
11 danske virksomheder vandt Den Danske Designpris 2010/11
Hvad er godt design i det 21. århundrede? Svaret på det spørgsmål skulle gerne være at finde i de 11 danske virksomheder, som i dag vandt Den Danske Designpris 2010/11.
Vinderne, som ses nedenfor, har alle arbejdet målrettet og professionelt med at skabe konkurrencedygtige og æstetiske løsninger med internationalt potentiale og er således med til at synliggøre dansk design på bedste vis.
Tre generelle tendenser
Vinderne af Den Danske Designpris 2010/11 er udpeget af en uafhængig jury med formand Peter Bysted i spidsen. Juryen har udvalgt vinderne blandt ikke færre end 116 indsendte løsninger, og ifølge Peter Bysted bemærkede juryen i år tre generelle tendenser:
"Det er karakteristisk for flere af årets løsninger, at de har fokus på at ramme markedet med en attraktiv pris. Derudover har det været tydeligt, at der fortsat er fokus på at skabe bæredygtige løsninger. Og endelig er der en voksende del af de indsendte løsninger, som er skabt i et samarbejde mellem en dansk virksomhed og en udenlandsk designer", siger juryformand og arkitekt Peter Bysted.
Udstilling af vinderprodukter
De vindende løsninger, som i år omfatter både livsstilsdesign, industrielt design og visuel identitet, udstilles på Dansk Design Center frem til den 25. april 2011. På udstillingen kan den besøgende gå på opdagelse i de vindende produkter og løsninger, høre interviews med prismodtagerne samt se film, hvor forskellige brugere kommenterer på produkterne.
"Det er Dansk Design Centers håb, at vinderne af Den Danske Designpris 2010/11 kan være forbilleder for resten af det danske erhvervsliv. Resultatet er forhåbentlig, at endnu flere danske virksomheder vil se potentialet i at investere i design og derved få glæde af de økonomiske gevinster, som ligger heri. Målrettet arbejde med design er én af vejene til en god forretning, og det er prisvinderne gode eksempler på," siger adm. direktør i Dansk Design Center, Christian Scherfig.
Udover juryformand Peter Bysted bestod juryen af adm. direktør Christian Stadil, designer Cecilie Manz, CCO Lars Sandahl Sørensen, designer Søren Rose Kjær og designer Thomas Harrit.
Udstilling
Den Danske Designpris 2010/11
8. oktober 2010 - 25. april 2011
For yderligere information kontakt venligst
Presseansvarlig, Susanne Søndahl Wolff, ssw@ddc.dk eller 3369 3309 / 2382 1314
Projektleder, Design & Innovation, Anne Nordenhof, ano@ddc.dk eller 3369 3315
Folder om vinderne kan erhverves ved at kontakte Dansk Design Center.
www.ddc.dk
Vindere af Den Danske Designpris 2010/11
Virksomhed:
REPUBLIQUE - Københavns nye teater
Produkt/løsning:
Visuel identitet
Design:
Scandinavian DesignLab
Virksomhed:
Skærtoft Mølle
Produkt/løsning:
Emballagedesign
Design:
MEGA, Tobias Røder & Stine Skytte
Virksomhed:
Philips Lighting A/S Danmark
Produkt/løsning:
CitySwan
Design:
Light + Architecture, Bjarne Schläger & GHB Landskabsarkitekter, Morten W. Borup
Virksomhed:
VELUX Danmark A/S
Produkt/løsning:
VELUX sun tunnel by Lovegrove
Design:
Lovegrove Studio, Ross Lovegrove
Virksomhed:
Unidrain A/S
Produkt/løsning:
Unidrain HighLine
Design:
Claus Dyre, Unidrain A/S
Virksomhed:
Roskilde Festival
Produkt/løsning:
roskilde-festival.dk - det digitale univers
Design:
Apt
Virksomhed:
AIAIAI ApS
Produkt/løsning:
Tracks hovedtelefon
Design:
Kilo Design, Lars Holme Larsen
Virksomhed:
Fritz Hansen A/S
Produkt/løsning:
NAP!
Design:
Kasper Salto
Virksomhed:
Kvadrat A/S
Produkt/løsning:
Clouds
Design:
Ronan & Erwan Bouroullec
Særpriser
Designmatters Prisen
Uddeles til en virksomhed, som har skabt synlig vækst gennem bevidst arbejde med strategisk design.
Virksomhed:
Skærtoft Mølle
Klassikerprisen
Uddeles til designløsninger, som gennem en årrække og i uforandret form, har vist sin bestandighed på markedet og stadig er i brug.
Virksomhed:
Christiania Bikes ApS
Produkt/løsning:
Christiania Bikes
Design:
Lars Engstrøm & brugere, familie, venner, medarbejdere.
Visionsprisen
Uddeles til et produktkoncept, en produktvision, et grafisk koncept eller en anden vision, som rummer spændende perspektiver for fremtiden.
Virksomheder:
Fødevareproducent Søren Hansen og Gartneriet Alfred Pedersen & Søn
Produkt/løsning:
Pig City
Design:
Gottlieb Paludan Arkitekter A/S & Nee Rentz-Petersen, Arkitekt Ph.D.
Vedhæftede filer
Information om Dansk Design Center
Følg pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Design Center
Hvem kommer til at drive innovation?2.9.2014 11:29:11 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport og konference sætter fokus på de nye innovationsaktører.
Dansk Design Center skal flyttes - og styrkes14.11.2013 11:22:43 CET | Pressemeddelelse
For at frigøre ressourcer til en styrkelse af DDCs projekter og aktiviteter har centrets bestyrelse besluttet at se sig om efter en billigere og mere funktionel adresse, hvor DDC sammen med sine partnere kan etablere et nyt kraftcenter for design.
Sprudlende afslutning på internationalt forskningsprojekt i DDC29.10.2013 14:25:00 CET | Pressemeddelelse
Torsdag den 31. oktober markerer Dansk Design Center afslutningen på det europæiske forskningsprojekt DAMADEI med et spændende program om avancerede materialer og design. Der er gratis tilmelding til arrangementet, der foregår mellem 16.30-20.00 i Design Society.
Nye materialer kan skabe nye produkter og nye markeder gennem nye alliancer29.10.2013 14:18:47 CET | Pressemeddelelse
Vi er på vej ind i en æra, hvor nye kreative produkter og oplevelser, som vi lige nu ikke engang kan forestille os, vil blive designet og introduceret i et hidtil uhørt tempo. Det skyldes blandt andet den enorme mængde nye og avancerede materialer, som lige nu skabes i forskermiljøer over hele verden. For at få det fulde udbytte af udviklingen burde designere, forskere og producenter indgå alliancer om at dele, sprede og udnytte ny viden, så der skabes attraktive investeringsmuligheder i form af start-ups og nye forretningsmodeller.
Lækker lyd og spændende materialer i Design Society på Kulturnatten9.10.2013 11:52:14 CEST | Pressemeddelelse
Camille Jones og Anna B DJ’er og synger live i Design Societys Cafe, når huset slår dørene op for Kulturnatten fredag den 11. oktober kl. 18.00. Gæster med Kulturpas kan desuden opleve udstillinger om nye og spændende materialer, highlights fra INDEX-prisuddelingerne og eksempler på nye, bæredygtige materialer i moderne modedesign. Ved et særligt materialeshow kan man få lov at opleve og røre ved nogle af mest spændende nye materialer, som indgår i Design Societys materialesamling.