for at ansætte de medarbejdere, som mest hensigtsmæssigt kan løse opgaverne. Og når det kommer til administrativt arbejde i fx vagtcentraler og de nye servicecentre, er det sund fornuft at bruge HK’ere frem for politiuddannede.
Det mener HK Politiet under HK/Stat, som netop har sendt medlemmerne af Folketingets Retsudvalg et oplæg med krav til en ny flerårsaftale for politiet. De politiske forhandlinger om en flerårsaftale indgår i finanslovsforhandlingerne.
HK Politiet hæfter sig ved, at finansministeren om finanslovsforhandlingerne har sagt, at »pengene skal bruges smartere«. Og smart vil det være at lade HK’ere løse flere af de administrative opgaver, som uniformerede betjente i dag tager sig af, fremgår det af henvendelsen til Retsudvalget.
Fx er der omkring 100 politiuddannede, som i forskellige servicecentre varetager rent administrative funktioner. Hvis HK-gruppen kommer til at udgøre en større del af bemandingen i politiet, vil disse 100 fuldtidsstillinger kunne frigøres til operativt arbejde, fremhæver HK Politiet, som også foreslår en større andel af HK’ere på de enkelte vagtcentraler.
Et af argumenterne for at give plads til flere administrativt uddannede handler om kroner og ører: En politibetjent koster godt 34 procent mere i timen end en HK’er. Det fremgår sort på hvidt af Lønkommissionens tal fra foråret. Den gennemsnitlige timeløn for en politibetjent er 313 kroner, mens en HK’er i staten koster 233 kroner i timen.
Samtidig viser erfaringerne med etableringen af politiets servicecentre, at der er fornuft i at satse på de administrative kræfter. I 2009 fik politiet en ekstrabevilling på 250 fuldtidsstillinger til servicecentrene. De ekstra hænder skulle løfte politiets serviceniveau. Og det er lykkedes:
»Successen er i hus. Ikke blot blev der frigjort de antal polititjenestemænd, som var forudsat ved bevillingen – borgerne oplever også markant kortere ventetider i telefonbetjeningen, der er øget brugertilfredshed og datakvaliteten er forøget med bedre efterforskningsmuligheder for det politiuddannede personale til følge,« siger Heidi Juhl Pedersen, der er formand for HK Politiet.
»Ikke blot er der en række opgaver, som HK’ere kan løse i politiet – vi kan også med vores uddannelse, faglighed og professionalisme bidrage til opgaveløsningen på en økonomisk forsvarlig og ressourcebevidst måde,« fortsætter hun.
HK Politiet foreslår desuden, at en forsøgsordning med at lade adminstrativt uddannet personale møde i retten i stedet for politiuddannede anklagere bliver sat igang igen. Også det at afholde en teoriprøve er en administrativ støttefunktion, som fint kan varetages af administrative medarbejdere, skriver HK Politiet til Folketingets retspolitikere.
Yderligere information og kommentarer:
Heidi Juhl Pedersen, formand for HK Politiet
Mobil: 4138 6344
Billeder

Vedhæftede filer
Information om HK Danmark
Følg pressemeddelelser fra HK Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Danmark
Beskæftigelsesministeren tager på Jobpatrulje2.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag kører beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen og HK’s forbundsformand Anja C. Jensen med Jobpatruljen for at tjekke op på unge fritidsjobberes arbejdsforhold. For det er afgørende, at unge får en god start på arbejdslivet.
Ny analyse: Stress øger risiko for tidlig tilbagetrækning med 50 %27.6.2025 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd forud for stormøde om stress viser, at arbejdsrelateret stress øger risikoen for at trække sig fra arbejdsmarkedet før pensionsalderen. “Den nye dokumentation understreger endnu en gang, hvorfor et øget politisk fokus på stress giver mening samfundsøkonomisk,” siger forbundsformand for HK.
Presseinvitation: Stormøde om stress 27. juni24.6.2025 09:51:10 CEST | Pressemeddelelse
Det er tid til handling. HK inviterer til politisk stormøde om stress. På mødet vil politikere, arbejdsmarkedets parter og centrale aktører give beskæftigelsesministeren input til løsninger mod stress.
Opjusteret råderum giver plads til oprustning og velfærd men hænger dårligt sammen med besparelser i det offentlige23.6.2025 11:41:30 CEST | Pressemeddelelse
Finansministeriets seneste opjustering af råderummet giver regeringen et forklaringsproblem i forhold til besparelser i det offentlige. For hvordan forklarer vi borgerne, at der nu igen bliver længere sagsbehandlingstider, mindre velfærd og usikkerhed om værdig tilbagetrækning, når staten tilsyneladende bliver ved med at finde flere milliarder, spørger forbundsformand for HK, Anja C. Jensen.
Årets HandleKraft-pris går til Modstrøm13.6.2025 18:31:44 CEST | Pressemeddelelse
Organisationen Modstrøm modtager årets HandleKraft-pris for sit vigtige arbejde med at give unge udenfor job og uddannelse og FGU-elever en stærk stemme og stærke fællesskaber. Med prisen følger 25.000 kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum