PRM: Himmerlands ledere bliver klædt på til digital fremtid

Digital transformation er den forandring, som forbindes med anvendelsen af digitale teknologier i alle aspekter af samfundet. Det er et begreb, der er forbundet til nye former for kreativitet og innovation, og er på den måde med til at forandre vores verden og den måde, vi driver virksomhed på. Derfor inviterer Lederne Himmerland til konference om digital transformation tirsdag den 24. april i Comwell Hvide Hus Aalborg. Her vil tre oplægsholdere og en konferencier bringe det digitale begreb ned i øjenhøjde og samtidig belyse, hvordan virksomheder kan tilpasse sig den nye virkelighed.
Konferencens konferencier er Louise Opprud Jakobsen, creative and advisor hos Dare Disrupt. Hun vil give deltagerne en forsmag på, hvilke teknologier der får størst fokus i 2018, samt et indblik i hvilke kompetencer organisationer skal have for at kunne overleve i det 21. århundredes dynamik.
Der vil også være oplæg fra direktør og ejer af Tokerød Plus, Harald Tokerød, som vil gøre det digitale menneskeligt ved at sætte abstrakte begreber ind i hverdagssituationer samt ekspert i sociale medier og digital strategi, Astrid Haug, der vil give gåde råd til de mange forandringer inden for digitalisering, kommunikation og disruption.
Deltagerne kan endvidere møde direktør for Enterprise Commercial i Microsoft Danmark, Frank Virum, som vil give et indblik i Microsofts egen omstilling til den nye, digitale æra. Han giver desuden sit bud på, hvordan man leder igennem digital transformation og omstillingens indvirkning på virksomhedskulturen.
Afdelingsformand for Lederne Himmerland, Jens Otto Størup, glæder sig til at blive inspireret af de erfarne oplægsholdere, der er på forkant med digitaliseringen.
- Jeg ser frem til at høre oplægsholderne, som jo måske er et skridt foran os andre, når det kommer til at vide noget om digitaliseringen og derfor kan sætte ord på deres erfaringer og dele ud af deres viden. Når vi holder konferencer i Lederne, så er det jo for at give noget til vores medlemmer, som de kan gå hjem og bruge allerede dagen efter på arbejdet. Jeg glæder mig til at se, hvad det er, vi får med os denne gang, siger Jens Otto Størup.
Konferencen finder sted i Comwell Hvide Hus Aalborg, tirsdag den 24. april klokken 13-16:30. Konferencen er rettet mod ledere på alle niveauer, og både medlemmer og ikke-medlemmer af Lederne er velkomne. Tilmelding kan ske på www.lederne.dk/konferencer.
Kontaktoplysninger
Jens Otto Størup
Afdelingsformand
Lederne Himmerland
Tlf. 5373 3300
E-mail: jens.otto.stoerup@lederne.dk
Karoline Bloch-Sørensen & Emilie Sølling Hansen
Pressemedarbejdere
Lederne
Tlf. 3283 3436
E-mail: kbs@lederne.dk / esh@lederne.dk
Billeder

Information om Lederne
Følg pressemeddelelser fra Lederne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lederne
Lederne: Tak for hjælpen – men glem ikke de store udfordringer29.8.2025 11:48:40 CEST | Pressemeddelelse
Med afskaffelsen af en række afgifter rækker regeringen en hjælpende hånd til alle danskere. Samtidig sender den med sit finanslovsforslag et klart signal om, at gamle og bureaukratiske konstruktioner skal ryddes væk, så det bliver lettere at lede og drive virksomhed. Men de store strukturelle udfordringer skal stadig løses, siger Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris.
Bonus for bæredygtighed: ESG rykker ind på danske lederes lønsedler26.8.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny rapport viser, at aflønning efter specifikke og målbare ESG-mål i landets største virksomheder er steget de seneste år.
Nemmere vej til lederjobbet11.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lederne og Jobindex indgår nyt partnerskab, der skal styrke danske lederes karrieremuligheder.
Mindre kø til auditoriet – større hul i arbejdsmarkedet28.7.2025 10:59:54 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af optagne studerende på de videregående uddannelser er faldet med to procent sammenlignet med sidste år – særligt på universiteternes bacheloruddannelser. Det bekymrer danske ledere, som allerede mærker manglen på kvalificeret arbejdskraft.
Lederne bakker op om ny ordning for international rekruttering30.6.2025 11:33:21 CEST | Pressemeddelelse
Det vil være en tiltrængt støtte til et presset arbejdsmarked, hvis regeringen får gjort det nemmere at rekruttere medarbejdere fra lande udenfor EU. Det mener Lederne, efter regeringen i dag offentliggjorde sit udspil til en ny erhvervsordning for rekruttering af international arbejdskraft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum